Debat

DI: Grænsebom for norsk el er et skridt i den helt forkerte retning

De norske tiltag, der skal give energiselskaberne lettere adgang til at reducere elproduktion og begrænse udenlandske kabler er et skridt i den helt forkerte retning, skriver Troels Ranis fra DI.

Norges statsminister Jonas Gahr Støre har selv advaret mod "energinationalisme", men alligevel planlægger Norge at lægge begrænsninger på eksporten af strøm
Norges statsminister Jonas Gahr Støre har selv advaret mod "energinationalisme", men alligevel planlægger Norge at lægge begrænsninger på eksporten af strømFoto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix
Troels Ranis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En af grundsøjlerne i det europæiske elmarked er den frie handel med elektricitet på tværs af grænser, men det sætter Norge spørgsmålstegn ved nu.

Det er i DI’s øjne et tilbageslag for forsyningssikkerheden, og derfor en fejltagelse i den nuværende situation. 

Det er derfor undergravende for den grønne omstilling, at Norge nu skaber usikkerhed om de grundlæggende mekanismer, som har tjent de europæiske borgere og virksomheder godt. 

Troels Ranis
Branchedirektør i DI Energi

For mens vi midlertidigt kan glæde os over, at forsyningssituationen denne vinter ser mere stabil ud og truslen for en mangelsituation er begrænset, kigger vi stadig mod forsyningsmæssige udfordringer til næste vinter.

Vi har med andre ord brug for at stå sammen i Europa. Ikke at slå ring om os selv.

Milliardgevinst ved europæisk elhandel

ACER, det europæiske agentur for samarbejde mellem energiregulatorer, offentliggjorde i april 2022 en rapport om EU’s elmarkedsdesign. Her fremhæves det, at den grænseoverskridende handel med strøm og den store indsats for yderligere at integrere elmarkedet i Europa har medført betydelige fordele for forbrugerne.

Læs også

Værdien af den grænseoverskridende handel med strøm vurderes til at være hele 250 milliarder kroner - om året.

Den frie handel med strøm har vi altså ikke råd til at miste. For som ACER også fremhæver i rapporten, forbedres forsyningssikkerheden af muligheden for at handle med elektricitet over landegrænser.

Samarbejde er nøglen i den grønne omstilling

Udmeldingerne fra Norge er altså skidt nyt – ikke kun for forsyningssikkerheden og energiuafhængigheden, men også for den grønne omstilling. Samhandlen på tværs af grænserne i Europa er en af grundforudsætningerne for, at vi i fremtiden kan skabe balance i vores grønne elsystem.

For elforbruget vil stige markant i fremtiden, og samtidigt vil en langt større del af elforbruget produceres af vedvarende energikilder. Udrulningen af langt mere vedvarende energi er det rigtige svar på både klima- og energikrisen, men det betyder samtidigt, at der vil være timer, hvor vi har brug for at importere strøm fra andre lande, fordi vinden ikke blæser, og solen ikke skinner i Danmark.

Eksempelvis fra Norge, hvor strøm produceret fra den norske vandkraft kan hjælpe os. Omvendt kan Norge spare på vandressourcerne i alle de timer, hvor Danmark producerer mere grøn strøm end vi selv kan bruge det og derfor sender det videre til vores nabolande.

Troels Ranis
Branchedirektør i DI Energi

Eksempelvis fra Norge, hvor strøm produceret fra den norske vandkraft kan hjælpe os. Omvendt kan Norge spare på vandressourcerne i alle de timer, hvor Danmark producerer mere grøn strøm end vi selv kan bruge det og derfor sender det videre til vores nabolande. Det er åbenlyst en win-win. For forbrugerne, for forsyningssikkerheden og for omstillingen til grønne energikilder.

Det er derfor undergravende for den grønne omstilling, at Norge nu skaber usikkerhed om de grundlæggende mekanismer, som har tjent de europæiske borgere og virksomheder godt. Vi kommer kun i mål med vores klimaambitioner i Europa, hvis vi gør det i fællesskab.

Behov for at styrke markedet

Europa-Kommissionen har længe varslet en revision af elmarkedet, og mandag d. 23. januar blev høringen i relation til den kommende revision af elmarkedet offentliggjort. Og her er der meget på spil for det europæiske elmarkedsdesign, som ikke må undergraves af forhastede panikindgreb.

I Dansk Industri arbejder vi ihærdigt for, at revisionen af elmarkedet ikke bliver en anledning til at ændre de markedsstrukturer, der er grundlaget for værdifuld samhandel og vores fælles europæiske forsyningssikkerhed. Vi skal gribe muligheden for at forbedre de markedsstrukturer, der sikrer energiforsyningen og skaber incitamenterne til at udbygge markant mere vedvarende energi med markant højere hastighed.

Derfor er det også vigtigt, det indre marked styrkes. Vi må ikke lukke os om os selv, det vil medføre negative konsekvenser for den europæiske forsyningssikkerhed. Og det er det sidste, vi har brug fori en energikrise.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Ranis

Vicedirektør, Dansk Industri
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)

Jonas Gahr Støre

Statsminister, Norge, leder, Arbeiderpartiet

0:000:00