DI: Kritikere misforstår anbefalinger fra klimapartnerskab

DEBAT: Aktørers kritik af affaldsindustriens klimapartnerskab bygger på uvidenhed og misforståelser. Vil I fastfryse affaldssystemet, spørger Dansk Industris underdirektør.

Af Karin Klitgaard
Underdirektør, Dansk Industri

Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen kritiserer konklusionerne fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi i Altinget 16. april.

De kritiserer, at klimapartnerskabet har en målsætning om 90 procents genanvendelse af affaldet i 2030 uden at anvise, hvordan man konkret skal nå målet.

Men Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen kommer ikke selv med anvisninger på, hvordan vi får genanvendt mere affald. De skyder til højre og venstre, og de misforstår bevidst eller ubevidst flere af klimapartnerskabets anbefalinger.

Jeg vil gerne invitere Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen til en snak om, hvordan vi får genanvendt mere affald og kommer i mål med klimaambitionerne. Ingen har sagt, at det bliver let. Men vi er nødt til at gøre det bedre, end vi gør i dag. Det håber jeg, at vi er enige om.

Klimapartnerskabet har en vision om 90 procents genanvendelse i 2030. Det kan nås, hvis vi gør en indsats og organiserer os rigtigt. Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen kan begynde med at svare på, hvilket mål, de selv mener, der skal sættes.

I mellemtiden vil jeg rette et par misforståelser, som optræder i Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsens indlæg i Altinget.

Ensartet sortering forbedrer affaldsstrømme
Der er mange, men for at undgå at trætte læserne har jeg udvalgt to. Det er vigtigt, at vi er enige om præmisser og indhold i de konkrete forslag, når vi diskuterer dem.

Én misforståelse er, at klimapartnerskabet vil droppe sortering af affald ved husstanden og blande alt det genanvendelige affald sammen i én spand. Dette kunne ikke være mere forkert.

I dag er det forskelligt fra kommune til kommune, hvordan borgerne skal sortere deres affald. Der er stadig kommuner, der hverken beder deres borgere sortere plast eller organisk affald, og det skal vi have lavet om på.

Klimapartnerskabet foreslår, at alle borgere i hele landet skal sortere plast, metal, pap, papir og organisk affald på samme måde.

Det hele skal selvfølgelig ikke blandes sammen i én spand. Hvis vi skal øge genanvendelsen, er det helt afgørende, at vi sorterer så meget affald som muligt ved kilden.

Ensartet sortering i hele landet vil give større og mere ensartede affaldsstrømme, som vil gøre eftersortering og oparbejdning af materialerne mere effektiv og samtidig sikre bedre kvalitet i de genanvendte materialer.

Sorteringsanlæg skal eftersortere de enkelte fraktioner. Her er det særligt plast, der er behov for at få sorteret i forskellige plasttyper.

Der er faktisk allerede opnået enighed mellem de fleste parter om ensartede sorteringskriterier. Desværre er der en række kommuner, som fortsat ønsker at blande metal, glas og plast i én spand, selvom det entydigt skader kvaliteten og gør det vanskeligere at genanvende affaldet.

Virksomheder skal sikre cirkulær omstilling
Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen skriver, at det alene er genanvendelsesindustrien, der står bag klimapartnerskabets rapport. Det er langtfra tilfældet.

Det er et samlet erhvervsliv, der sammen med kommunale aktører, ngo'er og vidensinstitutioner har leveret input til klimapartnerskabets anbefalinger.

Der er kommet over 300 forslag. Så nej, der er ikke tale om, at affaldsindustrien har udnyttet klimapartnerskabet til at score kassen, som Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen påstår i overskriften på deres indlæg.

Cirkulær økonomi handler om at bevare ressourcerne i kredsløb, og her har virksomhederne en nøglefunktion. De skal designe produkterne, så de kan genbruges og genanvendes, de skal bruge genanvendte materialer i produktionen af nye produkter, og de skal tænke i nye forretningsmodeller.

Virksomheder er drivkraften bag cirkulær økonomi. Et samspil mellem virksomheder og forbrugere er samtidig en forudsætning. Førsteprioriteten er, at vi skal reparere og genbruge og på den måde forlænge produkternes levetid.

Vi skal udvikle og indgå i nye forretningsmodeller, hvor vi ikke nødvendigvis skal eje, men i stedet dele eller købe produkter som services. På den måde får flere adgang til de samme produkter.

Behov for nye roller i affaldssektoren
Det handler om at øge brugsgraden af hvert produkt, mindske behovet for at købe nyt og dermed behovet for at udvinde og producere nye materialer. Hvis vi lykkes, vil det føre til store CO2-reduktioner.

Klimapartnerskabet peger på konkrete indsatser, som virksomhederne selv kan gøre, og på en række politiske virkemidler, der kan sætte skub i udviklingen og skabe skala i de cirkulære løsninger.

Når produkternes levetid ikke mere kan forlænges, skal vi sikre genanvendelse i god kvalitet. Det er afgørende, at de genanvendte materialer har en kvalitet, så de kan bruges af virksomhederne i nye produkter. På den måde kan affald blive fremtidens råvarer. 

Hvis vi skal i mål med ambitionerne, er det klimapartnerskabets opfattelse, at der er behov for nye roller i affaldssektoren. Det giver ikke mening, at kommunerne skal være fremtidens råvareleverandører. Det er en opgave, som private virksomheder vil løse langt bedre.

Med det kommende producentansvar er det i øvrigt producenterne, der overtager finansieringen af affaldsindsamling og behandling. Omkostningerne fordeles mellem producenterne efter, hvor let de enkelte emballager kan genanvendes.

Med ansvar for økonomien i den danske affaldsbehandling får producenterne dermed også incitament til at skabe et effektivt system. Ligesom producenterne med mulighed for at få materialerne retur vil skabe et system med fokus på høj kvalitet i genanvendelsen.

Fastfrys ikke affaldssystemet
Klimapartnerskabets anbefalinger, der udkom i marts, er blot første skridt på en længere rejse.

Nu har vi sat en retning og er kommet med forslag til vejen frem. Men på tre måneder kan vi naturligvis ikke nå i mål med detaljerede implementeringsplaner.

Det arbejde ser vi dog frem til at tage hul på, og i den sammenhæng skal vi turde at tænke nyt. Ganske mange virksomheder er allerede i gang med at bruge genanvendte materialer, redesigne emballager og produkter samt finde nye forretningsmodeller. Det skal vi understøtte. 

På mig virker det, som om Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen vil fastfryse affaldssystemet, som vi kender det i dag. Men vi står over for store udfordringer i de kommende år med mangel på ressourcer og et stadigt varmere klima.

Det kalder på udvikling i stedet for stilstand.

Forrige artikel DN: Industriens forslag om store plastsorteringsanlæg er besynderlig DN: Industriens forslag om store plastsorteringsanlæg er besynderlig Næste artikel Rådet for Grøn Omstilling: Politikerne skal bremse biomasse-ræset nu Rådet for Grøn Omstilling: Politikerne skal bremse biomasse-ræset nu
Radikale bringer geotermi ind i finanslovsforhandlingerne

Radikale bringer geotermi ind i finanslovsforhandlingerne

FINANSLOV: Prisen på geotermi er faldet så meget, at Folketinget nu skal sørge for, at et nyt energieventyr kan lette, mener Radikale. Partiet går derfor til finanslovsforhandlingerne med ønske om at få en politisk markering og en pulje til geotermi.