DI og Carlsberg: Det kan ikke være en kommunal opgave at sortere affald

Af Lars Sandahl Sørensen og Flemming Besenbacher,
Henholdsvis adm. direktør i DI og bestyrelsesformand i Carlsbergfondet og Carlsberg Group
Lige nu forhandler regeringen med partierne i Folketinget om, hvad der skal ske med vores affald.
Flere borgmestre og organisationer er bekymrede for forbrændingsanlæggene, og hvad der vil ske, når private virksomheder byder på affaldet.
Men faktum er, at vi ikke er kommet langt nok med at genanvende affaldet. Alt for meget bliver brændt af.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Vi er på vej ind i en fremtid, hvor affaldet skal genanvendes til nye produkter. Affald er ikke længere et problem, som vi skal af med. Det er en ressource, vi skal udnytte.
Det er nu, politikerne skal indrette affaldssektoren, så den afspejler den nye grønne virkelighed. Med de rigtige håndtag kan vi udnytte ressourcerne bedre og mindske belastningen af klimaet.
Vi skal brænde mindre affald af
Konsekvensen er, at vi skal brænde mindre affald af i forbrændingsanlæggene. Det genanvendelige affald skal i stedet udbydes og sorteres i store industrielle anlæg og genanvendes.
Det kan og skal ikke være en kommunal kerneopgave at drive affaldsanlæg, som ved at sortere og genanvende affaldet skaber råvarer i erhvervslivets produktion.
Virksomhederne kan bidrage med forretningsdrift, teknologisk know-how og markedskendskab, og de er klar til at påtage sig opgaven – og tilmed omsætte affaldet til danske eksportordrer og job.
Effektive anlæg overlever
I 2030 vil det stadig være nødvendigt at brænde den del af affaldet, vi ikke kan genanvende. Men kun de mest effektive, topmoderne og højteknologiske forbrændingsanlæg skal stå tilbage.
Ser man på de forbrændingsanlæg, vi har i dag, vil mange af dem være afskrevet inden for de kommende år. Så har de været i drift i mere end 30 år.
Hvis man omdanner forbrændingsanlæggene til selskaber og sender affaldet i udbud, vil det skabe gennemsigtighed om omkostningerne til forbrænding.
Og hvis det bliver kombineret med et mål for kapacitet i 2030 og konkrete styreværktøjer, vil det føre til, at de mindst effektive anlæg vil lukke.
En klimavenlig fremtid kræver, at affaldssektoren bliver moderniseret. Nu er det op til politikerne at sikre, at det sker. Erhvervslivet er klar til at bidrage.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















