Debat

Better Energy: Et stærkere elnet kan accelerere den grønne omstilling

DEBAT: Nationalbanken advarer om, at udlandet er ved at indhente dansk industris høje energieffektivitet. Derfor skal vi planlægge fremad, skriver Rasmus Lildholdt Kjær.

Investeringer i infrastruktur betaler sig typisk, da det letter handel og øger væksten, skriver Rasmus Lildholdt Kjær.
Investeringer i infrastruktur betaler sig typisk, da det letter handel og øger væksten, skriver Rasmus Lildholdt Kjær.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Lildholdt Kjær
Adm. direktør i Better Energy

Konkurrenceevne og energieffektivitet går hånd i hånd, og den høje danske energieffektivitet har historisk skabt et mindre konkurrencemæssigt forspring for dansk industri.

Rasmus Lildholdt Kjær
Adm. direktør i Better Energy

Siden slutningen af 1600-tallet har staten investeret i at forbedre vejnettet. I første omgang skete det da Christian 5. bad videnskabsmanden Ole Rømer om at opmåle og forbedre vejene. Investeringer i infrastruktur betaler sig typisk, da det letter handel og øger væksten.

Af samme grund lagde den tidligere regering pres på den tyske regering for at få strømmen til at flyde friere på tværs af grænsen. I årevis har elnettet til Tyskland været begrænset og dårligt udbygget.

Det har svækket muligheden for eksport af el fra Danmark til Tyskland, hvilket har kostet nordiske elproducenter et firecifret millionbeløb. Efter pres fra EU-Kommissionen har Tyskland dog nu åbnet mere op for udlandsforbindelsen mellem Jylland og Tyskland.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er dog ikke kun et underdimensioneret elnet i Tyskland, der skaber flaskehalsproblemer. Flere steder er det danske elnet også svagt udbygget. Det besværliggør den grønne omstilling og problemet forventes desværre kun at vokse sig større de kommende år.

Grøn omstilling går på to ben
Allerede i Klimarådets første rapport fra 2015 lå den overordnede anbefaling klar: det kræver en markant udbygning af vedvarende energikilder og en omfattende elektrificering af samfundet, hvis vi skal nå vores klimamål.

Ifølge EU-Kommissionen kræver det, at godt halvdelen af vores økonomi elektrificeres frem mod 2050. Til sammenligning udgør vores elforbrug i dag 12 procent af vores samlede energiforbrug.

Vi står med andre ord overfor en enorm opgave. Elbiler skal fortrænge dieselbiler, varmepumper skal erstatte oliefyr og vi skal have endnu flere havvindmølleparker og solcelleanlæg.

Samtidig er en højere grad af elektrificering forudsætningen for en øget energieffektivitet. En elbil er 3-4 gange mere energieffektiv end en fossil bil, og den samme effekt afspejler sig også på andre områder.

En øget energieffektivitet har dog ikke kun en gavnlig effekt på klimaregnskabet. Konkurrenceevne og energieffektivitet går hånd i hånd, og den høje danske energieffektivitet har historisk skabt et mindre konkurrencemæssigt forspring for dansk industri.

Nationalbanken advarer dog om, at udlandet er ved at indhente dansk industris høje energieffektivitet, fordi det er blevet markant billigere at investere i kendt grøn teknologi.

Derfor skal vi planlægge fremad. Et stærkt elnet er rygraden i den grønne omstilling. Vi skal de lokale flaskehalsproblemer i elnettet til livs, og udbygningen af billig grøn strøm skal accelereres.

Det er både nødvendigt på den korte bane og for at understøtte de langsigtede Power-to-X teknologier, hvor elprisen udgør 40-70 procent af produktionsomkostningerne. Den grønne elproduktion skal mangedobles, hvis visionerne skal realiseres.

Invester og udbyg i elvejene
I takt med øget elektrificering stiger vigtigheden af intelligent styring af elforbruget. Derfor foreslår Klimarådet også at indføre fleksible tariffer. Det er fornuftigt, da det kan flytte noget af elforbruget væk fra kogespidsen klokken 17-20 og derved udnytte elnettet bedre.

Omvendt giver fleksible tariffer mindre mening, hvis man indfører dem på produktionssiden. Forbrug kan flyttes. Det er anderledes vanskeligt med grøn energiproduktion, som er afhængig af sol og vind.

Alligevel udgav en embedsmandsgruppe i løbet af sommeren en tarifrapport, der foreslår at indføre nye indfødningstariffer for grønne energiprojekter. Indfødningstarifferne skal hente cirka 200 millioner kroner årligt, men øges udgifterne til nye solcelleanlæg eller havvindmølleparker bremser man selvsagt den grønne omstilling.

Samtidig vil nye tariffer stille danske elproducenter dårlige på det nordiske elmarked. Flere store markeder, herunder Tyskland, anvender slet ikke indfødningstariffer.

Heldigvis er løsningen ligeså klar som udfordringen: Elvejene skal udbygges og ny grøn energiproduktion bør ikke fordyres med højere tariffer.

Folketinget er netop åbnet og står overfor et ualmindeligt travlt efterår. Der skal laves klimaaftaler og forhandles grøn skattereform. Alt dette skal bringe os tættere på vores klimamål samtidig med at det bliver billigere at udvikle og udrulle grøn energi.

Når vi i dag opstiller solcelleanlæg, så sker det uden statsstøtte, men vi udfordres af en usikker fremtid med netbegrænsninger og mulige nye tariffer. Det sår tvivl om den fremtidige udbygning.

Rundt om i det danske landskab kan man stadig finde Rømers-milesten. Vi bør udvise den samme form for rettidig omhu for elnettet, som vi tidligere har udvist for vejnettet. Der er akut brug for et stærkere elnet, hvis den grønne omstilling skal accelereres.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00