Bliv abonnent
Annonce
Debat

Concito: Mere grøn strøm er vejen frem. Men Danmark mangler en køreplan for elektrificering

Der er åbenlyst et behov for, at Energinet får mandat til at udbygge elnettet proaktivt, og at tariffer tilskynder til mere fleksibelt og netvenligt forbrug, skriver Tobias Johan Sørensen.
Der er åbenlyst et behov for, at Energinet får mandat til at udbygge elnettet proaktivt, og at tariffer tilskynder til mere fleksibelt og netvenligt forbrug, skriver Tobias Johan Sørensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
27. april 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er kommet langt med udbygning af grøn strøm, men elektrificering har indtil nu haltet efter.

Derfor er det overraskende, men også paradoksalt, at Energinet i marts måtte sætte nye nettilslutninger på pause. Køen af aktører, der vil på elnettet, er eksploderet.

Det illustrerer, at markedet står klar til at investere massivt i elektrificering. Den mulighed skal den kommende regering naturligvis gribe.

Læs også

Mere fleksibelt forbrug

Hvordan løser vi de aktuelle udfordringer med manglende kapacitet i elnettet, og hvem skal først i køen?

Strøm til de mange nye elforbrugere kræver et elnet, der kan følge med.

Der er åbenlyst et behov for, at Energinet får mandat til at udbygge elnettet proaktivt, og at tariffer tilskynder til mere fleksibelt og netvenligt forbrug.

Den begrænsede kapacitet på elnettet skal ikke fordeles efter, hvilke ansøgninger der er kommet først, men prioriteres til de projekter, der skaber størst værdi for samfundet og klimaet.

Uden en prioritering af og krav til nye store elforbrugere risikerer Danmark at skabe flere flaskehalse for både investeringer og grøn omstilling.

Tobias Johan Sørensen
Senioranalytiker, Concito

Store varmepumper i fjernvarmen, der reducerer afhængighed af brændsler, samt batterier, som aflaster elnettet, er eksempler på projekter, der bør prioriteres. Prioriteringen bliver en svær, men nødvendig opgave.

Datacentre vil spille en afgørende rolle i den samfundsudvikling, vi står overfor, men de skal udbygges og lokaliseres, så de ikke modarbejder den grønne omstilling.

Der bør derfor være krav om, at datacentrene både bidrager til øget produktion af grøn strøm og sikrer udnyttelse af deres enorme overskudsvarme til gavn for klimaet.

Uden en prioritering af og krav til nye store elforbrugere risikerer Danmark at skabe flere flaskehalse for både investeringer og grøn omstilling. Vi skal videre nu, og der skal bygges og tilsluttes prioriteret.

Læs også

Mangler en handleplan

Danmark mangler i dag en samlet handleplan for elektrificering. Hvad skal elektrificeres, hvor hurtigt og hvordan?

Elektrificering er afgørende for at reducere afhængigheden af importerede brændsler som gas, olie og biomasse.

Samtidig styrker det konkurrenceevnen gennem større stabilitet og mindre sårbarhed. Men det kræver klare politiske valg.

Transporten elektrificeres allerede i et højt tempo, men industrien og varmen skal med.

En slutdato for gas til opvarmning kombineret med bedre rammer for udrulning af fjernvarme og varmepumper vil både reducere CO2-udledningerne og beskytte husholdninger mod fremtidige prischok.

For industrien kan regeringen igangsætte et par store demonstrationsprojekter, der viser, at elektrificering af højtemperaturprocesser er mulig i praksis.

Samtidig skal regeringen sikre, at de mest samfundskritiske elektrificeringsprojekter i industrien prioriteres.

Læs også

En geopolitisk risiko

Biomasse har spillet en vigtig rolle i omstillingen væk fra kul, men afbrænding er hverken klimaneutral eller langsigtet bæredygtig.

Det høje forbrug skaber desuden en betydelig importafhængighed og dermed geopolitisk risiko.

Biomasse bør i højere grad bruges til materialer – eller blive i skoven til gavn for klima og biodiversitet – frem for at blive brændt af.

Forestillingen, om at atomkraft eller mere olie og gas kan løse vores udfordringer på kort sigt, er en illusion.

Tobias Johan Sørensen
Senioranalytiker, Concito

En afgift på biomasse, der afspejler den reelle klimabelastning, vil forbedre økonomien i varmepumper og accelerere elektrificeringen til gavn for klima og forsyningssikkerhed.

Den vil også øge efterspørgslen på strøm og styrke grundlaget for udbygning af havvind. Provenuet fra afgiften kan føres direkte tilbage til borgerne og målrettes elektrificering af fjernvarmen, hvis man ønsker dette politisk.

Forestillingen, om at atomkraft eller mere olie og gas kan løse vores udfordringer på kort sigt, er en illusion.

Nye atomkraftværker vil ikke bidrage til det danske energisystem inden for de næste 15–20 år. Og potentialet for øget produktion af olie og gas i Nordsøen vil have en begrænset effekt på Europas forsyningssikkerhed.

Samtidig vil elektrificering i Europa reducere efterspørgslen efter olie og gas. Det svækker økonomien i nye fossile investeringer.

Læs også

Mere grøn strøm

Vi ved, hvad der virker: mere grøn strøm, der kan bygges nu kombineret med hurtigere elektrificering af transport, industri og varme.

Det styrker både forsyningssikkerheden, uafhængigheden og konkurrenceevnen inden for få år.

At satse på løsninger, der måske leverer i 2040'erne, løser ikke de udfordringer, vi står med i dag. Det risikerer tværtimod at fastholde os i afhængigheden af fossile brændsler.

Kort sagt: Der skal mere sol op, og Danmarks enorme potentiale for vindkraft skal realiseres til gavn for både Danmarks og Europas omstilling.

Den kommende regering har en bunden opgave med at sikre et stærkere elnet, prioritere den akutte kø og sikre en køreplan for elektrificeringen.

Det vil ikke kun gavne Danmarks klimamål, men også styrke energiuafhængighed og konkurrenceevne i en mere usikker verden.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026