Tænketank og professor: Fleksibilitet er blevet den afgørende ressource i energisystemet

Visionen mangler

Det er et legitimt spørgsmål. Solceller og vindmøller kan ikke leve op til det klassiske princip om, at elproduktionen altid følger forbruget.

Netop derfor er fleksibilitet blevet den afgørende ressource i energisystemet. Men når løsningerne diskuteres, peger pilen næsten altid i én retning.

Batterier og elnet bliver fremhævet, som om fremtidens energisystem primært skal bygges af kabler og litium.

Batterier spiller en vigtig rolle især til at håndtere hurtige udsving i elproduktionen, men de kan ikke stå alene. De løser ikke de strukturelle udfordringer med kapacitet og lange perioder med overskud eller underskud.

Fjernvarme er måske ikke det mest sexede ord i energidebatten, men i praksis fungerer den som energisystemets lunger.

Maj Baltzarsen og Brian Vad Mathiesen
Vicedirektør, Tænketanken Brundtland og professor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Det peger på et bredere problem. Danmark mangler en samlet strategisk vision for, hvordan vi faktisk bliver en grøn elektrostat.

Uden et helhedsperspektiv risikerer vi at optimere enkeltdele, mens det samlede energisystem forbliver sårbart.

Det er en skæv prioritering. For Danmark råder allerede over en mulighed, der er både billigere, større og langt mere stabil, og som samtidig kan drive efterspørgslen efter grøn elektricitet. Den mulighed hedder fjernvarme og fjernkøling.

Energisystemets lunger

Fjernvarme er måske ikke det mest sexede ord i energidebatten, men i praksis fungerer den som energisystemets lunger. Det er her, systemet kan optage og afgive energi, når produktionen fra sol og vind svinger.

Overskydende strøm kan lagres som varme i store varmtvandsbeholdere og frigives igen, når produktionen falder.

De termiske lagre i fjernvarmen overskygger selv de største batterier i elsystemet og til en markant lavere pris.

Energistyrelsens analyser viser, at fjernvarmen råder over betydelig regulerbar kapacitet i form af elkedler og varmepumper på mere end to gigawatt svarende til omkring 75 procent af kapaciteten i de nuværende danske havvindmøller.

Denne kapacitet er netop designet til at understøtte elsystemet både ved at aftage overskudsstrøm og ved at kunne reducere elforbruget, når systemet er presset.

Samlokation af nye vindmøller og stort, fleksibelt elforbrug er afgørende for at udnytte vores elledninger omkostningseffektivt og for at begrænse presset på udbygningen af elnettet i en situation, hvor netkapaciteten i stigende grad er en knap ressource.

Alligevel spiller fjernvarmesystemet sjældent en hovedrolle i energidebatten. En væsentlig forklaring er, at el, varme og køling stadig planlægges som adskilte systemer, selvom de i praksis hænger tæt sammen.

Uden et helhedsperspektiv risikerer vi at optimere enkeltdele, mens det samlede energisystem forbliver sårbart. Det er en skæv prioritering.

Maj Baltzarsen og Brian Vad Mathiesen
Vicedirektør, Tænketanken Brundtland og professor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Når sol og vind producerer mere strøm, end der er behov for, kan energien flyttes over i fjernvarmen og lagres som varme. Når elproduktionen falder, kan varmelagrene aflaste elsystemet.

Det samme gælder fjernkøling, som ofte overses. Kølebehovet vokser markant i blandt andet datacentre, hospitaler, kontorer og tætte byområder og køling bruger i dag store mængder strøm netop på varme dage, hvor elsystemet i forvejen er presset.

Kernen er et samlet energisystem

Denne måde at tænke på forudsætter, at vi ser el, varme og køling som ét samlet system og ikke som parallelle verdener.

Det er netop kernen i en grøn elektrostat forstået som et sammentænkt energisystem, hvor sektorerne understøtter hinanden i stedet for at konkurrere om investeringer og opmærksomhed.

Danmark har samtidig adgang til flere stabile varmekilder med stort uudnyttet potentiale.

Spildevandet i kloakkerne er lunt året rundt, uanset om det er mørkt, vindstille eller snevejr. Med store varmepumper kan energien udnyttes til at opvarme tusindvis af hjem via fjernvarmen.

Det samme gælder den massive mængde overskudsvarme fra industri og datacentre, som i dag ofte går tabt.

Samtidig er fjernvarmesektoren allerede en af de vigtigste drivkræfter bag elektrificeringen af Danmark.

Elforbruget i fjernvarmen er vokset markant i takt med udbredelsen af store varmepumper og elkedler og står for over 60 procent af stigningen i det samlede elforbrug.

Med den rette plan kan biomasseforbruget reduceres, og elektrificeringen øges markant. Dermed bliver fjernvarmen ikke kun et værktøj til at aftage overskudsstrøm, men også en stabil efterspørgsel, der gør det muligt at udbygge sol og vind i stor skala.

I perioder, hvor sol og vind ikke kan levere tilstrækkeligt, og elpriserne stiger kraftigt, spiller fjernvarmesystemet også en vigtig rolle for forsyningssikkerheden.

Kraftvarmeanlæg baseret på biogas kan levere fleksibel og regulerbar elproduktion, når behovet er størst, og kan samtidig reducere produktionen, når der er rigeligt med grøn strøm – og dermed understøtte både stabilitet og prisdannelse.

Der er brug for klare og sammenhængende rammer, der gør det lettere at investere i elektrisk fjernvarme og lagre energi lokalt, når der er rigeligt med strøm.

Maj Baltzarsen og Brian Vad Mathiesen
Vicedirektør, Tænketanken Brundtland og professor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Fælles plan frem for siloer

Danmark har mulighed for at blive førende som grøn elektrostat. Men hvis elektrificeringen af fjernvarmen skal gå hurtigere, kræver det, at vi målrettet fjerner de barrierer, der i dag bremser udviklingen, herunder regulering og strukturer, der ikke er tilpasset et fleksibelt og integreret energisystem.

Store varmepumper og varmelagre er blandt de mest effektive og billigste måder at skabe fleksibilitet i energisystemet på, men de behandles fortsat som nicheprojekter frem for kritisk infrastruktur.

Der er brug for klare og sammenhængende rammer, der gør det lettere at investere i elektrisk fjernvarme og lagre energi lokalt, når der er rigeligt med strøm.

Eltarriffer bør understøtte denne fleksibilitet ved tilslutningsaftalerne, og vi skal tænke ind, at der skal være plads til varmepumper kombineret med geotermi og overskudsvarme med termiske lagre.

Hvis vi vil have en hurtigere og billigere elektrificering, må fjernvarmen anerkendes som en bærende del af elsystemets fleksibilitet. Det kræver politisk vilje til at tænke varme, el og lagring sammen fra starten.

Ikke med flere siloer, men med en fælles plan for, hvordan elnet, fjernvarme og grøn produktion kan trække i samme retning.