Rikke HvilshøjTidligere V-minister bliver bestyrelsesmedlem for raffinaderi i Fredericia

Tidligere minister og nuværende direktør for Dansk IT Rikke Hvilshøj er nyt bestyrelsesmedlem for raffinaderiet Crossbridge Energy A/S.
Det oplyser Crossbridge Energy.
Rikke Hvilshøj var medlem af Folketinget for Venstre fra 1998 til 2008 og integrationsminister fra 2005 til 2007.
Hun har siden 2015 været administrerende direktør for interesseorganisationen Dansk IT, men meddelte i december 2021, at hun stopper forlader posten ved udgangen af februar.
Rikke Hvilshøj har bestyrelseserfaring fra poster hos blandt andre Energinet.dk og Grace Public Affairs og har desuden været medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Crossbridge Energy A/S driver raffinaderiet i Fredericia og producerer cirka 35 procent af det danske forbrug af brændstoffer. Virksomheden ejes af Postlane Partners, som har hovedkontor i Stamford i USA. Crossbridge Energy overtog per 1. juli 2021 raffinaderiet i Fredericia.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




















