Direktør: Vesten er nødt til at indføre en selvpålagt energikrise

Mens ukrainerne skilles fra deres familier og kæmper med molotov-cocktails for de vestlige værdier, sidder vi i vores behageligt tempererede stuer og 'liker' præsident Selenskijs tweets. Det føles flovt, at vi samtidig finansierer Putins kampvogne over den forøgede gasregning. 

De vestlige statsledere har samlet sig om stærke sanktioner mod Rusland og deres økonomiske system. Men Putin har endnu ikke taget flugten.

Russerne har tilsyneladende sat deres lid til, at Vesten - når alt kommer til alt - ikke vil betale den pris, det koster at opretholde demokratier og rettigheder. For hvis vi for alvor vil stoppe strømmen af penge, der finansierer russiske tanks og raketter, må vi lukke for al import af russisk brændstof.

Prisen er høj

Det siger sig selv, at det vil være et ekstremt upopulært budskab til vælgere og virksomheder at pålægge Europa en energikrise ved selv at stoppe import af brændstof fra Rusland. Det ved Putin og Medvedev. Og det bekræfter direktøren i Ørsted, Mads Nipper, når han vægrer sig mod at opsige gas-leverance kontrakten med Gazprom - vi skal jo kunne holde varmen som han siger.

Alle kan blive enige om, at det var en kujonagtig udtalelse, men vil Ørsted blive pålagt at opsige kontrakten, eller har også han læst spillet rigtigt – at prisen er for høj? 

Derfor har vi behov for at indføre en selvpålagt energikrise, der indebærer, at vi prompte og usentimentalt stopper al import af gas og olie

Anna Riis Hedegaard
Direktør, The 0-mission

Det er let at blive enige om, at krisen i Ukraine giver anledning til at accelerere den grønne omstilling yderligere. Vi skal spare på energien og bruge mindre olie og gas. Vi skal sænke varmen i stuerne og skifte gas og oliefyr ud med varmepumper. Vi skal stoppe med at købe nye benzinbiler.

Og virksomheder, der lige nu arbejder på at blive grønne på energiforbruget i 2030, skal gøre 2030 planer til 2022-planer. Opstillingen af vedvarende energi skal accelereres og de spæde Power-to-X-planer skal fra tegning til virkelighed hurtigst muligt. Det gør ikke ondt på nogen – det lugter mere af jobs og modernitet.

Men det er slet ikke nok, Putin - manden med atombomben, uden noget at miste – kan stå på grænsen til et Nato-land før vi overhovedet er i gang.

Derfor har vi behov for at indføre en selvpålagt energikrise, der indebærer, at vi prompte og usentimentalt stopper al import af gas og olie, ikke bare fra Rusland, men generelt. For medmindre den globale efterspørgsel falder, skal Putin nok finde andre salgskanaler.

Energikrisens gevinster

Det bliver udmattende. Vi kommer til at fryse og miste vores jobs, for Rusland leverer 40 procent af den gas og 26 procent af den olie, vi importerer hvert eneste år. Men vi har prøvet det før. I 1970’erne gennemlevede Danmark flere oliekriser, hvor voldsomme prisstigninger tvang os til at spare på energien.

Det gav os arbejdsløshed, mørke gader, lavere fartgrænser, bilfrie søndage og enorm inflation. Men det ødelagde ikke vores samfund. Tværtimod blev nogle af de mest klimavenlige løsninger, som for eksempel fjernvarmen, født ud af denne krise. Og virksomheder som Rockwool, Danfoss og Vestas voksede sig store og stærke.

Der er utvivlsomt lignende gevinster at hente på den lange bane af en selvpålagt energikrise. Hvis vi håndterer den rigtigt og solidarisk - og deler byrderne med respekt for, at ikke alle lande vil blive ramt lige hårdt.

Der er til gengæld ingen gevinster at hente ved at vente på, at Putin står ved vores grænser. Lad os vise ham, at vi er klar til at betale prisen for demokrati, før det kommer så langt.