DN: Atomkraft er en syltekrukke, der vil forsinke den grønne omstilling

DEBAT: Vi skal lade være med at bruge tid på noget, der ikke afhjælper klimakrisen, men kun udsætter løsningerne og i øvrigt spiser de midler, vi som samfund skal lægge i at få løst klimakrisen, skriver Morten Pedersen.

Af Morten Pedersen
Afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening

Altinget har taget fat i en ny debat om atomkraft som en mulig redningsplanke her i en voldsom klimakrise. Bent Lauritzen, afdelingschef, DTU Nutech, efterlyser i sit bidrag til debatten, at Danmark under en eller anden form støtter op bag udviklingen af atomkraft.

Det vil vi i Danmarks Naturfredningsforening gerne advare mod. Atomkraft er en syltekrukke, der alene vil flytte fokus og forsinke den helt nødvendige grønne omstilling, vi som menneskehed skal igennem.

For lang tid
Et atomkraftanlæg tager ti år at bygge. Fra det står færdigt og er klar til at producere, tager det yderligere ti år, før klimaudgiften forbundet ved selv opførslen (blandt andet enorme mængder cement) er betalt tilbage igennem fortrængning af fossile brændsler.

Det vil altså sige, at først efter 20 år begynder et moderne atomkraftværk at levere på den forpligtigelse, vi har i forhold til Paris-aftalen, og i forhold til at nå at afværge en decideret klimakrise.

Dette står i skarp kontrast til, at FN’s klimapanel i efteråret 2018 udkom med deres seneste rapport, hvor de konkluderede, at: ”De næste få år er nok de vigtigste i menneskets historie”, og at ”budgettet for at nå 1,5 graders-målet fra Paris” vil være opbrugt, inden der er gået ti år, hvis vi ikke gør noget drastisk nu.

Hvis vi så alligevel og mod bedre vidende skulle bygge et atomkraftværk i Danmark, så må man lægge tiden til den politiske proces, hvor vi beslutter at opgive tidligere tiders beslutning om, at vi ikke ønsker atomkraft i Danmark oveni, og vi må indstille os på at skulle omstille hele den danske energiforsyning.

Den er nemlig lige nu på vej i en helt anden og mere velkendt retning: et energisystem, hvor den primære energikilde er vind og sol. Disse teknologier har i forhold til atomkraft den fordel, at de er tilbagebetalt i løbet af få år og tager væsentligt kortere tid at bygge.

De passer godt ind i vores energisystem, og det er teknologier, vi er eksperter i at bygge og udvikle i Danmark.

Med andre ord: Ligegyldigt om vi så var enige om, at atomkraft isoleret set er godt for klimaet, så løser den ikke den udfordring, vi står over for nu og her. Lad os bruge midlerne på grønne energiformer, som vi får glæde af nu og her.

Vi ved, hvad der skal til
For det er forkert at fremstille atomkraft som løsningen på et problem, vi ikke ved, hvordan vi skal løse.

Sandheden er, at vi udmærket ved, hvilken vej vi skal gå, og vi kender teknologierne. De er velafprøvede. Det, der mangler, er, at politikerne afsætter de økonomiske midler og incitamenter, det kræver for at komme i gang.

Det er korrekt, at vindmøller kun producerer, når vinden blæser, og solen kun producerer, når solen skinner. Men løsningen er ikke atomkraft, løsningen er energilagring.

Energilagring bliver nogle gange fremstillet som det rene ønsketænkning, som utopi og fremtidssnak, men virkeligheden er bare en helt anden.

Vi lagrer allerede energi fra vind og sol i dag – som varme ved hjælp af varmepumper, som elektricitet i vores biler og så videre. Der findes også utallige bud på, hvordan vi kan lagre endnu mere energi – som for eksempel det, Energinet udkom med forleden.

Det er bud, der bygger på velkendte teknologier, som er udbredte i andre lande. Eller det er bud, der bygger på teknologier, der ikke kan konkurrere med billig kul og afgiftsfri biomasse, men som er fuldt ud tilstrækkelige til at løse klimakrisen, hvis politikerne vel at mærke er klar til at understøtte dem med de rigtige – økonomiske – incitamenter.

Atomkraft er dyrt 
Og nu vi er ved økonomien, så viser al erfaring, at atomkraft bliver enormt dyrt og langt dyrere per kWh end vind og sol – også inklusive det energitab og de udgifter, der vil være ved at lagre energien fra de fluktuerende energikilder.

Og her holder argumentet om, at udfordringen ligger i, at man sammenligner med gamle anlæg, ikke. Der er to topmoderne anlæg under opførsel i dag. Ét i England og ét i Finland.

Begge anlæg har sprængt budgettet til atomer. Tag nu anlægget i England, Hinkley Point, som eksempel. Her kommer regeringen til at betale i omegnen af 95 øre per kWh i 35 år. Det er aftalen. I 35 år!

Til sammenligning producerer Krigers Flak strøm til 37 øre/kWh, indtil støtten bortfalder i 2030, hvorefter den producerer til ren markeds-elpris, og Dong og EnBW har allerede vundet udbud på at sætte tre havmølleparker i drift i Nordsøen til ren markeds-elpris, tre år før det franske energiselskab EDF forventer at idriftsætte Hinkley Point.

Verdensbanken, der ellers ikke går af vejen for en god forretning, besluttede for år tilbage, at den ikke vil give lån til bygning af atomkraftværker med begrundelsen, at de er ”hvide elefanter” – for dyre, for komplicerede og for forsinkede.

Og til sidst endnu et aber dabei. Der er stadig ingen løsning på restaffaldet, og der er stadig ingen, der vil bo ved siden af et anlæg eller affaldsdepot.

Med andre ord – lad være med at bruge tid på noget, der ikke afhjælper klimakrisen, kun udsætter løsningerne og i øvrigt kun spiser de midler, vi som samfund skal lægge i at få løst den klimakrise, der – hvis uløst – vil ødelægge livet på kloden.

Forrige artikel ARC: At lukke for affaldsenergi er kejserens nye klæder ARC: At lukke for affaldsenergi er kejserens nye klæder Næste artikel Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering: Lad os nu få en national strategi for bioøkonomi Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering: Lad os nu få en national strategi for bioøkonomi
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på super-samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.