DN og IDA: Kommunerne sidder med nøglen til grøn omstilling

Af Maria Reumert Gjerding og Thomas Damkjær Petersen
Hhv. præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) og formand for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

En ny kaffemaskine til 199 kroner eller en ny støvsuger til halv pris. Vi køber hellere nyt end reparerer, men det er så uholdbart, at det skal stoppe. 

Udvinding og forarbejdning af naturressourcer er årsag til knap 50 procent af den globale udledning af drivhusgasser og over 90 procent af det globale tab af biodiversitet. 

En undersøgelse fra Den Europæiske Miljøorganisation, EEB, viser, at hvis man forlænger levetiden af alle iPhones, computere, vaskemaskiner og støvsugere i EU med blot et år, så sparer man CO2 svarende til, hvad alle Danmarks biler udleder på ét år.

Og Danmark har med et højt forbrug per indbygger et særligt ansvar. Det kræver en skarp og klar politik på affaldsområdet, og det kræver, at vi ikke bare håndterer vores affald, men at vi først og fremmest forebygger, at der overhovedet opstår affald.

Derfor er det positivt, at den nye handlingsplan for cirkulær økonomi (National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032), som regeringen netop har sendt i høring, både indeholder indsatser målrettet affaldsforebyggelse og håndtering af affald i én samlet plan. Det er på alle måder afgørende for vores klima og natur, at forebyggelse og håndtering er tænkt sammen.

Det er på alle måder afgørende for vores klima og natur, at forebyggelse og håndtering er tænkt sammen.

Maria Reumert Gjerding og Thomas Damkjær Petersen
Hhv. præsident i DN og formand for IDA

Men det er et gevaldigt skår i glæden, at affaldsbekendtgørelsen, som lige har været i høring, ikke lægger op til at ændre væsentligt på mulighederne for også at sammentænke lokale forebyggelses -og affaldshåndteringsindsatser. Med andre ord: Alt det, der sker i de kommuner, som Danmark består af. 

Kommunerne skal på banen 
I DN og IDA er vi enige om, at kommunerne skal spille en langt større rolle, når det kommer til at reducere vores affaldsmængder. Derfor undrer det os, at kommunerne forsat ikke spiller nogen formel rolle i forhold til forebyggelse af affald i den nye affaldsbekendtgørelse, som for nylig har været i høring.

Her har kommunerne stadig kun pligt til at udarbejde planer til håndtering af affald, men ingen pligt til at udarbejde affaldsforebyggelsesplaner, og de kan fortsat ikke finansiere affaldsforebyggende tiltag via affaldsgebyret.

Affaldsforebyggende tiltag er således frivillige og skal skattefinansieres. Hvilket selvsagt betyder, at det ikke står øverst på kommunernes prioriteringsliste. 

Vi må desværre konstatere, at med de nuværende indsatser får vi ikke omstillet vores produktion og forbrug, og vi er alt for langt fra den cirkulære økonomi, der er målet. 

Lav strategi for cirkulær økonomi 
Nu er det så op til kommunerne at gribe muligheden for at spille aktivt med i forhold til den cirkulære dagsorden. Vi ved, at det bobler med lokale aktiviteter båret frem af ildsjæle og iværksættere rundt om i landet. Det betyder, at der heldigvis er aktiviteter i gang i flere kommuner allerede, men vi skal have alle med!

Der skal tænkes i nye baner og nye samarbejder, så den cirkulære økonomi for alvor bliver et omdrejningspunkt, når kommunerne fremover skal udarbejde lokale affaldsplaner. Derfor skal genbrugsraten op og affaldsmængderne ned. Det kan for eksempel ske ved at tænke reparationsstrategier, deleøkonomi og offentligt-privat samarbejde ind i planerne. 

I kommunerne er man i sagens natur tæt på sine borgere og civilsamfundet, ligesom man har dialog og samarbejde med de lokale virksomheder. En kommunal strategi for cirkulær økonomi kan derfor være affyringsrampe for nye alliancer mellem virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og lokale ildsjæle og iværksættere.