DTU: Giv ikke ansvaret for vores drikkevand til lægfolk

DEBAT: Det er bekymrende, at vandbehandlingsanlæg installeres hos forbrugere, der ikke har faglig viden til at forstå konsekvenserne for det vand, de drikker og laver mad af, mener forskere fra DTU Miljø.

Af Martin Rygaard og Hans-Jørgen Albrechtsen
Hhv. lektor og professor, DTU Miljø

Dansk drikkevand er godt. Det kan drikkes fra hanen, og kvaliteten tjekkes for de fleste forbrugere mange gange om året. Tilliden til vandet er derfor med rette høj. 

Der er mineraler i vandet, der gavner vores sundhed, for eksempel ved at styrke vores tænder. Mineralerne er også med til at beskytte vores rør og installationer.

Nogle af disse mineraler bidrager imidlertid til, at vandet er hårdt, så der kommer kalkbelægninger på håndvasken, på fliserne i brusekabinen og på varmelegemerne i vaskemaskinen.

Dette er navnlig tilfældet i det østlige Danmark, og der er derfor fordele ved at blødgøre vandet. Det vil sige fjerne nogle af mineralerne. 

Ved busstoppesteder reklameres der for at anskaffe familiens eget vandbehandlingsanlæg, og vi oplever nu et stigende antal decentrale vandbehandlingsinstallationer i Danmark. 

Udviklingen er måske drevet af fremtidens centrale blødgøring af vand i København eller historier om fund af pesticidrester og fluorstoffer i vandressourcen. Men udviklingen skyldes også den seneste drikkevandsbekendtgørelse, der siden 2017 tillader decentrale vandbehandlingsanlæg hos forbrugeren.

Det stigende antal decentrale vandbehandlingsanlæg er dog en alvorlig udfordring.

Forbrugere forstår ikke konsekvenser
For det første er det bekymrende, at der installeres vandbehandlingsanlæg hos private forbrugere, der ikke har den faglige viden til at forstå konsekvenserne for det vand, som de drikker og laver mad af. 

En ændring af vandkvaliteten vil medføre en ændret mineralsammensætning, der kan påvirke sundhed og ændre korrosion. Det vil sige afgivelsen af metaller fra vandinstallationerne.

Værre er det, når ledelsen i virksomheder, ejer- eller lejerforeninger beslutter at ændre vandkvaliteten for alle beboere og deres gæster, uden at brugerne orienteres om det, endsige skal godkende.

Og det er endnu mere bekymrende, at beslutningen kan tages uden vejledning fra uafhængige faglige kompetencer. Helt konkret er det uklart, hvem der forholder sig til, om den endelige mineralsammensætning af drikkevandet ikke kompromitterer sundhed, korrosion eller smag.

Derfor foreslår vi, at lovgivningen indrettes, så decentral vandbehandling kun er tilladt med tilsagn fra kommune eller anden myndighed. 

Kommunen vil dermed kunne orientere brugerne om konsekvenserne af vandrensningen, ligesom der vil kunne skabes et overblik over omfanget og typerne af lokal vandrensning.

Lægfolk skal ikke have ansvaret
Flertallet af danske husstande modtager vand fra en forsyning, hvor specialister sikrer vandkvaliteten til alle tider. 

Når der etableres decentral vandrensning, flyttes en del af ansvaret for vandkvaliteten til ejendommens ejer. 

Husejerne risikerer at træffe valg om helt at fjerne gavnligt calcium og magnesium fra deres drikkevand eller ufrivilligt at misligholde anlægget, så der opstår risiko for bakteriel forurening. 

Der bør ikke understøttes en udvikling, hvor ansvaret for folks drikkevandskvalitet lægges ud til lægfolk, og slet ikke i tilfælde, hvor vandet efter decentral vandbehandling når ud til flere husstande i for eksempel en boligforening.

Skaber unødig usikkerhed
Det må forudses, at decentrale vandbehandlingsanlæg vil medføre lokale påvirkninger af de mikrobiologiske målinger og overskridelser af nogle af drikkevandsparametrene.

I mange tilfælde vil dette gå upåagtet hen, fordi der ikke måles. I andre tilfælde kan det lede til unødig usikkerhed om den generelle drikkevandskvalitet.

Vi er allerede blevet præsenteret for et eksempel, hvor en større boligforening afinstallerede et decentralt blødgøringsanlæg på grund af forhøjede kimtal. Rensning, re-installation og service af anlægget kunne ikke afhjælpe problemet. 

Det er meget sandsynligt at andre anlæg har samme problem, uden at forbrugerne ved af det.

Lad vandforsyningerne have ansvar for prøvetagningen
Når antallet af bakterier, for eksempel kimtal, hos en forbruger med egen vandbehandling viser sig forhøjet i en vandprøve, kan der opstå tvivl, om forureningen er hos forbrugeren selv eller i den offentlige vandforsyning. 

Her er det unødigt vanskeligt at efterforske, når flere har ansvaret for vandkvaliteten fra kilde til kande. Her ville det være bedre, at vandkvaliteten altid tjekkes af den lokale forsyning, så de kan bevare overblikket og opretholde kvaliteten af kontrollen.

Endeligt er decentral vandbehandling dyrt. Mange anlæg kræver løbende tilsætning af salt eller rensning med kemi og udskiftning af enkeltdele. 

De udbredte ionbytteranlæg til "kalkfrit" vand i hjemmet har desuden et udokumenteret og formentlig højt vandspild, der øjensynligt er mellem 10 og 50 procent af den producerede vandmængde. 

Det koster forbrugeren penge og belaster vores vandressourcer. I mange tilfælde er der tale om en unødvendig eller ligefrem skadelig vandbehandling, der introducerer endnu et led i vandforsyningen og dermed yderligere risici for fejl og forureninger.

Hvor vandet er hårdt, vil det være billigere at foretage en central blødgøring på vandværket.

Få udviklingen på rette spor nu
For at bremse en uheldig udvikling af vores vandforsyning foreslår vi: 

1) at husejere og boligforeninger tænker sig om og rådfører sig med uvildige eksperter, inden de installerer decentral vandbehandling. Rådgivningen bør belyse risici forbundet med driften af anlægget samt overvejelser om omkostninger gennem installationens levetid. 

2) at lovgivningen ændres, så ansvaret for kontrol og opfølgning på vandkvalitet ligger hos en vandforsyning under opsyn af myndighederne. 

3) at decentral vandbehandling til flere husstande kun tillades efter rådføring med kommune og generelt medfører en registreringspligt, så der bevares et overblik over omfanget og typerne af vandbehandling.

Forrige artikel GEUS: Nye fund af pesticider i drikkevand kræver politisk handling GEUS: Nye fund af pesticider i drikkevand kræver politisk handling Næste artikel JA: Nultolerance over for pesticider i vores grundvand skaber problemer JA: Nultolerance over for pesticider i vores grundvand skaber problemer