FRI: Sikring af drikkevandet kræver handling fra ny regering

Af Jens Brandt Bering
Formand for FRI's Miljø og Klimaudvalg og Forretningschef for forsyning i Niras

Det var dejligt at opleve vores drikkevand nævnt i valgets afsluttende partilederdebatter.

Nu, hvor valget er overstået, er det på sin plads at kvittere positivt for det til vores politikere.

Nu skal ord veksles til handling, og derfor giver Foreningen af Rådgivende Ingeniører her vores anbefalinger til at sikre drikkevandsressourcen og forbrugernes tillid til vores drikkevand.

Det er afgørende vigtigt for vores drikkevand, at den nye regering:

Fastholder strukturen for og finansieringen af arbejdet med jord- og grundvandsforurening. De eksisterende regionale kompetencecentre bør fastholdes med de nuværende placeringer og bemanding.

Vi skal passe på med, at velment silotænkning for at løse ét problem ikke blot giver nye problemer et andet sted.

Jens Brandt Bering
Formand for FRI’s Miljø & Klimaudvalg

På den måde kan man fastholde den nødvendige, geografiske nærhed samt de faglige og administrative kompetencer.

Desuden skal området have en fast, femårig bevilling – minimum på det nuværende niveau – til finansiering af den regionale indsats mod jord- og grundvandsforurening. Den stabile finansiering er nemlig afgørende for, at man kan prioritere og afvikle de nødvendige indsatser økonomisk og miljømæssigt optimalt.

Håndterer generationsforureningerne med særskilt finansiering, og indsatserne skal gennemføres i et forløb, hvor der tilknyttes et advisory board.

Denne type sager har nemlig et økonomisk omfang, som gør en finansiering gennem den nuværende bevilling og struktur urealistisk.

Øremærker nye, supplerende midler svarende til 250 millioner kroner årligt i en femårig periode til en målrettet indsats over for pesticidtruslen mod drikkevandet.

Midlerne udmøntes både nationalt, regionalt, kommunalt og hos forsyningsselskaberne – gerne i partnerskaber. Indsatserne skal både ske som konkrete og udvidede beskyttelsesindsatser, øget kortlægning og oprensning samt en øget forskningsindsats.

Midlerne inkluderer ikke nogen af de nuværende aktiviteter – altså eksempelvis ikke forsyningsselskabernes omkostninger til lodsejererstatninger.

Fastsætter en ny, tobenet forvaltningspraksis, hvor der efter grundige forundersøgelser kan gives midlertidige, men langsigtede tilladelser til avanceret vandbehandling.

Tilladelserne skal gives til vandværker med kildepladser, som er ramt af miljøfremmede stoffer fra ældre forureninger ("fortidens syndere"). Samtidig skal vi fastholde Danmarks tradition for, at drikkevandsforsyningen er baseret på simpel behandling af grundvand.

Det skal ske ved en målrettet grundvandsbeskyttelsesindsats. Vi er nødt til at erkende, at forsyningsselskaberne ikke altid kan finde nye kildepladser, men at det samfundsøkonomisk kan være optimalt at foretage midlertidig avanceret vandbehandling, indtil forureningen er oprenset, og en effektiv beskyttelsesindsats er implementeret.

Avanceret rensning må dog ikke ses som et "teknisk fix", da det er urealistisk at tro, at vi bare kan rense os ud af alle problemerne, da det vil blive både dyrere og teknisk vanskeligt.

Sikrer, at det skrives ind i alle kommuneplaner, hvordan byudviklingen foretages under hensyn til grundvandsressourcen.

Det er ikke tilstrækkeligt at udpege Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO).

Den kommunale grundvandsbeskyttelsesindsats skal via indsatsplanerne være en integreret del af den kommunale planlægning – og herunder også med fokus på, hvordan grundvandet beskyttes i de såkaldte grundvandsdannende områder.

Nedsætter en hurtigt arbejdende kommission, der får til opgave at fastlægge, hvordan Danmark i fremtiden helhedsorienteret tænker vand-, natur-, biodiversitets-, drikkevands- og landbrugsinteresser sammen med landdistriktsudvikling, økonomi, klima, turisme og rekreative formål.

Her kan man med fordel hente inspiration fra principperne i "Collective Impact"-tilgangen.

Arbejdet bør inkludere en fælles køreplan for Danmarks forpligtelser i forhold til EU's vandplaner samt for, hvordan der aftales konkrete og forpligtigende mål for, hvordan landbruget kompenseres.

Indfører forbud mod ikke-erhvervsmæssig brug af pesticider og pålægger pesticidafgifter efter en passende model, som sikrer en kraftig reduktion i den erhvervsmæssige anvendelse.

Afgifterne kan passende anvendes til øget forskning på området, hvor vi eksempelvis forsat mangler cost-effektive analysemetoder for mange stoffer. Samtidig bør man revurdere den nuværende dispensations- og godkendelsespraksis.

Iværksætter en national indsats for at udpege mulighederne for at aflaste vores grundvandsressource gennem substitution af drikkevand med sekundavand.

Det skal ske de steder, hvor det er samfundsøkonomisk og sundhedsmæssigt fornuftigt – eksempelvis ved at anvende regnvand til toiletskyl.

Sikrer, at vandselskabernes indsatser for at beskytte grundvandet og benytte avanceret vandbehandling fritages for selskabernes økonomiske benchmark og prisloft.

På den måde undgår vi, at indsatserne bliver nedprioriteret som konsekvens af det statslige effektiviseringspres på vandselskaberne.

I modsat fald kan det betyde, at vigtige, langsigtede indsatser nedprioriteres som følge af kortsigtede, økonomiske mål. Forsyningsselskabernes udgifter til pesticidudfordringen skal således indregnes som tillæg til deres prisloft.

Får udarbejdet en kortlægning af de barrierer, som står i vejen for effektiv grundvandsbeskyttelse. Disse barrierer skal fjernes ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

Eksempelvis synes det paradoksalt, at man som lodsejer bliver beskattet, hvis man indgår frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse på sine arealer, mens kompensationen er skattefri, hvis man indgår aftale på ekspropriationslignende vilkår eller ved påbud.

Det er sådanne barrierer, som den kommende regering skal få fjernet.

Tænk i en kontekst
Som en overskrift til de ti ovenstående anbefalinger er der brug for, at vores nye regering tænker drikkevand, klimatilpasning og natur sammen i én samlet kontekst.

Det kræver en finansieringsmodel, der løser de problemstillinger, som opstår imellem de forskellige interesseområder og behov. Vi skal passe på med, at velment silotænkning for at løse ét problem ikke blot giver nye problemer et andet sted.

Sammentænkning og en samfundsøkonomisk tilgang er afgørende for, at vi får mest muligt ud af vores investeringer og indsatser. Det kommer til at kræve både politisk og branchemæssig nytænkning og samarbejde på tværs af mange aktører.

Mange steder i verden kommer drikkevandet fra avanceret rensning af overfladevand – fra eksempelvis floder.

Flere og flere af disse lande kigger mod Danmark, fordi klimaforandringerne og de ændrede regnmønstre samt afsmeltning fra gletsjere betyder, at deres overfladevandsressource bliver ustabil. I Danmark ser disse lande en mere stabil løsning, fordi vi baserer vores drikkevand på grundvand.

Lad os nu sikre, at verden fortsat kan hente inspiration og grønne løsninger i Danmark – både for miljøets, sundhedens, drikkevandsprisens og eksportens skyld.