L&F: Forslag om forbud mod sprøjtemidler er helt i hegnet

DEBAT: Debatten om sprøjtemidler og deres indvirkning på drikkevandet er præget af myter. Sandheden er, at drikkevandet er af høj kvalitet, og det kommer ikke til at ændre sig, skriver Thor Gunnar Kofoed. 

Af Thor Gunnar Kofoed
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Drikkevandets kvalitet, og hvordan den påvirkes af landbrugets brug af plantebeskyttelsesmidler, er blevet en kontinuerlig debat. Det er helt forståeligt, at man som borger bekymres over historier om fund af pesticidrester, og når vandværker ser sig nødsagede til midlertidigt at lukke boringer.

For vi er jo i Danmark vant til, at vi har vand i rigelige mængder og i høj kvalitet, direkte fra hanen.

Sådan er det heldigvis stadigvæk. Og intet tyder på, at det kommer til at ændre sig.

En anden tid
De fund, som vi ser i dag, er helt overvejende fra stoffer, der er produceret og brugt i en anden tid, hvor hverken myndigheder eller landmænd og andre brugere havde øje på de mulige konsekvenser for drikkevandet.

Det er trist at høre om forureninger af vandboringer, og det er afgørende, at vi får ryddet op og håndteret de problemer, der er. Det er imidlertid også helt afgørende, at vi lader fagligheden råde og sætter tingene i det rette perspektiv.

Moderne plantebeskyttelsesmidler er dels langt mindre giftige end tidligere og dels genstand for en langt strammere godkendelsesprocedure. Samtidig har landmændenes måde at sprøjte på ændret sig, og det samme har den måde, man opbevarer og håndterer midlerne på. Dertil kommer, at vi Danmark har et af verdens bedste systemer til at overvåge grundvandets kvalitet.

At ville forbyde plantebeskyttelsesmidler for at beskytte drikkevandet svarer reelt til at ville forbyde al bilkørsel anno 2019, fordi en Opel Kapitän årgang 1965 ikke kan klare en crashtest.

Debat præget af myter
Desværre løber debatten meget ofte af sporet, og alle nuancer går tabt. Det er utrolig trist. Trist for forbrugerne, der lades tilbage med et indtryk af, at de måske ikke kan stole på, at drikkevandet er i orden. Men også for landbrugserhvervet, som skal forsøge at gendrive påstande om de moderne sprøjtemidlers farlighed og landbrugets brug af dem, som er helt ude i hegnet.

Jeg vil ønske, at rigtig mange vil gå ind på forsyningsselskabet EWII's Youtube-kanal og se videoen "Hvor nervøse skal vi være over sprøjtegifte i vores drikkevand?".

Her fortæller Nina Cedergreen, professor i miljøkemi ved Københavns Universitet, om pesticider og drikkevand. Hun siger blandt andet:

"Mange af de grænseværdier, vi har for pesticider, ligger 1.000 gange under noget, der kunne være farligt”; ”Vi har en historik, hvor vi har gravet pesticider ned i 50 år, og hvor vi har sprøjtet med dem uden at tænke over, om de sivede ned til grundvandet. Derfor vil vi finde nogen. Den måde, vi bruger på pesticider på nu, er jo meget, meget anderledes. Vi graver dem ikke ned længere, og vi sprøjter også på en helt anden måde, og de bliver reguleret på en helt anden måde."; "Vores modeller er meget konservative, det vil sige, at de forbyder meget mere, end vi ser i markerne. Det er jo selvfølgelig, fordi man gerne vil være på den sikre side. Der er vi i Danmark de mest konservative i hele EU.”

Det er de proportioner, som jeg virkelig savner i en debat præget af myter.

En af vejene til at aflive de myter kan måske være endnu mere overvågning. I Landbrug & Fødevarer ser vi meget gerne, at overvågningen blandt andet af det terrænnære grundvand intensiveres.

Det kan forhåbentlig medvirke til, at vi får en debat med basis i faglighed, og at proportionerne bliver sat på plads. Problemstillingen er alt for alvorlig til andet.

Forrige artikel Fjernvarmen: Politiske attentatforsøg på energisektoren må stoppe Fjernvarmen: Politiske attentatforsøg på energisektoren må stoppe Næste artikel VedvarendeEnergi: Civilsamfundet er afgørende for hurtig grøn omstilling VedvarendeEnergi: Civilsamfundet er afgørende for hurtig grøn omstilling
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det synes som om, at økologer nu om dage fuldstændigt har glemt, at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus, det økologisk ansvarlige samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination fremfor at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.