JA: Vi mangler overblik over fremmedstofferne i vores grundvand

Af Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA − fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

I Danmark forventer vi, at der kommer rent drikkevand ud af vandhanen. Det er en luksus, som vi er vant til, og som vi skylder vores efterkommere at værne om.

Vi har siden den første vandmiljøplan i 1987 haft grundvandsovervågning og siden 1998 også varslingssystemer for pesticidudvaskning. Det er takket være et stærkt samarbejde mellem Miljøstyrelsen, danske regioner, kommunerne, vandselskaberne og flere danske universiteter, at vi er så relativt langt fremme på dette område.

Vi kan dog stadigvæk blive bedre, og et af indsatsområderne er en bred screening af fremmedstoffer i grundvandet. På nuværende tidspunkt mangler vi desværre det fulde overblik over de stoffer, der forekommer i grundvandet. De nuværende målemetoder finder nemlig kun det, de måler for. Men nye målemetoder, der kan måle bredt for (næsten) alle stoffer, er på vej. Ved Aarhus Universitet arbejder man allerede nu på at udvikle en bred screeningsmetode.

I JA støtter vi varmt op om den nye forskning i brede screeninger. Styrken ved den metode er, at den vil kunne afdække kendte og ukendte forureninger af grundvandet og ikke kun måle efter bestemte stoffer.

Langt giftigere end pesticider
Det er vigtigt både at få overblik over, hvilke stoffer og i hvor store mængder de findes i grundvandet. Det er nemlig mængden af stoffet og dets egenskaber, som afgør, om det har en skadelig virkning. Selve forekomsten af et stof er ikke nødvendigvis problematisk, men det kan det være, hvis det findes i mængder, der gør det skadeligt for mennesker.

Vi ved, at der i det danske grundvand kan forekomme stoffer, vi ikke måler for, men som fra en sundhedsfaglig betragtning er langt giftigere end pesticidrester.

Foreløbigt måler vi for cirka 100 stoffer, men vi ved fra stikprøveundersøgelser, at mange flere finder vej til grundvandet. Nogle af stofferne forekommer i jorden eller bliver udskilt fra planter, hvorfra det ender i grundvandet, mens andet er forurening fra samfund, industri og landbrug.

En italiensk undersøgelse fra 2010 af grundvandet i 23 EU-lande afdækkede, at de hyppigst forekommende fremmedstoffer var myggespray, koffein fra kaffe, perfluorerede stoffer, kendt fra blandt andet gummisko og teflonpander med mere, og medicinstoffer fra hovedpinepiller.

Vi ved, at der i det danske grundvand kan forekomme stoffer, vi ikke måler for, men som fra en sundhedsfaglig betragtning er langt giftigere end pesticidrester. Det gælder for eksempel nogle af de perfluorerede stoffer, bisphenol A (en plastikblødgører) og det giftige og kræftfremkaldende ”ptaquilosid”, som kommer fra en bregne i skoven.

Vi skal sikre grund- og drikkevand af høj kvalitet, både til os selv og vore efterkommere. Det forudsætter, at vi bredt undersøger, hvad der findes, i hvor store mængder, og hvor skadeligt det er. Herefter kan vi så vurdere, om det er nødvendigt at regulere, forebygge eller rense. En bredere screening er et nødvendigt skridt i den rigtige retning.