Ekspert: Grønlands gevinst ved mineraludvinding har et loft

MINER: Udvinding af sjældne jordarter og uran fra den grønlandske undergrund vil ikke være en guldåre for den grønlandske statskasse til evig tid, påpeger ekspert i forbindelse med, at flere mineprojekter nærmer sig realisering.

De grønlandske politikere og den grønlandske befolkning bør skrue ned for deres forventninger til den gevinst, som den grønlandsk landskasse kan få ud af udvinding af sjældne jordarter og uran fra den grønlandske undergrund.

Det er budskabet fra en af rigsfællesskabets førende eksperter indenfor mineraludvinding.

Skridt nærmere realisering
I diskussionen om at finde indtægtskilder, der kan udgøre alternativer til det bloktilskud fra Danmark, som vil forsvinde, når Grønland en dag bliver selvstændig, indgår indtægterne fra mineraludvinding som en vigtig faktor. En kilde, der ofte bliver fremstillet som en uudtømmelig økonomisk guldåre.

I de seneste måneder er Grønlands to mest fremskredne mineprojekter begge rykket et lille skridt nærmere realisering.

Det ene projekt er Kvanefjeld i Sydgrønland, der vurderes at rumme verdens største mængde af uudnyttede sjældne jordarter, som bruges i blandt andet mobiltelefoner, elbilsbatterier og meget andet elektronik. Minen rummer også zink og uran.

Selskabet bag minen, australske Greenland Minerals Limited, indleverede tidligere i år en VVM-redegørelse til de grønlandske miljømyndigheder. Nu er miljømyndighedernes embedsmænd ved at læse redegørelsen igennem og fastslå, om den er fyldestgørende. Herefter går den videre til det grønlandske landsstyre, som sender den i høring.

Det andet projekt er Kringlerne, der også ligger i Sydgrønland. Her fik man i august en udnyttelsestilladelse udstedt af det grønlandske landsstyre. Planen er at udvinde sjældne jordarter fra Kringlerne.

Pengene vælter ind
Både Kvanefjeldet og Kringlerne mangler fortsat at få flere tilladelser på plads, før projekterne kan anlægges og sættes i drift. Men hvis processerne går rimelig smertefrit, så kan minerne formentlig producerer mineraler om fem til syv år.

Det er dog ikke ensbetydende med at enorme summer af penge begynder at rulle ind i den grønlandske landskasse, forklarer en ekspert.

"Man kan ikke bare skrue produktionen af sjældne jordarter op, og så vælter pengene ind i Grønland. Der er et loft over, hvor meget man kan producere," siger chefkonsulent Per Kalvig fra De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).

Verdensmarkedet for sjældne jordarter er nemlig ganske beskedent og kontrolleres af få aktører, påpeger Per Kalvig.

Magneter og batterier
I dag udvindes der og aftages der omkring 200.000 ton sjældne jordarter på verdensplan. Det forventes at stige til 300.000 ton i 2030.

Kvanefjeldet forventes at kunne producere op mod 30.000 ton om året. Men man kan ikke bare uden videre smide så stor en produktion ind på verdensmarkedet og forvente, at der er aftagere til det.

For det første er der adskillige andre projekter under etablering, ligesom der findes flere eksisterende miner med sjældne jordarter, som vil være i produktion mange år endnu.

Desuden er det ikke lige meget, hvordan fordelingen er af de sjældne jordarter i en mine. De 15 sjældne jordarter, som er kommercielt interessante, er altid tilstede i en mine med sjældne jordarter. Men der er stor forskel på den pris, som man kan få for dem.

Jordarterne neodym, praseodym, dysprosium og terbium er således mere eftertragtede end andre jordarter, da de blandt andet indgår i produktion af magneter og batterier samt i elsparepærer og flymotorer.

Lang vej endnu
Uran er også en af de ting i den grønlandske undergrund, som kan være med til at give penge i kassen.

Der er en stigende efterspørgsel efter uran, da mange lande ser atomkraft som et grønt alternativ til blandt andet kulkraft. Efterspørgslen efter uran er i dag højere end før ulykken på Fukushima Daichii-værket i Japan i 2011. En begivenhed, der havde en negativ indvirkning på efterspørgslen efter uran.

Uran forventes at blive et biprodukt fra minen i Kvanefjeldet. Og eksperter identificerede i 2014 hele 66 lokaliteter i Grønland med uranforekomster i undergrunden. De vurderede, at 21 lokaliteter havde stort potentiale, og syv havde meget stort potentiale for udvinding.

Per Kalvig, der var med til at identificere uranforekomsterne, peger dog på, at der er lang vej endnu.

"Det er svært at forestille sig, at det skulle være uran, der skal drive den grønlandske mineindustri de næste ti år. For der er så lang vej endnu til, tingene er blevet ordentligt undersøgt," pointerer Per Kalvig.

I mølpose
Uranefterforskning er specialiseret med kun få aktører på verdensplan. Det er ikke ligesom guld, hvor der er mange virksomheder, der udvinder det.

"Desuden er Grønland ikke det eneste sted med uran, så i første omgang ser man på andre steder. Uran forekommer på mange forskellige måder geologisk. Nogle er mere attraktive end andre," forklarer Per Kalvig og fortsætter:

"Det gælder blandt andet for nogle sandstensforekomster. Her ligger uranen i store horisontale lag, som ikke kræver, at man laver miner. I stedet kan man bore huller ned og opløse uranmineralerne, pumpe væsken op og ekstrahere uranen. Det er både billigere og miljømæssigt mere hensigtsmæssigt".

Den type forekomster har man ikke direkte i Grønland. Dem har man til gengæld mange af i Kazakhstan, der er verdens største uranproducent. Desuden er en række canadiske uranminer, som tidligere er kommet i mølpose, på vej til at blive åbnet op igen.

Det skyldes blandt andet, at prisen på uran er på vej op igen efter et historisk lavpunkt i 2018 og 2019 med priser ned til 24 dollar per pund. Eksperter vurderer, at uranprisen vil nærme sig 50 dollar per pund i de kommende år.

Forrige artikel Regeringen på vej med love om klimamål, kriterier for biomasse og nyt formål med Energinet Regeringen på vej med love om klimamål, kriterier for biomasse og nyt formål med Energinet Næste artikel I et år har regeringen trukket beslutningen ud: Nu skal der forhandles om Nordsøoliens fremtid I et år har regeringen trukket beslutningen ud: Nu skal der forhandles om Nordsøoliens fremtid