Debat

EL: Fremtidens forskning er fri, grøn og demokratisk

DEBAT: Det er vigtigt at forskningen er fri fra politiske og økonomiske interesser, ellers risikerer vi, at den ikke bliver visionær og eksperimenterende, skriver Eva Flyvholm (EL), uddannelses- og forskningsordfører.

Udviklingen af vores demokrati afhænger af åben og fri forskning, der ikke er styret fra folketinget eller bestyrelseslokalerne, skriver Eva Flyvholm (EL), uddannelses- og forskningsordfører.
Udviklingen af vores demokrati afhænger af åben og fri forskning, der ikke er styret fra folketinget eller bestyrelseslokalerne, skriver Eva Flyvholm (EL), uddannelses- og forskningsordfører.Foto: Folketinget
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Flyvholm (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører

Som politiker vil jeg ikke diktere, hvad der er vigtigst at forske i, for jeg mener helt overordnet, at forskningen skal være mere fri.

Eva Flyvholm (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører

Som politiker vil jeg ikke diktere, hvad der er vigtigst at forske i, for jeg mener helt overordnet, at forskningen skal være mere fri. Der skal være et kreativt og visionært rum at udvikle og forske i, og derfor skal der skrues op for basismidler, grundforskning og fri forskning.

Fakta
Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Jeg ser dog udviklingen af bæredygtig produktion og forbrug som helt centralt for vores fremtid her på kloden og derfor er grøn forskning vanvittigt interessant og væsentlig. Derudover er der en bekymrende tendens til at nedvurdere den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning, som for mig at se er ligeså væsentlig, da den sikrer udviklingen af vores samfund.

Forskning i klima, miljø og bæredygtigt ressourceforbrug ser jeg som en vigtig prioritet. Det gælder både udviklingen af alternativ energi, hvor vi bør være forrest på fx vind, sol og varmepumper. Det gælder udvikling og forædling inden for økologisk frugt, grønt og dyreavl.

Ser vi lidt frem, er der kæmpe udfordringer i fx at skabe nye bæredygtige alternativer til bl.a. plastic. På en række områder har vi allerede et forspring eller en god position at arbejde ud fra. Klimaforandringer har vi fx unikke muligheder for at observere.

Jeg har netop været på Arktisk Station i Grønland, der ligger under Københavns Universitet. Her er der gennem mange år lavet målinger af vejr, temperatur og CO2. Interessant var det bl.a. at se, hvordan en del af måleudstyret er udviklet af danske og svenske forskere. Temperaturen er steget de seneste 15 år, og permafrosten er forsvundet fra området. Det er utroligt vigtigt, at vi kan følge med i disse forandringer i klimaet.

Vi talte med den tidligere forskningsleder, der påpegede, at manglen på basismidler er en udfordring for polarforskningen, som kræver en del infrastruktur, og at andre stater som Canada, USA, Norge og Rusland gav bedre forhold for polarforskningen. Her er et område, hvor det er oplagt at Danmark og Grønland kommer i front.

Den danske forskning har internationalt potentiale
Den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning har ligeledes uvurderlig værdi for forståelsen af os selv og vores samfund og skal prioriteres højt. I en tid, hvor de fleste af os lever et stresset arbejdsliv, er det godt at der er forskere, der kan stoppe op og undersøge den måde, vi lever på. Der laves bl.a. en del spændende pædagogisk forskning og forskning i arbejdsmiljø i Danmark.

Denne viden har ikke alene potentiale til at forbedre vores egne leveforhold, men har også internationalt potentiale, da viden om velfærd, pædagogik mm., kan have stor interesse i udlandet, fordi mange ser de skandinaviske landes velfærdsmodeller som inspirerende.

Det er vigtigt at forskningen er fri fra politiske og økonomiske interesser, ellers risikerer vi, at den ikke bliver visionær og eksperimenterende. Samarbejde med erhvervslivet eller strategisk forskning efter et bestemt satsningsområde kan være glimrende - men er fokus snævert for det meste forskning, er der ikke er det nødvendige frirum til nytænkningen og uforudsete gennembrud.

Udviklingen af vores demokrati afhænger ligeledes af åben og fri forskning, der ikke er styret fra Folketinget eller bestyrelseslokalerne. Denne forskning kan være med til at afdække problemer eller magtstrukturer i samfundet, der ellers er skjult. Et godt eksempel på dette er sociologerne Anton Grau og Christoph Ellersgaard der har forsket i, hvordan eliten af de rigeste og mest indflydelsesrige danskere er kædet sammen i magtnetværk, bestyrelser mm. Denne forskning er med til at skabe en vigtig debat om elitens rolle og indflydelse, som er afgørende, hvis vi skal udvikle os som demokratisk samfund.

Endelig skal forudsætningerne for fremtidens forskning være til stede. Det handler først og fremmest om økonomi og tillid. Økonomi til at bedrive ordentlig forskning, og at nedskæringerne på universiteterne stoppes øjeblikkelig. Tillid til at forskerne er engagerede og gerne vil skabe resultater og viden for fremtiden, hvis de får lov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Flyvholm

Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

0:000:00