Debat

Energiaktører: Geotermisk lagring kan være svaret på energikrisen

Lagring af kulde og varme kan være den grønne energiløsning, vi har ventet på. Men det kræver, at vi prioriterer det politisk, skriver Frank Jensen og Martin Brander.

Nu har vi chancen for at gøre geotermisk lagring til Danmarks næste store energieventyr, men det kræver opmærksomhed fra politisk hold, skriver Frank Jensen og Martin Brander.
Nu har vi chancen for at gøre geotermisk lagring til Danmarks næste store energieventyr, men det kræver opmærksomhed fra politisk hold, skriver Frank Jensen og Martin Brander.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Frank Jensen
Martin Brander
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har lige være igennem en skøn varm sommer. Nogle ville dog mene, at det næsten har været for varmt. Ikke mindst om natten ville det have været rart med en kølig brise i soveværelset.

Nogen har nok ligget vågen i varmen og fået den tanke, at hvis vi bare i det mindste kunne lagre opsamle og lagre den meget og uvante varme fra højsommerens mange til brug om få måneder, når fyringssæsonen for alvor sætter ind.

Men måske også det omvendte. Tænk, hvis vi kunne lagre kulde om vinteren, når frosten sætter ind, og bruge den til en frisk brise på kontoret på arbejde eller i soveværelset på de varme sommerdage.

Men kan man det? Kan man lagre varme og kulde fra naturen til brug senere? Svaret er ja, det kan man, og det er langt billigere end man skulle tro, hvis vi gør det i store eller små fællesskaber.

Geotermisk lagring

Metoden hedder geotermisk lagring, og det er en kendt og afprøvet teknologi. Den er primært blevet brugt til opvarmning og køling af store komplekse enkeltstående bygninger.

Alt i alt leverer anlægget varme og køl med et meget et lavere inputforbrug af energi udefra, end den tidligere separate forsyning med fjernvarme og konventionel køling.

Frank Jensen og Martin Brander
Hhv. rådgiver og bestyrelsesmedlem, Decentral Energi

Et godt eksempel på denne form for opvarmning og køling af en gruppe af store enkeltstående bygninger er anlægget på Bispebjerg Hospital.

I 2019 igangsatte åbnede Bispebjerg Hospital for et helt nyt anlæg, der gør præcis det; nemlig der lagrer kulden og varmen i undergrunden alt efter årstiden.

Om vinteren trækkes den lagrede varme fra sommeren op af undergrundens varmelager og opgraderes med en varmepumpe for at få temperaturen op på den ønskede temperatur.

Det sker samtidig med at anlægget, via varmepumpen, fylder det underjordiske lager op med kulde, som så trækkes op om sommeren, hvor varmepumpen bliver til en kølemaskinepumpe, for at køle hospitalets mange afdelinger.

Alt i alt leverer anlægget varme og køl med et meget et lavere inputforbrug af energi udefra end den tidligere separate forsyning med fjernvarme og konventionel køling – og den nødvendige energi er elektricitet, som inden 2030 vil være helt grøn i Danmark.

Det er smart og effektivt

Anlægget på Bispebjerg Hospital kaldes for et ATES-anlæg – det står for Aquifer Thermal Energy Storage. Det er lige nu det største anlæg for grundvandsvarme og -køling i Danmark.

Et ATES-anlæg er kort sagt et energianlæg, hvor undergrunden bruges som to meget store termokander til at lagre henholdsvis varme og kulde mellem årstiderne.

At bruge undergrunden til at lagre varme og kulde lokalt, som vi har i rigelige mængde, og som vi kan næsten overalt i Danmark, svarer til det, vi gjorde for få årtier siden med vindkraft.

Frank Jensen og Martin Brander
Hhv. rådgiver og bestyrelsesmedlem, Decentral Energi

Det er samtidig en vedvarende energikilde, fordi vandet sendes tilbage til undergrunden.

Der findes også geotermiske anlæg, hvor man alene går efter at hente undergrundens varme vand op igennem en brønd for derefter at udvinde varmen ved hjælp af en varmepumpe og returnere det afkølede vand til undergrunden via en anden lave en ny boring og brønd.

Det er den form for geotermi, der nu skal anvendes i Aarhus og har været i brug i Thisted i mindre skala siden 1984.

Med Region Hovedstadens banebrydende initiativ på Bispebjerg Hospital halverer de den samlede C02-udledning fra varme og køling i forhold til adskilt levering af fjernvarme og konventionel køling.

Vi skal ikke fortabe os i tekniske detaljer om denne grønne varme- og energiløsning, men blot konstatere, at det at bruge undergrunden til at lagre varme og kulde lokalt, som vi har i rigelige mængde, og som vi kan næsten overalt i Danmark, potentielt svarer til det, vi gjorde for få årtier siden med vindkraft.

Vi kunne se, at vi ikke kunne fortsætte med at producere elektricitet ved afbrænding af kul og olie på store kraftvarmeværker. Der og derfor startede Danmark sit store vindeventyr. Nu har vi chancen for at gøre geotermisk lagring til Danmarks næste store energieventyr, men det kræver opmærksomhed fra politisk hold.

Det er bare om at komme i gang

I den kommende tid står over 350.000 familier med behov for udskiftning af deres naturgasfyr, mange af dem skal tilsluttes fjernvarmen i kommunen, men for rigtig mange familier, vil den traditionelle fjernvarme ikke blive en mulighed.

Det er simpelthen for dyrt, at rulle den traditionelle fjernvarme ud i mange landsbysamfund og forstæder. Her vil en fælles lokal ATES-baseret netværksløsning være et meget vigtigt svar.

Vores erfaring er, at sådanne anlæg er langt billigere og bedre energiøkonomisk end individuelle luft til vand varmepumper på hvert enkelt hus.

Frank Jensen og Martin Brander
Hhv. rådgiver og bestyrelsesmedlem, Decentral Energi

Borgerne i disse lokalsamfund skal gå sammen og få etableret et fælles lokalt varmesystem baseret på geotermisk lagring.

Det etableres gennem fælles brønde til lagring af varme og kulde og en fælles varme-kølepumpe, som fordeler henholdsvis varme om vinteren og kulde om sommeren til boliger, der forbindes til det nye anlæg.

Strømmen til pumpen kan for eksempel skabes ved opsætning af solpaneler, og så har landsbyen sit helt eget grønne energianlæg.

Vores erfaring er, at sådanne anlæg er langt billigere og bedre energiøkonomisk end individuelle luft til vand-varmepumper på hvert enkelt hus. Her er der også et problem for naboer med støjforurening.

Det er ikke tilfældet med ATES løsninger, som har en langt bedre energiøkonomi.

Hvem skal tage initiativet til at hjælpe med forsyningen i alle disse lokalsamfund? Det kan være det lokale forsyningsselskab, der etablerer og driver ATES-anlægget.

Borgerne kan også gå sammen og etablere et lokalt fjernvarmeselskab som et Andelsselskab (AMBA). Hvis der er er enighed blandt borgerne, så er der danske firmaer, der kan etablere hele energiløsninger og håndtere papirarbejdet med de lokale myndigheder.

Det er 'i grunden' bare med at komme i gang.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frank Jensen

Fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1986)

Martin Brander

Bestyrelsesmedlem, Decentral Energi, seniorleder, Global Sector Intergration, Danfoss
Maskinmester

0:000:00