Energihandler: Nyt nordisk fællesmarked for energi skulle skabe balance. Det gør det modsatte

Det nye system formår faktisk også at holde vores energisystem i balance. Men – for der er et stort men –  omkostningerne til og risikoen ved at deltage i markedet er blevet voldsomme, særligt når priserne svinger enormt.  

Tager vi et kig på opreguleringsprisen (engrosprisen på den energi, som indkøbes af Energinet for at imødekomme større end ventet efterspørgsel), var gennemsnittet for DK1 (Jylland og Fyn) og DK2 (Sjælland og Bornholm) i marts 2024 på 5,7 øre/kilowatt-time.

Med implementering af det nye marked var intentionen, at prisen skulle endnu længere ned, men det vi faktisk har set, er, at gennemsnitsprisen i marts 2025 næsten er tredoblet til henholdsvis 15,71 øre/kilowatt-time i DK1 og 18,89 øre/kilowatt-time i DK2.  

Parter mangler appetit til at handle

Den øgede risiko forbundet med de udsving øger de samlede samfundsomkostninger, der er forbundet ved at balancere systemet.

Samtidig er resultaterne af de nye markedsmodeller ugennemsigtige. Aktører får først priserne at se, længe efter beslutningerne om at købe og sælge er truffet.

Omkostningerne til og risikoen ved at deltage i markedet er blevet voldsomme, særligt når priserne svinger enormt.  

Kristian Gjerløv-Juel
Direktør, Centrica Energy

Det svarer lidt til, at du igangsætter et renoveringsprojekt, hvor både du, og dem, der skal stå for arbejdet, først får et overslag på prisen to uger efter, det nye køkken står klart.

Det giver ikke den store appetit på at handle fra nogle af parterne.

Derfor bliver deltagelse i markedet forbundet med større risiko, hvilket reducerer antallet af markedsdeltagere. Det reducerer priskonkurrencen, gennemsigtigheden og likviditeten i markedet.  

Endnu mere udtalt er de voldsomme prissvingninger, vi ser i markedet, som rammer især vedvarende energikilder hårdt.

25. marts ser vi ubalanceprisen (prisen producenter og forbrugere/aftagere afregnes for over- eller underproduktion) stige fra 2,93 øre/kilowatt-time klokken 15.45 til hele 200 øre/kilowatt-time klokken 16.00. En stigning på næsten 7.000 procent på et kvarter.

Sæt markedet på pause

Det kan have enorme konsekvenser – særligt for vedvarende energiproducenter, da de i sagens natur oftere er i ubalance, da det er svært at forudsige præcist, hvor meget vinden blæser, og solen faktisk skinner.

Det øger omkostningerne for VE-udviklere og svækker appetitten på mere grøn VE-udbygning. Det er kritisk i den nuværende situation, hvor det allerede er svært at drive markedsbaseret grøn omstilling.   

Vi sidder med balanceregningerne som skal sendes ud til producenterne her inden så længe – og vi frygter at flere vil falde ned fra stolen, når de ser at deres balanceomkostninger i gennemsnit er steget op mod 350 procent.

Det nye nordiske fællesmarked, som skulle gøre det billigere og mindre risikofyldt at hjælpe system-operatørerne med at holde vores energisystem i balance, gør lige nu det stik modsatte.

De seneste udmeldinger fra Energinet lyder på, at markedet ikke kan sættes på pause indtil problemerne, er undersøgt og udbedret.

Det kan vi godt acceptere, hvis det ikke kan være anderledes, men ingen er tjent ved at vi sætter os på hænderne, og håber på, at markedet modner og udbedrer sig selv.  

Hejs et "advarselsflag"

Vi kan forstå, at en ny paragraf er foreslået indsat i bekendtgørelsen om Energinet, som netop har til hensigt at imødekomme udleveringen af netop de data, vi efterspørger. Det står endda fasttømret i EU-direktivet at Energinet skal levere de tal, men implementeringen i dansk lov halter stadig efter.

I stedet for at vente på, at markedet muligvis modner sig selv, bør der være fuld gang i at gennemtrævle den data Energinet har fra den foreløbige implementering, så vi kan få identificeret årsagerne til og konsekvenserne af de ekstreme prisudsving, som vi ser på markedet.

Uden adgang til de her kritiske data, er det umuligt for os at hjælpe med at afdække, hvor det er problemerne de opstår.

Med større transparens har vi mulighed for at vurdere, om prissætningen på markedet er realistisk, og sikre at markedsbaserede investeringsbeslutning om vedvarende energi og batterier kan træffes.

I den verden vi lever i nu, synes energi vigtigere end nogensinde før. Det er en nøgle til den europæiske industris konkurrencekraft og til løsningen af klimaudfordringer.

Det nordiske balanceringsmarked er første skridt mod et mere effektivt og konkurrencepræget europæisk marked for balanceenergi. Formålet er både godt og rigtigt, fordi det vil bidrage til mere grøn energi, lavere forbrugerpriser og højere forsyningssikkerhed.

Men når vi, som nu, ser, at vi ikke er på vej mod det ønskede eller forventede resultat, er det vores pligt som ansvarlige energiselskaber og deltagere i markederne – som jo sidder lidt tættere på det her hver eneste dag end de fleste – at hejse et advarselsflag, så vi kan få bragt denne vigtige motor i fremtidens energisystem til at virke efter hensigten.