Bliv abonnent
Annonce
Debat

Energinet og DI: Elektrificering er motoren i grøn omstilling. Det betyder flere synlige elmaster

Vi er klar over, at den medalje, der rummer klimagevinster og lokale job, også har en bagside: mere synlig infrastruktur, skriver Søren Dupont Kristensen og Troels Rani.
Vi er klar over, at den medalje, der rummer klimagevinster og lokale job, også har en bagside: mere synlig infrastruktur, skriver Søren Dupont Kristensen og Troels Rani.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
28. januar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark står ikke bare med begge ben i en historisk transformation af vores energisystem.

Vi står foran et bjerg, vi som samfund i fællesskab skal bestige. Frem mod 2050 forventes Danmarks elforbrug at stige mere end 400 procent.

Elektrificeringen af Danmark skal løfte de fossile brændsler ud af transport, varme og industri. Og grøn strøm fra solceller, vindmøller med mere skal omdannes til grønne brændsler og tiltrække nye investeringer til Danmark.

Det er afgørende for at nå klimamålene og sikre en konkurrencedygtig grøn omstilling.

Her er elnettet en afgørende forudsætning, og flere steder er elnettet allerede i dag begrænsende for hastigheden i omstillingen.

Vi er allerede i gang med at udbygge og forstærke overalt i Danmark, men mere vil komme til. Også synlige elmaster og luftledninger.

Læs også

En hård nød at knække

Uden flere og stærkere forbindelser kan vi ikke få mere vind og sol ind i elsystemet og ud i stikkontakterne.

Uden nye luftledninger og nedgravede kabler kan virksomhederne ikke droppe olie, kul og naturgas og skifte til el. Uden flere højspændingsstationer og elanlæg rundt om i landet kan vi ikke elektrificere varmeværker, få elektriske varmepumper i husholdningerne eller flere elbiler på vejene.

Elektrificering er selve motoren i den grønne omstilling. Ifølge Dansk Industris analyse kan elektrificering reducere op mod 60 procent af vores klimaskadelige udledninger, og EU sætter lige nu ambitiøse mål for at løfte elektrificeringsraten markant. Blandt andet peger EU-Kommissionen på, at udbygningen af elnettet kun kan gå for langsomt.

Herhjemme siger prognoserne, at vi allerede om ti år vil have mere end tredoblet elproduktionen fra havmøller, landmøller og solceller, og elforbruget vil være mere end fordoblet.

Uden flere og stærkere forbindelser kan vi ikke få mere vind og sol ind i elsystemet og ud i stikkontakterne.

Søren Dupont Kristensen og Troels Ranis
Driftsdirektør, Energinet, og vicedirektør, Dansk Industri

Mange virksomheder står klar til at investere i grønne teknologier, men de bliver også ramt af usikkerheder. Hvornår kan vi blive tilsluttet elnettet? Kan vi regne med en stabil elforsyning?

Der er på en og samme tid brug for at udbygge elnettet markant, hurtigt og skånsomt.

Det er ikke altid en let nød at knække, men den skal knækkes for at sikre stabil, grøn energiforsyning, vækst og udvikling rundt om i landet.

Når den nød skal knækkes, kræver det godt samarbejde. Blandt andet mellem Energinet og netselskaberne eller mellem Energinet og den danske industri.

Bagsiden af medaljen

Mange kommuner og lokale erhvervsråd arbejder hårdt på at trække nye, grønne virksomheder og arbejdspladser til.

Nogle steder er der tale om storforbrugere af el i en skala, vi ikke er vandt til. For eksempel arbejders der i Esbjerg-/Vardeområdet med planer, der samlet set vil kunne få et elforbrug, der er større end hele det nuværende danske elforbrug. Det er blandt andet planer om store datacentre.

Læs også

Hvis alle planerne i området ender med at blive til virkelighed, vil det kræve flere elmaster.

Den højspændingsforbindelse, som Energinet lige nu er ved at færdiggøre langs Vestkysten, vil skulle suppleres med tre-fire ekstra højspændingsforbindelser op gennem og på tværs af Jylland – ellers kan området ikke få den el, der er brug for.

I Guldborgsund vil et muligt nyt datacenter kunne få et elforbrug, der er seks gange større end hele kommunens nuværende maksforbrug.

Vi er fuldt ud klar over, at den medalje, der for eksempel rummer klimagevinster og lokale job, også har en bagside: mere synlig infrastruktur. Elmaster og luftledninger, som vil kunne ses i landskabet.

Det vækker helt forståeligt modstand og kritik. Derfor skal udbygningen af elnettet ikke bare ske hurtigere og mere effektivt, det skal også fortsat ske ved tidlig inddragelse af de kommuner og især de lodsejere, som kan blive berørt, så vi sikrer, at alle ideer kommer frem, så nye forbindelser kan laves så skånsomt som muligt for mennesker og miljø.

Uanset hvordan man vender og drejer nye elanlæg, vil det få konsekvenser for de naboer, der skal lægge jord til projekterne.

Søren Dupont Kristensen og Troels Ranis
Driftsdirektør, Energinet, og vicedirektør, Dansk Industri

Men uanset hvordan man vender og drejer nye elanlæg, vil det få konsekvenser for de naboer, der skal lægge jord til projekterne eller have anlæggene i baghaven.

Og det bliver umuligt at tilgodese alle ønsker. Nogle ønsker luftledninger til venstre, andre til højre. Nogle helt tredje vil have dem helt væk eller forbindelsen gravet ned.

Det sidste er ikke en mulighed. Der er brug for mere elnet, og det er kun teknisk muligt og forsvarligt at grave en mindre del af det allerhøjeste spændingsniveau, 400 kilovolt, ned.

Stadig lang vej igen

I Danmark laves alle andre elforbindelser som kabler i jorden. Og vi kabellægger også 400 kilovolt, hvor det er teknisk muligt og forsvarligt.

Men det er desværre ikke muligt på de fleste og længste stræk. Der er en række tekniske forhold, som gør forsyningssikkerheden dårligere, hvis elnettets motorveje kabellægges. Jo mere kabel, jo større risiko.

Vi er i Danmark langt fremme, men har stadig lang vej igen. Og skal vi som samfund lykkes med at bestige det bjerg, vi står foran, er der tre vigtige forudsætninger

  • Der skal fart på elektrificeringen – og det skal være konkurrencedygtigt at skifte fossile brændsler ud med grøn el.
  • Udbygningen af elnettet skal gå hurtigere.
  • Vi skal alle sammen acceptere, at synlig infrastruktur er en nødvendighed.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026