Erhvervsorganisationer og Dansk Metal: CO2-fangst kan gavne klimaet og skabe grønne arbejdspladser

Troels Ranis, Emil Drevsfeldt Nielsen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboks
Det er hævet over enhver tvivl, at CO2-fangst er en væsentlig del af svaret, hvis Danmark skal nå sit 70 procents reduktionsmål. Ellers bliver konsekvensen, at vi enten skal standse den økonomiske vækst – eller også når vi ganske enkelt ikke i mål.
Klimaet er en global udfordring, og sandheden er, at fossile brændsler i de næste 30 år vil spille en hovedrolle i verdens energiforsyning. Derfor peger IPCC og andre førende aktører på, at CO2-fangst er afgørende for at nå Parisaftalens klimamål.
- Troels Ranis, branchedirektør i DI
- Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
- Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme
- Anne H. Steffensen, direktør i Danske Rederier
- Martin Næsby, direktør i Dansk Offshore
- Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture
Vi - en række danske erhvervsorganisationer og Dansk Metal - har derfor dannet en CCS-alliance, der skal fremme CO2-fangst (også kaldet CCS - Carbon Capture and Storage).
Der er et stort potentiale for CO2-fangst i Danmark – både fangstpotentiale og lagringspotentiale. Og hele værdikæden bør udvikles. En investering i CO2-fangst vil være godt for den grønne omstilling, for erhvervslivet, jobskabelse og eksportmuligheder.
Det er baggrunden for, at et stort flertal i Folketinget for nylig indledte udmøntningen af en pulje på 16 milliarder kroner til CO2-fangst. Helt lavpraktisk skal CO2 fanges fra skorstenene, inden røgen går op i atmosfæren. Derefter skal den transporteres væk og lagres i undergrunden.
CO2-fangst dér, hvor det er nødvendigt
CO2-fangst må dog aldrig blive et argument for at undlade at reducere forbruget af fossile brændsler. Derfor skal CO2-fangst kun ske ved de punktkilder, som vi er nødt til at have i vores samfund - for eksempel affaldsenergianlæg, kraftvarmeanlæg, cementproduktion med videre - og på biogene kilder, hvor bæredygtigheden er i orden.
Men mange spørgsmål og svar udestår. Hvilke virksomheders CO2 skal fanges først, hvem skal transportere den indfangede CO2, og hvor skal den lagres? Da det er komplicerede spørgsmål, vil vi gerne pege på nogle helt nødvendige rettesnore.
Vi kan starte med at skele til lande som Norge, Storbritannien og Holland, der allerede for år tilbage vedtog en CCS-strategi, som vi i Danmark først fik på plads for ganske nylig. Her vil virksomheder allerede om få år være i stand til at lagre CO2 til gavn for disse landes reduktionsmål.
Satsningen på vindmøller har givet Danmark en grøn førerposition. Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi skabe et lignende erhvervseventyr med CO2-fangst
Troels Ranis, Emil Drevsfeldt Nielsen m.fl.
Danske virksomheder har omvendt endnu ikke kunnet opnå en tilladelse til lagring, fordi Folketinget endnu ikke har været i stand til at opstille kriterier for sådanne tilladelser. Det bør kunne gøres bedre, og pilen peger tilbage på politikerne. Dette problem skal løses – uden at udskyde udbuddet - hvis danske virksomheder skal kunne byde på lige fod med udenlandske.
Der bør samtidig sikres lige konkurrencevilkår for alle typer af aktører og en udbudsmodel, der sikrer, at vi opnår de samfundsøkonomisk billigste CO2-reduktioner. Det betyder, at der skal være reel mulighed for, at alle aktører kan afgive bud i forbindelse med udmøntningen af puljen – også varme- og affaldsselskaberne.
Satsningen på vindmøller har givet Danmark en grøn førerposition. Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi skabe et lignende erhvervseventyr med CO2-fangst.
Det er imidlertid afgørende, at det kommende udbud løfter hele den værdikæde af virksomheder for, at vi kan indfri erhvervspotentialet. Med den rigtige indsats – og lige konkurrencevilkår - kan vi fastholde og udvikle flere tusinde nye, grønne jobs i Nordsøen.
Artiklen var skrevet af
Troels Ranis, Emil Drevsfeldt Nielsen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboks
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet



















