Esben Lunde til kommunerne: Vi skal være medspillere, ikke modspillere

Med planloven har vi lagt op til, at der kan komme udviklingszoner rundt om i landet, så ville det jo være drønærgerligt, hvis I ikke fik søgt.
Esben Lunde Larsen (V)
Miljø- og fødevarerminister
Det var en dialog-orienteret minister, der torsdag besøgte KL's årlige teknik- og miljøkonference.
I konference-salen på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus talte Esben Lunde Larsen direkte til salen og slog fast, at stat og kommune skal se hinanden som medspillere, ikke som modspillere. Og at han i hvert fald gør, hvad han kan, for at det er så let som muligt at være kommunalpolitiker.
"Vi arbejder målrettet på at gøre hverdagen nemmere for jer. Det er helt legalt, at man kan have holdninger til, om noget er godt eller skidt. Men reguleringsmæssigt skulle det gerne blive langt nemmere i samarbejdet mellem os og jer," sagde ministeren.
Ifølge Esben Lunde Larsen har han noget af have det i: for regeringen har leveret eller agter at levere en hel del, som kommunerne bør være glade for. En ny kystbeskyttelseslov er under opsejling. En ny planlov blev vedtaget sidste år. Og så er han i gang med at lave en ny lovstruktur. For blot at nævne et par eksempler.
Udfordre mit system
Det var ikke, fordi ministeren benyttede lejligheden til at tale dunder mod den kommunale verden. Men han lod forstå, at kommunalpolitikerne med fordel kunne holde et vågent øje med, hvad der bliver besluttet på Christiansborg.
"Jeg håber, at I vil udfordre mit system. Men også, at I vil tale med jeres egne systemer hjemme i kommunerne. Så I hvert halve år bliver opdateret på, hvad der er kommet af ændringer og forenklinger fra Miljø- og Fødevareministeriet," sagde Esben Lunde Larsen, der senere tilføjede:
"Jeg kan kun anbefale jer, at I som lokalpolitikere får forelagt al den post, der kommer fra mit ministerium. Jeg tror bestemt, at der en gang imellem vil være noget, der har interesse for jer."
Drønærgerligt
Ministeren havde også et par eksempler med og nævnte flere gange kommunernes nye mulighed til at ansøge om at udlægge udviklingszoner tæt ved kysterne.
"Med den nye planlov har vi lagt op til, at der kan komme udviklingszoner rundt om i landet. Og så ville det jo være drønærgerligt, hvis I ikke fik søgt," sagde Esben Lunde Larsen og kom derefter med et andet eksempel:
"Eller når vi nu i et brev til landets borgmestre har spurgt, om I eksempelvis oplever problemer med jeres vandløbsregulering. Det kan være steder med sedimentophobning eller lignende, der skal gøres noget ved. Så er det ærgerligt, hvis I ikke får svaret os på det. Det er jo vores hjælp til at komme videre."
Sager clasher
Ærgerligt er det også, hvis kommunerne ikke er gode nok til at prioritere, måtte man forstå. Og det sker faktisk en gang imellem, lød det fra Esben Lunde Larsen:
"Det er vigtigt, at I er opmærksomme på, at de indmeldinger, I kommer med til eksempelvis Grønt Danmarkskort, ikke kolliderer med, at I også gerne vil have nogle udviklingszoner. Det er enormt vigtigt, for jeg har fået en række sager ind til mig, hvor det clasher," sagde Esben Lunde Larsen og forsatte:
"Det er vigtigt, I er skarpe på, hvad der bliver lagt fast. For det kommer til at binde lang tid fremover."
KL's konference Teknik & Miljø 2018 løber af stabelen i Aarhus torsdag og fredag i denne uge.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning
- Professor til energidirektør: Ingen kunne have forudset AI-revolutionens massive pres på elnettet














