EWII om klimakrisens løsninger: Teknologierne findes allerede, men den politiske vilje halter

I teaterklassikeren "Mens vi venter på Godot" slutter både første og anden akt med, at en dreng fortæller, at Godot først kommer i morgen. Sådan er det også med mange af klimakrisens løsninger. Den tidsfornemmelse, der mangler i historien om Godot, mangler også i historien om den grønne omstilling.

Der skal fokus på at få de teknologier, der allerede findes, bragt i spil. Der er ingen grund til at vente. Og lad os starte med den gode nyhed: Det koster ikke staten penge. Tilmed gør det en reel – og ikke en tænkt – forskel.

En forhastet konklusion ville være, at markedet nok skal finde ud af at udnytte eksisterende teknologier. Det er jo sådan, vi er vant til at tænke: Staten skal understøtte det, der har svært ved at komme igang og opbygge infrastruktur. Derefter går det hele af sig selv.

Sandheden er imidlertid en anden. Gennem årene er der opbygget en sektorlovgivning på el, varme, vand, gas, med flere områder, som gør, at løsninger, der allerede findes, ikke må eller meningsfuldt kan tages i brug. Det er der righoldig dokumentation for.

Vi behøver ikke vente på den grønne Godot. Vi skal blot åbne døren, så han kan komme ind

Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII S/I

Vi har brug for et nyt fokus: Vi har behov for at tænke i, hvordan vores samlede energisystem bliver både effektivt og efficient – altså både leverer faktiske løsninger til klimakrisen og løser den billigst muligt.

Det er ikke for at underkende betydningen af, at vi udvikler noget, der kan eksporteres. Eller at Aalborg Portland skal kunne fange sin CO2, og at der skal udvikles løsninger til Maersks skibe og SAS' fly. Men vi er nødt til at anerkende, at disse løsninger har været i fokus længe.

Og uagtet utroligt mange mediehistorier, så tager det meget længere tid at udvikle disse løsninger, end man kan få indtryk af, når man endnu engang læser historien om verdens største inden for noget, der indtil videre er ganske småt: grøn brint og CO2 fangst. Det skal, som Godot, nok komme, men der er rigtig meget andet at gøre i mellemtiden.

Den politiske vilje halter

Et grundlæggende problem i vores energisektor er, at vi ikke er konsistente i, hvad vi betragter som infrastruktur – og derfor besværliggør og fordyrer den grønne omstilling.

Fjernvarme er underlagt en monopollovgivning i form af varmeforsyningsloven, men er alligevel konkurrenceudsat mod individuelle varmepumper.

Det ødelægger systemeffektiviteten og gør danskernes varmeløsning dyrere. Der bliver unødvendigt langt mellem nogle fjernvarmeaftagerpunkter, så varmetabet bliver større. Og elnettet kommer til at investere flere penge til håndtering af varmepumper, end der reelt er behov for. 

Værre end det, så ødelægger den manglende fjernvarmeinfrastruktur muligheden for at udnytte det enorme fleksibilitetspotentiale, der er i fjernvarme. Perioder med rigelige mængder vind og sol, kan lagres i fjernvarmesystemet, der kan fungere som et samfundsbatteri.