Fjernvarmedirektør: Drop fokus på enkelt-teknologier og se på helheden

Af Bjarne Munk Jensen
Direktør, AffaldVarme Aarhus
Fjernvarme baseret på havvand, geotermisk vand eller spildevand gør det ikke alene.
Bæredygtig biomasse fra resttræ gør det ikke alene. Varme fra halm, affald, sollagre eller andre teknologier kan ikke alene forsyne danskerne med den mest klimavenlige fjernvarme.
Det helt afgørende er at se på helheden i vores energisystem. Det er hverken et populært eller letforståeligt budskab, men det er det rigtige budskab til vores politikere, når de i de kommende uger skal forhandle om både en grøn genstart af Danmark post-corona og samtidig klimahandlingsplanerne.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Svære dilemmaer
Fokus på enkelt-teknologier med specifikke afgifter eller støtteordninger risikerer at gøre det dyrere for de aarhusianske varmekunder at få grøn varme.
I stedet skal vi fokusere på et mix af varmekilder, som vi løbende udskifter i takt med, at teknologi og økonomi udvikler sig.
Der er stor afhængighed mellem de forskellige delelementer i det samlede energisystem – og store dilemmaer.
Bjarne Munk Jensen
Direktør, AffaldVarme Aarhus
I Aarhus er de grønne ambitioner store. Allerede i 2017 sagde vi farvel til kul og olie i vores fjernvarme og i stedet introducerede vi træpiller og halm.
Nu kigger vi frem mod flere teknologiske landvindinger, som skal give vores mere end 2.700 kilometer lange fjernvarmesystem med +350.000 østjyder de næste ryk i den grønne omstilling. En omstilling, som er fyldt med svære dilemmaer og ingen lette løsninger.
Vi kan ikke fange, lagre og genbruge CO2 uden at brænde biomasse og affald af og omdanne det til fjernvarme og strøm. Vi kan ikke nedlægge affaldsforbrændingen, fordi vi uagtet stigende genanvendelse fortsat vil have affald, som det indtil videre giver mest mening at omdanne til fjernvarme og strøm.
Tag hensyn til sammenhængene
Ud over at bakke op om Aarhus' mål om at være CO2-neutral i 2030 vil vi samtidig balance den billigst mulige varme for kunderne med den teknologiske udvikling, høj forsyningssikkerhed, investeringer i milliardklassen, lang planlægningshorisont og ændringer i rammevilkår.
Den opgave arbejder vi glædeligt med hver dag, men ønsker os, at politikerne tager hensyn til sammenhængene, når de designer fremtidens afgifter, regler og støtteordninger.
Ikke let at sælge
Mit klare budskab er, at tingene hænger sammen. Der er stor afhængighed mellem de forskellige delelementer i det samlede energisystem – og store dilemmaer.
Alle vil den grønne omstilling, men man skal blot tænke på, at hvis man tager en beslutning på ét område, kan den have stor indflydelse på andre områder.
At tale om det sammenhængende energisystem er hverken let at sælge eller let at gøre. Men ikke desto mindre er det sammenhængende energisystem det eneste rigtige, og derfor bør politikerne give sammenhængen den største støtte i de kommende forhandlinger.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
















