Fjernvarmen: Myndighederne overvurderer prisen på geotermi

Af Maria Dahl Hedegaard
Fagkonsulent, Dansk Fjernvarme

Efter lang tids debat og ikke mindst grundige forhandlinger har vi nu endelig fået afklaring om kravene til bæredygtig biomasse. Med udgangspunkt i vores  brancheaftale fra 2014, ny viden og en saglig og grundig debat, kom der 2. oktober ny bæredygtighedskrav for træbasseret biomasse. Det skal ministeren for klima, energi og forsyning, Dan Jørgensen (S), og Folketinget bredt set have stor ros for.

Selvom der nu er kommet en aftale, så er der fortsat politisk debat om biomassens fremtid. Hvor meget skal bruges, hvor henne i landet og med hvilket formål, er spørgsmål der ofte dukker op, når snakken falder på biomasse. Det er gode spørgsmål, omend de ofte fremføres med en præmis om, at vi i Danmark overforbruger biomasse og dermed ikke er et foregangsland for den grønne omstilling.

Det er dog en lidt søgt præmis. Ville man i Spanien indstille udbygningen med solvarme, fordi de skulle få lyst til at bruge biomasse i fremtiden? Det er der vist ikke nogen, der for alvor mener. Vi bruger biomasse i Danmark, fordi det har været et stærkt politisk ønske om at udfase kul, fordi biomasse er en gammel velkendt teknologi, og de økonomiske rammevilkåre derfor har været til at investere i biomasse, og fordi biomasse passer perfekt  ind i den danske energiproduktion.

Ikke desto mindre, er der debat om udfasning af biomasse.

Det er energisektorens stilfærdige bøn, at hvis der er et politisk ønske om at reducere brugen af biomasse, hvilket er helt legitimt, så er det nødvendigt at få afklaret, hvor vi skal få strøm fra på vindstille dage og varme, når temperaturen er lavest. Vi har netop set, hvordan den strøm, den almindelige forbruger og også fjernvarmeselskaberne har adgang til, kun er baseret på 12 procent (læs: tolv!) vedvarende energi. Det giver ikke grøn varme i  fremtiden.

Hvis man politisk ønsker at reducere forbruget af biomasse i Danmark, kræver det ændrede investeringsvilkår for de selskaber, der skal omsætte de politiske ønsker og gøre dem til virkelighed.

Maria Dahl Hedegaard
Fagkonsulent, Dansk Fjernvarme

Geotermi og overskudsvarme står på spring
I varmesektoren er der allerede i dag to teknologier, der står på spring: overskudsvarme og geotermi.

Hvis man politisk ønsker at reducere forbruget af biomasse i Danmark, kræver det ændrede investeringsvilkår for de selskaber, der skal omsætte de politiske ønsker og gøre dem til virkelighed.

Med forbedrede rammevilkår for både overskudsvarme og geotermi vil de to teknologier tilsammen kunne udgøre helt op til 30 procent af den samlede danske fjernvarmeproduktion fra 2030. Det vil først og fremmest være på bekostning af kul, men i høj grad også biomasse i både de store og mindre byer.

For overskudsvarme udestår der fortsat en afklaring om særligt to knaster: prisregulering og certificering. Samtidig bør der være en højere bagatelgrænse, der tilskynder mindre varmeproducenter til at udnytte varmen i stedet for at lade den gå til spilde. Den mest bæredygtige energi er den, der ikke skal produceres.

For geotermi er der behov for at sikre, at varmeproducenterne har kunder at afsætte varmen til i anlæggets 30-årige levetid. De skal kunne lave langsigtede aftaler med det lokale fjernvarmeselskab.

Derudover er det i en dansk sammenhæng en udviklingsteknologi, der kræver en økonomisk håndsrækning. Måske ikke i samme skala som vi tidligere har givet til vindmøllerne, men en håndsrækning trods alt.

Potentialet for geotermi undervurderes
Det er samtidig nødvendigt med en fælles og saglig vurdering af, hvad der skal til. Der må vi konstatere, at de rapporter, der hidtil har indgået i forhandlingerne om ændrede rammevilkår for geotermi, konsekvent overvurderer prisen på, hvad det vil koste at udvikle og indvinde geotermi. Det er særligt det såkaldte teknologikatalog, hvor geotermi af myndighederne er blevet prissat til at kunne indvindes med en pris på 16 til 19 millioner kroner/MW ved etablering af storskala geotermianlæg på omkring 100 MW.

Det står desværre i skærende kontrast til de faktiske forhold. For Aarhus ligger der aftaleudkast på bordet mellem AffaldVarme Aarhus og A.P. Møller Holding, der viser, at etableringsomkostningerne er budgetteret til 12 millioner kroner/ MW.  Dermed overvurderes prisen på geotermi med mindst en tredjedel i forhold til virkeligheden.

Når og hvis vi skal finde ud af, hvor meget biomasse der er brug for i vores energisystem, bør et beslutningsgrundlag hverken være baseret på mavefornemmelser eller på forældet viden om teknologiernes reelle potentiale og ikke mindst omkostninger.

De to ting bør følges af. Saglig viden om behov sat i forhold til pris, forsyningssikkerhed om grøn omstilling, sammen med ændrede rammevilkår for de teknologier, der skal træde i stedet for. Ikke mindst overskudsvarme og geotermi.

Særligt de ændrede rammevilkår bør ske hurtigst muligt, da en række selskaber akut står overfor at skulle træffe investeringsbeslutning om deres fremtidige varmeforsyning. Skal vi som samfund undgå store fejlinvesteringer, der først kan laves om om 25-30 år, så skal rammerne for særligt de to teknologier på plads. Hellere i dag end i morgen.