Fjernvarmesektoren får politisk førstehjælp – men risikerer varige mén

BAGGRUND: En nødhjælpspakke bestående af sænkede elvarmeafgifter og en halv milliard kroner i midlertidig kompensation skaber glæde i fjernvarmesektoren. Men i horisonten truer kombinationen af lavere elafgifter og afskaffelsen af tilslutnings- og forblivelsespligten med at skabe lokale dødsspiraler.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Klaus Ulrik Mortensen

Nu har regeringen gjort det klart for os, at vi skal satse på store varmepumper, og at de vil blive gjort billigere ved en sænkelse af elvarmeafgiften. Men det betyder jo ikke, at de lokale fjernvarmeanlæg bare kører en tur i Bauhaus og køber en varmepumpe på tilbud. Vi taler om projekter, der tager 3-5 år, og her satser jeg på, at pengene vil komme værkerne til gavn.

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme
Fakta
Her er punkterne i regeringens energiudspil, som omfatter en modernisering af varmeforsyningen:

  • Afskaffelse af produktionsbindinger i form af kraftvarmekrav og brændselsbindinger i de små fjernvarmeområder fra 1. januar 2019.
  • Afskaffelse af produktionsbindinger i de mellemstore fjernvarmeområder hurtigst muligt i perioden 2020 til 2025, hvis analyser af bl.a. elforsyningssikkerheden viser, at det er muligt.
  • Afskaffelse af produktionsbindinger i de store fjernvarmeområder senest i 2030. Der gives mulighed for fremrykning efter individuel ansøgning.
  • Derudover afsættes i alt 540 mio.kr. i 2019-2023 i forbindelse med grundbeløbets bortfald. Heraf afsættes 150 mio.kr. inkl. administration til en indsats overfor de varmekunder, der som følge af grundbeløbets bortfald i en periode vil opleve forhøjede varmeregninger indtil de enkelte fjernvarmeselskaber har foretaget de nødvendige investeringer, der kan reducere varmeregningerne.
  • Stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019. Eksisterende forbrugerbindinger afskaffes 4 år efter produktionsbindingerne er afskaffet i et område. Fjernvarmekunderne får dermed mulighed for at skifte til alternative opvarmningsformer, f.eks. individuelle varmepumper.
  • Indtægtsrammereguleringen fastholdes for fjernvarmesektoren. I takt med kursskiftet i varmesektoren, vil regeringen arbejde for på sigt at gøre det muligt at undtage værker og netselskaber fra indtægtsrammeregulering efter nærmere fastsatte regler.
  • Frit teknologivalg i fjernkølingssektoren og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser samt at gøre det muligt at finansiere beløbsafgrænsede forundersøgelser til fjernkølingsprojekter over varmeprisen.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Endeløse spekulationer om fjernvarmesektorens fremtid på den anden side af grundbeløbets bortfald blev torsdag afløst af lettelse.

Nu ved man, hvad der skal ske, når det ved udgangen af 2018 ikke længere udløser tilskud i millionklassen at have en naturgasfyret motor opmagasineret på det lokale fjernvarmeanlæg.

Man ser, at regeringen tager branchens bekymringer alvorligt ved at foreslå en permanent sænkning af elvarmeafgiften, så det fremover bliver mere attraktivt at investere i store varmepumper.

Dokumentation

Det skriver regeringen om modernisering af varmesektoren:

"Reguleringen af varmesektoren har tjent Danmark godt. Den har over tid sikret udbredelsen af kollektiv fjernvarme med effektiv samproduktion af el og varme. Tiderne er dog skiftet. I dag kommer en stadig større del af energien fra vedvarende energikilder, og der er sket en betydelig teknologiudvikling inden for el- og varmeproduktion. De gældende kraftvarmekrav og brændselsbindinger til naturgas er derfor ikke længere tidssvarende.

I stedet skal vi fremme fleksibilitet i forhold til opvarmningsformer og derigennem fremme nye grønne løsninger og teknologier, herunder for eksempel store eldrevne varmepumper, geotermi og individuelle løsninger. Det vil også give virksomheder og forbrugere bedre muligheder for at få grøn og billig varme.

Regeringen lægger derfor op til et kursskifte i varmesektoren, hvor værker og forbrugere får frit valg til at træffe egne investeringsbeslutninger. Dette vil ske med omtanke for allerede foretagne beslutninger og elforsyningssikkerheden.
Kursskiftet skal modernisere varmesektoren og samtidig give værkerne bedre muligheder for at håndtere udløbet af grundbeløbet og konsekvenserne for varmeprisen og forbrugerne.

Regeringen ønsker, at der tages hånd om de varmekunder, der ikke længere kan få kollektiv varmeforsyning, og om de fjernvarmeværker, der for eksempel ikke kan konkurrere med de individuelle løsninger og derfor måtte ende med at lukke med tab. Regeringen ønsker at følge udviklingen tæt.

Kursskiftet har også betydning for varmeforsyningen i de store byer, som i vidt omfang har været dækket af kraftvarme. Konkrete investeringer i de store byer bør således fremtidssikres, så de ikke er omfattet af utidssvarende bindinger som for eksempel kraftvarmekrav.

Der afsættes i alt 540 millioner kroner til grundbeløbsrelaterede initiativer, heraf afsættes 150 millioner kroner inklusiv administration til en indsats overfor de varmekunder, som i en periode vil opleve forhøjede varmeregninger, indtil de enkelte fjernvarmeselskaber har foretaget de nødvendige investeringer, der kan reducere varmeregningerne.

Udviklingen af en moderniseret fjernvarmesektor med større frihed for forbrugere og producenter kan gøre det relevant, at fjernvarmevirksomheder på sigt bliver sat fri fra den økonomiske regulering.

Regeringen vil derfor på sigt åbne op for, at varmeproduktionsselskaber og netselskaber i takt med den gradvise modernisering i sektoren kan ansøge Forsyningstilsynet om at blive undtaget fra indtægtsrammereguleringen.

Regeringen vil drøfte initiativet med aftaleparterne i 2018 og i den forbindelse tage stilling til hvilke værker, der skal være omfattet af indtægtsrammeregulering, og hvilke værker og netselskaber der i stedet efter nærmere regler kan undtages fra indtægtsrammeregulering.

Modernisering af varmemarkedet og en tilpasning af den økonomiske regulering vil åbne op for nye teknologier i den kollektive og individuelle forsyning (fx varmepumper, solvarme og geoter- mi). Initiativerne på varmeområdet vil samlet set understøtte, at effektiviseringspotentialet i sektoren på 2,3 milliarder kroner i 2025 realiseres til gavn for forbrugere og virksomheder.

Regeringen foreslår også en række initiativer, der skal fremme udviklingen af fjernkølingssektoren såsom frit teknologivalg og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser. Fjernkøling er en grøn energiform, der i stigende grad efterspørges blandt danske industri- og erhvervsvirksomheder."


Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00