Bliv abonnent
Annonce
Debat

Forening: Det skal være slut med at agere skraldemænd i eget hjem. Central sortering er sund fornuft

Vi skal omfavne den teknologi, der kan frigøre borgerne for de mest besværlige dele af sorteringen uden at give køb på klimaet, skriver Gunnar Kjems.<br>
Vi skal omfavne den teknologi, der kan frigøre borgerne for de mest besværlige dele af sorteringen uden at give køb på klimaet, skriver Gunnar Kjems.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
8. oktober 2025 kl. 02.00

G

Stifter og bestyrelsesformand, 1spand.nu

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvor skal vi tage fat? Spørgsmålet melder sig efter Line Barfods (EL) kritik af 1spand.nu i Altinget.

Vi vil ikke droppe affaldssortering, men sikre, at borgernes indsats giver størst klimaeffekt. Derfor vil vi væk fra kildesorteringen, hvor borgerne agerer skraldemænd i eget hjem og over mod central sortering, hvor restaffald, plast, metal, pap og papir sorteres automatisk på store anlæg.

1spand.nu handler ikke om at afskaffe sortering, men om at gøre den enklere og mere effektiv. Navnet er et kækt udtryk for ønsket om færre spande, ikke et opgør med affaldssortering.

Kvaliteten af centralt sorteret plast er omtrent den samme som ved kildesortering.

Gunnar Kjems
Stifter og bestyrelsesformand for 1spand.nu

De fraktioner, vi vil samle centralt, er dem, borgerne håndterer mest i hverdagen. For eksempel plast og metal, men ikke farligt affald.

Vi drømmer også om at tillade køkkenkværne til madaffald og genåbne affaldsskakte til gavn for seniorer og borgere med handicap. Her er billedet langt mere nuanceret, end Line Barfod fremstiller det.

Central sortering er ikke en afvejning mellem dovenskab og ansvar, men et spørgsmål om teknologi, dokumenteret effekt og sund fornuft.

Dalende tilfredshed

Københavns Kommune kæmper med fejlsortering. 68,8 procent af husholdningernes restaffald er fejlsorteret – materialer, der burde være i andre fraktioner.

Samtidig viser en ny Voxmeter-måling, at borgernes tilfredshed med kommunernes affaldshåndtering er styrtdykket fra 49 procent i 2022 til 42 procent i 2025.

Det viser, at kildesorteringen hverken motiverer borgerne eller leverer resultater.

Københavns Kommune har investeret i et nyt anlæg til at udsortere genanvendelige materialer fra restaffaldet.

Barfods forvaltning, Teknik- og Miljøforvaltningen, oplyser dog, at “sorteringsanlægget til restaffald forventes at kunne udsortere seks til syv procent af restaffaldet”.

Anlægget udnytter kun en lille del af potentialet, hvilket betyder at klimaeffekten ikke følger med, samtidig med at borgerne fortsat skal sortere i køkkenet.

Hvis København havde satset på moderne anlæg ligesom i Norge og Holland, kunne flere ressourcer være blevet genanvendt centralt.

Læs også

Høj kvalitet fra central sortering

Analyser og erfaringer viser, at central sortering i dag kan levere mindst lige så høj kvalitet og genanvendelsesgrad som kildesortering – og i mange tilfælde bedre.

I Holland og Norge har de, som Miljøstyrelsen har omtalt, konkrete erfaringer med central sortering. Ifølge Wageningen Universitet, Miljøstyrelsen og Teknisk Universitet Eindhoven er kvaliteten af centralt sorteret plast omtrent den samme som ved kildesortering.

Rambøll har desuden dokumenteret, at central sortering af plast er seks gange bedre for klimaet.

Central sortering handler om at bruge ressourcerne klogere og reducere fejlsortering.

Gunnar Kjems
Stifter og bestyrelsesformand for 1spand.nu

Kildesortering er ifølge en analyse fra 1spand.nu en dyr måde at reducere CO2 på. Hele 37.200 kroner per ton CO2.

Til sammenligning vurderer Klimarådet, at de dyreste tiltag for at nå 70-procentsmålet højest bør koste 1.500 kroner per ton CO2.

Også på Frederiksberg har analyser vist, at plastsortering koster op mod 23.500 kroner for at spare et ton CO2. 

Konservative har derfor foreslået, at forvaltningen kigger på central sortering og søger om frikommunestatus, hvis resultaterne er positive.

Bruge ressourcerne klogere

Når Barfod bruger Norge som eksempel på, at man stadig sorterer hjemme, er det et forenklet billede.

Tag ROAF, der sorterer affald for 450.000 borgere. Anlægget sorterer i mange fraktioner, herunder fem plasttyper. Borgerne kan smide plast og drikkekartoner i restaffaldet, og hvis der er røget metal og papir, så bliver det også udsorteret, mens madaffald skal i grønne poser.

Resultatet er 17 kilo genanvendt plast per indbygger mod fire kilo i Oslo.

I Danmark kunne vi lære af de erfaringer. Der er behov for en mere helhedsorienteret tilgang, hvor borgere, klima og lovgivning tænkes sammen.

Læs også

De fremtidsdrømme, vi har, bakkes op af forskere som Henrik Wenzel, professor i miljøteknologi ved SDU, som er fortaler for central sortering. Også den politiske kurs skifter.

Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har i 100-dages-planen foreslået at “sikre frihed til at indføre central affaldssortering, så robotter kan sortere affaldet”.

Når forskere og et flertal af borgerlige partier peger på samme løsning, vidner det om en ny erkendelse: Vi skal omfavne den teknologi, der kan frigøre borgerne for de mest besværlige dele af sorteringen uden at give køb på klimaet.

Spørgsmålet er ikke antallet af spande, men hvor meget vi reelt gavner klimaet.

Central sortering handler om at bruge ressourcerne klogere og reducere fejlsortering. Københavns Kommune kunne passende tage førertrøjen og afprøve central sortering i praksis.

Det vil være et konkret og realistisk skridt i retning af en grønnere og mere bæredygtig affaldsmodel.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026