Fors: Hvorfor må leverpostej ikke levere varme på villavejene?

Af Michael Brandt
Adm. direktør i Fors A/S

Jeg elsker lun leverpostej. Især med rigeligt bacon. Så når jeg som direktør for et forsyningsselskab, der blandt andet leverer fjernvarme, får præsenteret muligheden for at udnytte overskudsvarmen fra produktion af leverpostej hos en af vore største kunder, er det svært ikke at blive begejstret. Der er dobbelt jackpot, for pokker.

Men lige så hurtigt som lun leverpostej bliver kold, når man stiller den i køleskabet, lige så hurtigt forsvandt min begejstring, da det blev offentliggjort, at Skatteministeriet ønsker at indføre en fast afgift på overskudsvarme. Med ét blev der usikkerhed om et projekt med en ganske solid businesscase for både os og virksomheden – Stryhns for at være mere præcis.

Det burde ellers ligge lige til højrebenet og harmonerer med alt det, vi som forsyningsselskab, vore ejerkommuner og staten ønsker: Mere miljø og mere fjernvarme – til en lavere pris.

Mig bekendt er det ikke et reelt problem, at virksomhederne ønsker at blive små varmeværker.

Michael Brandt
Adm. direktør i Fors A/S

Økonomiske og miljømæssige gevinster
Ved at gennemføre en investering på samlet blot fem millioner kroner kunne vi producere nok fjernvarme til at opvarme 220 parcelhuse og samtidig spare miljøet for en udledning af 211 tons CO2 om året.

Foruden de økonomiske og miljømæssige gevinster ville der desuden være en række afledte positive effekter, så som at beboerne i nærheden af Stryhns ville opleve et lavere støjniveau, i og med at Stryhns ville kunne omlægge/modernisere sit støjende køleanlæg.

Ved at gennemføre en investering på samlet blot fem millioner kroner kunne vi producere nok fjernvarme til at opvarme 220 parcelhuse og samtidig spare miljøet for en udledning af 211 tons CO2 om året.

Michael Brandt
Adm. direktør i Fors A/S

Hele herligheden ville have en samlet tilbagebetalingstid på godt seks år, og projektet har en robust og positiv samfundsøkonomi. Beregningerne viser således en samfundsøkonomisk fordel ved at udnytte overskudsvarmen på 23 procent, svarende til 3,9 millioner kroner over en periode på 20 år.

Virksomheder vil ikke være varmeværker
Projektet skulle have været præsenteret for Fors A/S bestyrelse i november. Men hvis Skatteministeriets forslag om at hæve afgiften på overskudsvarme realiseres, bliver den før så positive businesscase pludselig negativ. Da der er så stor usikkerhed om rammebetingelserne, har vi gjort det eneste ansvarlige: Sat projektet på standby.

Jeg forstår Skatteministeriets intention med at afgiftsbelægge overskudsvarme: Virksomhederne skal energieffektivisere, og det skal ikke kunne betale sig for dem at blive varmeproducenter på grund af lavere afgifter.

Men mig bekendt er det ikke et reelt problem, at virksomhederne ønsker at blive små varmeværker. Virksomhederne – i hvert fald dem, vi er i dialog med – ønsker at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet, fordi de ønsker at gøre noget godt for miljøet. Ofte er de slet ikke så heldige – som i vores eksempel – at kunne tjene penge på det. I øvrigt småpenge.

Ja tak til certificeringsordning 
Derfor er det glædeligt, at der er fremsat forslag om en certificeringsordning, som skal sikre, at der er tale om reel overskudsvarme, som ledes fra virksomhedernes produktion til fjernvarmenettet. I den bedste af alle verdener burde sådan en kontrol ikke være nødvendigt. Men lad os få den certificeringsordning så hurtigt som muligt, så vi kender de rammebetingelser, vi skal drive virksomhed – og hjælpe miljøet – under.

Indtil vi får certificeringsordningen, vil jeg nøjes med at spise min lune leverpostej med bacon uden glæden over at vide, at for hver bid jeg tager, gør jeg en lille forskel for miljøet. Ærgerligt, synes jeg.