Forskere: Kommunerne efterspørger handling på klimatilpasning, men bliver overset

Spørg bare de borgere og virksomheder, som har set deres hjem, butik eller mark blive oversvømmet, eller deres veje skyllet væk på grund af stormflod, skybrud eller ekstremt højtstående grundvand.

Konsekvenserne af klimaforandringerne er ikke længere en trussel, der venter os ude i horisonten – de er her nu. 

Et nyt vilkår

Så fremfor at betragte klimaet som et problem, der skal fixes, skal vi i langt højere grad begynde at forstå klimaforandringer som et nyt vilkår, vi må udvikle samfundet i takt med.

Vi ser stigende vandstande, stormfloder, skybrud og ekstremt vejr ramme samfundet med en styrke, vi ikke er forberedt på. 

Og selvom vi et langt stykke ad vejen ved, hvad der skal gøres, halter vores klimatilpasning langt efter behovet.

Vi skal arbejde hårdt på at reducere udledningen af drivhusgasser, men det er samtidig på tide at erkende, at klimatilpasning også er en vigtig del af klimaindsatsen.

Vi skal ikke kun gøre det ene, men begge ting på én og samme tid. Det ene udelukker ikke det andet.

Kommuner og forsyninger – der jo står i første række – efterspørger teknologi og innovative løsninger, og ikke mindst bedre rammebetingelser.

Men de oplever mangel på ressourcer, politisk opbakning og strategiske investeringer samt lovgivningsmæssige barrierer. Sidstnævnte skal ikke negligeres.

Efterspørger flere løsninger

Vi ligger inde med viden: Vi ved fra studier, eksempelvis fra projektet Poseidon, et Interreg-projekt, af danske kommuner og forsyningers klimatilpasningsarbejde, at der efterspørges forskellige nye tekniske løsninger.

Men der efterlyses også løsninger, der handler om at anvende eksisterende infrastruktur bedre, samt løsninger til, hvordan vi adresserer klimaudfordringen i fællesskab, det vil sige myndigheder og borgere imellem.

Det kan kort opsummeres, at kommuner og forsyninger i deres klimaarbejde især efterspørger:

• Intelligent teknologi til overvågning og styring af vandniveauer i kloaksystemer og regnvandsbassiner, hvilket kan forhindre oversvømmelser og reducere behovet for ny infrastruktur.
• Digitale værktøjer, der samler og analyserer data på tværs af fagområder og kommunale enheder, så der etableres synergier i klimatilpasningsarbejdet.
• Avancerede vandteknologier, der kan sikre bedre ressourceforvaltning, for eksempel recirkulering af opsamlet vand til brug i industrielle processer eller til vanding af landbrugsafgrøder.
• Naturbaserede løsninger (NbS), der i højere grad kombinerer klimatilpasning med natur-, biodiversitets- og rekreative formål, for eksempel ved anvendelse af vådområder, hvor den naturbaserede løsning sikrer den nødvendige plads til at hindre skader.
• Social innovation, der sikrer, at borgerne inddrages konstruktivt og proaktivt i udviklingen af klimatilpasningsprocesserne og forstår deres egen rolle i at beskytte samfundet mod klimakonsekvenser.

Udfordringerne er mangfoldige, og derfor er der brug for, at vi samtænker og handler på en smart måde – og ikke nedprioriterer denne form for klimaarbejde. For i sidste ende kan det komme til at koste os dyrt. 

Ikke kun en mangel på tekniske løsninger

Til trods for en voksende viden om klimatilpasningsbehovene bliver teknologiske og innovative løsninger ofte nedprioriteret, blandt andet på grund af det kommunale anlægsloft.

Kommunerne har således hverken tilstrækkelig finansiering eller lovgivningsmæssige rammer til at implementere de mest effektive strategier.

Det er ikke kun manglen på blandt andet visse tekniske løsninger, der udgør en barriere, det er også manglen på politisk prioritering og investering samt implementering af mere tidssvarende rammebetingelser og lovgivning, som i højere grad tillader multifunktionalitet og synergier.

En vigtig politisk indsats er derfor at:

• Sikre en langt stærkere finansiering af kommunernes klimatilpasningsindsats.
• Skabe bedre rammer for innovation og implementering af nye teknologier og systemer.
• Gøre klimatilpasning til en strategisk prioritet på tværs af kommuner og sektorer.

Vi har således brug for, at der tænkes bredt på tværs af Danmark, eksempelvis gennem en national strategi, der giver kommunerne de værktøjer, finansieringsmuligheder og innovationsstøtte, der er nødvendige for at beskytte borgere og infrastruktur mod de klimatiske udfordringer, vi allerede oplever.

Hvordan skaber vi forandringer?

Lad os komme med et eksempel på denne problematik. Fordi hvordan skaber vi virkelige forandringer?

I forhold til efterspørgslen på avancerede vandteknologier har det omtalte EU-projekt Poseidon afdækket et kommunalt ønske om løsninger til at kunne recirkulere opsamlet skybrudsvand fra lavtliggende oversvømmelsesområder samt regnvand fra tage og befæstede arealer med henblik på recirkulering som procesvand i industri.

Hvis vi ikke handler nu, bliver regningen eksponentielt dyrere.

Rikke Lybæk, Sara Egemose og Sebastian Mernild
Hhv. lektor, Roskilde Universitet, lektor, Syddansk Universitet og professor, Syddansk Universitet

Her udgør lovgivningen, blandt andet på miljøområdet, en potentiel barriere for nyttiggørelse af vandressourcerne, der i stedet risikerer at oversvømme borgernes kældre og ledes uudnyttet til recipient med risiko for uønskede effekter også i det akvatiske miljø.

Lovgivningen fokuserer også på sektorer eller enkeltområder.

En ny lov, der på nuværende tidspunkt er i høring: 'Lov om forsyning med teknisk vand', skal fremme recirkulering af teknisk vand i store anlæg, som for eksempel brintproduktion via Power-to-X (P2X).

Det kan være renset spildevand eller grundvand af lav kvalitet. For at kunne levere denne ydelse skal en del af forsyningen adskilles fra at operere på kommercielle vilkår, ikke underlagt eksempelvis hvile-i-sig-selv-princippet.

I lovforslaget er mindre industri, som ønsker at anvende recirkuleret vand i deres industrielle processer, desværre ikke inkluderet; der er udelukkende tale om meget store applikationer, som for eksempel P2X.

Nye rammebetingelser skal prioriteres nu

En vigtig politisk indsats er derfor at fremme brugen af afstrømmende regnvand og højtstående grundvand i industrien, også via mindre projekter, der etableres i regi af Forsyningerne.

Facilitere pilotprojekter, hvor Kommuner, især dem med begrænsede grundvandsressourcer, kan påbegynde initiativer med recirkulering og genanvendelse af afstrømmende regnvand og højtstående grundvand.

Etablere en platform for vidensdeling omkring magasinering, genanvendelse og recirkulering af vand, så de gode løsninger deles og fremmes i Kommunerne.

Tiden er ikke længere til ord – den er til handling.

Klimaforandringerne venter ikke. Hvis vi ikke handler nu, bliver regningen eksponentielt dyrere.