Forskere om biomasse: Vores bedste værn mod klimaændringer

Af Claus Felby og Niclas Scott Bentsen
Hhv. professor og lektor, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Skal vi afværge katastrofale klimaændringer, kan vi ikke sidde med hænderne i skødet.

Vi har et akut behov for at stoppe brugen af fossile ressourcer, og på sigt skal vi tilmed fjerne store mængder af CO2 fra atmosfæren. Biomasse spiller en central rolle i begge tilfælde.

Biomasse, når vinden ikke blæser
Derfor er Danmark med en kombination af vind, sol og biomasse i gang med at omstille til fossilfri energiforsyning.

Biomasse er den største enkeltkomponent i Danmarks vedvarende energiforsyning, og spiller en vigtig rolle ved at erstatte kul og stabilisere forsyningen fra den varierende vind- og solenergi.  

Planter forsyner os med biomasse. De bruger solens lys til at opsamle CO2 fra atmosfæren og danne biomasse heraf. Årligt opsamler de cirka 220 milliarder tons CO2 fra atmosfæren, og i teorien kunne planter tømme atmosfæren for CO2 på få år, men hvert år frigives næsten lige så meget CO2 til atmosfæren ved, at planterne bliver spist, rådner eller brænder.

Uden at bruge biomassen klogt og bæredygtigt bliver det meget, meget svært at undgå katastrofale klimaændringer.

Claus Felby og Niclas Scott Bentsen
Det natur- og biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet

Ældgammel energi
Biomassen i vores land- og skovbrug er det største enkeltredskab, vi har til at påvirke atmosfærens CO2-indhold.

Vi har brugt biomasse til energi i flere hundrede tusinde år. I omstillingen til fossilfri energiforsyning bruger vi biomasse til boligopvarmning, flydende biobrændsler og ikke mindst til at erstatte kul i kraftværkerne.

Vores forbrug af biomasse, i form af træpiller, halm og træflis til el- og fjernvarme, var på 66 petajoule (PJ) i 2016. Forbruget forventes at stige til cirka 100 PJ i 2020, for så at falde igen til cirka 90 PJ i 2030. En stor del af biomassen bliver importeret, hovedsageligt fra landene omkring Østersøen.

Men er det et problem i forhold til klima og bæredygtighed, når vi og andre lande bruger mere biomasse til energi? Formentlig ikke.

Bæredygtig biomasse
Man gør sig blandt aktørerne stor umage med, at biomassen produceres bæredygtigt. Bæredygtighedskriterier for biomasse til energi er under indfasning i Danmark og andre lande, og på EU-niveau forventes tilsvarende indført om få år.

Ved bæredygtig skovdrift sikres det, at der bliver genplantet, efter at træerne er fældet, og at skoven drives på en måde, som er tilpasset træernes cyklus, så kulstofbindingen er størst mulig.

Skoven holdes i god vækst og opsamler mest mulig CO2 fra atmosfæren, og dens CO2-lager er stabilt, da kun årets tilvækst høstes. Det mest værdifulde træ bruges til tømmer, og resten til papir og bioenergi.

Den skovrydning, vi oplever i troperne, skyldes ikke bioenergi, men langt overvejende fødevareproduktion.

Klimagæld
En faktor, der diskuteres i forhold til klimaeffekten, når kul erstattes med biomasse, er kulstofgælden. Når et træ fældes og udnyttes til produkter og energi, går der tid, inden et nyt træ er vokset op og har optaget den samme mængde CO2 fra atmosfæren.

Denne kulstofgæld tilbagebetales ved, at træet erstatter fossile ressourcer, og ved at skovene vokser til igen. Kulstofgældens tilbagebetalingstid varierer, typisk er den mindre end 50 år.

I forhold til global opvarmning er det uden betydning, hvis det tager 20-50 år at tilbagebetale en kulstofgæld. Kulstofgælden fra for eksempel kul tager det nemlig millioner af år at tilbagebetale.

Biomassen vil i sidste ende altid rådne og frigive CO2, om vi bruger den eller ej.

Kursen uden om katastrofen
Biomassens rolle i energiforsyningen har ændret sig over tid og vil fortsætte hermed. Så længe vi bruger kul på kraftværkerne, giver det god mening at erstatte den med bæredygtig biomasse.

På længere sigt kan biomasse bruges bedre til brændstof i fly og skibe, til bioplast, til erstatning af stål og beton i byggeriet, og ikke mindst til at trække CO2 ud af atmosfæren gennem skovrejsning og bevarelse af skove med megen biomasse.

Uden at bruge biomassen klogt og bæredygtigt bliver det meget, meget svært at undgå katastrofale klimaændringer.