Forstæder skal tænkes om

Hvis de danske forstæder skal fungere mere bæredygtigt i både miljømæssig, social og økonomisk forstand, er der behov for, at politikerne får øjnene op for et nyt paradigme i byplanlægningen. Forstæderne skal fylde mindre og gøres mere effektive for at leve op til fremtidens krav om bæredygtighed.

Det fastslår en rapport udarbejdet af Forstædernes Tænketank, der har undersøgt udfordringerne for den fysiske planlægning i efterkrigsforstæderne.

Paradigmeskift en nødvendighed
Efterkrigens forstæder blev bygget på en forestilling om, at en åben by med adskillelse af de forskellige funktioner var den rigtige opskrift på den moderne by. Den lave tæthed skulle skabe en sund by uden den slum, man kendte fra industribyerne. Forstæderne fik et effektivt vejnet, og bilen var det dominerende transportmiddel.

Men ifølge Jens Kvorning, formand for Forstædernes Tænketank og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, står vi i dag over for væsentlig andre samfundsmæssige vilkår, og efterkrigstidens forstæder er derfor ikke længere optimale:

”Efterkrigsforstaden er den mest ressourceforbrugende del af vores byområder. Det gælder energiforbruget til opvarmning og drift, men det gælder især energiforbruget til transport, der er konstant stigende. Vi er nødt til at gøre noget ved det store ressourceforbrug og udledningen af CO2, som vi har forpligtet os til gennem internationale aftaler.”

Foruden de ressourcemæssige problemer peger Pernille Schyum, medlem af Forstædernes Tænketank og partner i Tegnestuen Vandkunsten, også på de sociale problemer: