Fungerer forskningens finanslov?

BAGGRUND: Er det politisk teater eller reel forskningspolitik, når Folketingets partier mødes for at fordele forskningsreserven? I år fordeles "kun" en halv milliard, men de næste år stiger gevinsten igen.

Fordelingen af forskningsreserven er ifølge kritikerne en uskøn årlig politisk studehandel, mens tilhængerne peger på, at det er politikernes største mulighed for reel indflydelse på forskningsbudgetterne.<br>
Fordelingen af forskningsreserven er ifølge kritikerne en uskøn årlig politisk studehandel, mens tilhængerne peger på, at det er politikernes største mulighed for reel indflydelse på forskningsbudgetterne.
Foto: Ritzau
Mads BangKlaus Ulrik Mortensen

Man kan med rimelighed sige, at mange af de globale udfordringer, vi står over for, kræver forskning og ikke mindst teknologiske løsninger, og der er det lidt mærkeligt, at man har så lidt politisk indflydelse på, hvad midlerne går til.

Charlotte Rønhof
Underdirektør, DI
Fakta
Forskningsreserven fremad

2017: 555 mio. kr.
2018: 700 mio. kr.
2019: 900 mio. kr.
2020: 1,1 mia. kr.



Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet/Ffl17

Hvorfor forhandle hvert år om en pulje, der alligevel for det meste går til de samme travere: Det Frie Forskningsråd, Innovationsfonden, MUDP, EUDP og andre ordninger?

Hvert år er forskere og lederne af de forskellige programmer henvist til at følge med i en blanding af forventning og frygt for et pludseligt fald i budgettet, alt efter hvordan de politiske vinde blæser.

Hvorfor er det nødvendigt?

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00