Gaia: Trepartsaftalen bliver nødt til at skabe plads til vedvarende energi

I kraft af, at aftalen skal ændre vores landkort permanent, er det vigtigt at have for øje, hvilke elementer som vores landkort også skal have plads til.

Folketinget har allerede vedtaget en ambition om at firedoble produktionen af solceller og landvindmøller, men i lyset af, at man kun tilsluttede én kommerciel landvindmølle i 2023, bliver trepartsaftalen også nødt til at gøre plads til vedvarende energi.

Landbrugsjord kan huse solenergi

Heldigvis er der flere spændende ting i aftalen, som vil kunne sameksistere med solceller og vindmøller.

Danmarks Grønne Arealfond skal eksempelvis stå for opkøb og omlægning af landbrugsjord, hvor man derudover vil braklægge flere landbrugsbedrifter.

Hvis landbrugsjord alligevel skal tages ud af produktion, er det oplagt, at man indtænker vedvarende energi på jorden.

Cecilia Zade Iseni, Rasmus Emborg og Nadia Gullestrup
Gaia - Unge for et Grønt Erhvervsliv

Hvis landbrugsjord alligevel skal tages ud af produktion, er det oplagt, at man indtænker vedvarende energi på jorden – og at man laver nogle måltal, som sikrer, at der er plads til den ambition om en firedobling af vedvarende energi på land, som Folketinget vedtog tilbage i sommeren 2022.

Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, som man i en periode tager ud af produktion og lader arealet stå uberørt.

En solcellepark lever typisk i 30 år. Selvom det er en lang braklægningsperiode, kan det være med til at finde det nødvendige areal til den store kapacitet af solceller, som en firedobling kræver.

En anden oplagt mulighed er de 250.000 hektar ny skov, hvor langt størstedelen ikke skal være urørt, men i stedet bliver produktionsskov.

En produktionsskov er ofte mørk, hvor lyset ikke har mulighed for at nå skovbunden, hvilket gør det svært for andre arter at etablere sig.

Det har så en yderligere selvforstærkende effekt, når mørket får træstammerne til at skyde lige op i vejret.

Tilbage i 2012 vurderede Københavns Universitet Naturstyrelsens "naturnære produktionsskove". Et påfund, hvor man dyrker skoven mere varieret, hvilket efter hensigten skulle gavne biodiversiteten.

Udgivelsen fra Københavns Universitet konkluderede imidlertid, at selv de "naturvenlige"-produktionsskove ikke kunne gavne biodiversiteten.

I kraft af, at alt den nye skov tydeligvis ikke kommer til at give noget synderligt bidrag til mangfoldigheden af vores dyrearter, men i stedet bliver afgørende for vores klimamål og beskæftigelse i landdistrikterne, kunne man eventuelt skrue yderligere op for netop de to ting; Beskæftigelse og klimaeffekt – en øget klimaeffekt ved at gøre mere plads på landkortet til vindmøllerne, og en øget beskæftigelse på vindmøllefabrikkerne.

Brug skoven til vindmøller

Regeringen har allerede muliggjort vindmøllevinger i trætoppene via deres nye påfund, "energiparker". Men en generel lempelse og undtagelse vil altså være endnu et yderligere grønt rygstød.

Carsten Rahbek, professor i biologi og biodiversitet, har allerede bakket forslaget op på LinkedIn, da aftalen om energiparker landede.   

I Sverige kan man allerede benytte skoven til vindmøller, hvor der er masser af positive erfaringer.

Cecilia Zade Iseni, Rasmus Emborg og Nadia Gullestrup
Gaia - Unge for et Grønt Erhvervsliv

"Placerer man fx et VE-anlæg i en plantageskov, der af uvisse årsager er blevet fredet, er skaden minimal (man kan ikke forringe en naturværdi, der ikke er der i forvejen). Og det kan også godt tænkes sammen med skovrejsning."

I Sverige kan man allerede benytte skoven til vindmøller, hvor der er masser af positive erfaringer.

Det gælder både den ekstra indtjening, som vindmøller giver til lodsejeren, men også, at vejene i skoven er ryddet året rundt, da vindmøllerne ofte skal tilses. Det er, hvad man kalder en grøn "win-win".

Det er samtidig et forslag, som Venstre tidligere havde med i deres lovprogram for 2016 til 2017, inden de inviterede Liberal Alliance og De Konservative indenfor i VLAK-regeringen.

Så alt afhængig af, hvordan man klassificerer Moderaterne, kunne to tredjedele af regeringen allerede være overbevist.

Vi glæder os uagtet til at følge aftalen og se, hvad der sker, efter den har været forbi resten af Folketingets partier.

Vi håber hvert fald, at de kan sikre nogle måltal, som sikrer, at aftalen både garanterer for vores havmiljø samt vores grønne energiproduktion.