Genvindingsindustrien: Konkurrenceudsæt affaldet, så det tilgodeser miljøet

Af Henning Christensen
Formand for Genvindingsindustrien under Dansk Erhverv

Genbrug og genanvendelse handler basalt set om handel med materialer. Og handelsaktiviteter er nu engang bedst placeret i handelsvirksomheder. Derfor er det en markant barriere for omstillingen til en cirkulær økonomi, at affaldsreglerne stadig tager et betydeligt afsæt i 1980’ernes erkendelse af, at affald er et problem, som bedst overlades til myndighederne at håndtere.

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening og andre erhvervsorganisationer anbefalede vi i Altinget 15. maj 2018, at forsyningsstrategien gennemføres. Genvindingsindustrien kan gøre meget mere for at genbruge og genanvende, hvis kendte barrierer fjernes gennem en beslutning om at gennemføre forsyningsstrategien.

Markedet skal øges
Det handler primært om at fjerne kommunernes ret og pligt til at anvise affaldet. Når den kommunale medarbejder skal finde frem til, om noget skal genanvende eller forbrændes – ja, så må denne naturligvis se på de muligheder, der er på markedet.

Men markedet for anvendelse af sekundære materialer skal øges, og det sker ved, at producenter gøres opmærksom på deres muligheder for at bruge de sekundære. Opsøgende handelsarbejde ligger godt i handelsvirksomhederne, men desværre hindres vi i genvindingsbranchen somme tider i præcis dette på grund af affaldsregler om, at kommunerne skal anvise affaldsressourcer.

Nuvel, lad mig blive helt konkret.

Opsøgende handelsarbejde ligger godt i handelsvirksomhederne, men desværre hindres vi i genvindingsbranchen somme tider i præcis dette på grund af affaldsreglernes regler om, at kommunerne skal anvise affaldsressourcer.

Henning Christensen
Formand for Genvindingsindustrien

To eksempler: Fra forbrænding til genbrug
Følgende to eksempler illustrerer helt basale handelsaktiviteter, som affaldsreglerne bør kunne rumme.

Et medlem af Genvindingsindustrien modtager papirruller. På rullerne har der siddet klistermærker, og papiret er derfor med silikone og kan ikke genanvendes som papir. Eneste kendte behandling for affaldet er forbrænding, og derfor skulle det efter reglerne have været anvist af kommunen til netop det. Men reglerne blev ikke fulgt, og lad os se bort fra det, for pointen er, at ”fejlen” illustrerer, hvad reglerne spænder ben for.

Genvindingsvirksomheden, der fik rullerne i sin varetægt, opsøgte en klistermærkeproducent i markedet, og han bruger i dag de kasserede papirruller til sine nye klistermærker i en fast procedure. Der blev tale om genbrug i stedet for forbrænding.

Med store, tykke paprør bringes papir til trykkerier. Rørene kan ikke genanvendes i den almindeligt papfraktion, fordi der er for meget lim i. En privat genvindingsvirksomhed fik dem i hænderne, og det må virksomheden egentlig kun, når virksomheden på forhånd kan godtgøre, at den vil genanvende dem.

Kan virksomheden ikke det, skal de anvises til forbrænding, da det umiddelbart vil være kommunens bedste mulighed. Men markedet blev afsøgt, og der blev fundet frem til en plastproducent, der i dag bruger rørene til oprulning af plast. Opkøberen har i tillid til en stabil leverance og aftale investeret i en klippemaskine, så rørene bliver tilpasset.

Lad alle dem, der kan få mest ud af affaldsressourcerne, få adgang til dem. Konkurrenceudsæt affaldet under rammebetingelser, der tilgodeser miljøet, og udfør et effektivt miljøtilsyn.