Geus-direktør: Cirkulær økonomi kan ikke sikre os nok kritiske råstoffer til den grønne omstilling

Lad mig indledningsvist pointere, at jeg personligt helhjertet støtter tanken om en cirkulær økonomi med genbrug af råstoffer. Jeg sorterer nidkært i de ni fraktioner, min kommune har fastlagt, vi skal på min adresse i Gladsaxe, og jeg er lidt ærgerlig over, at vi i sommerhuset stadig må smide organisk materiale sammen med metaldåser og mælkekartoner i skraldespanden.
En anden lige så klar pointe, som jeg gerne her vil slå fast, er den, at det er en udbredt misforståelse at tro, at det øgede behov for kritiske geologiske mineralske råstoffer til et elektrificeret, grønt samfund, kan dækkes med en cirkulær økonomi. Det kan det hverken i Danmark eller EU.
Vi kan først tale om cirkulær økonomi, når de rette mængder af kritiske råstoffer allerede er indtaget i værdikæderne for produktionen.
Flemming Larsen
Direktør, Geus
Vi kan ikke cirkulere noget, vi ikke har
Lad os se på et par eksempler til at belyse det. Det blev estimeret i en IEA-rapport fra sidste år, at vi i 2040 vil forbruge 25 gange mere grafit, end vi gjorde i 2020, og for litium er det op mod 42 gange. Begge disse råstoffer er nødvendige til for eksempel produktion af batterier.
Forbruget af de såkaldte kritiske råstoffer, hvortil grafit og litium hører, vil forøges voldsomt, men også produktionen af andre metaller som kobber, nikkel og mangan skal øges markant for at gennemføre den grønne omstilling.
Vi kan først tale om cirkulær økonomi, når disse mængder allerede er indtaget i værdikæderne for produktionen, og selv med en fuldt ud effektiv cirkulær økonomi skal nyt materiale til stadighed tilføres, da der vil være spild.
Metaller bliver vigtigere end olie og gas
I den forgangne uge var der i EU og herhjemme indlæg og initiativer, som adresserede udfordringen med et øget forbrug af geologiske råstoffer.
Som en opfølgning på Ursula von der Leyens State of the Union-tale i Europa-Parlamentet kom kommissær Thierry Breton med udspil til, hvordan EU skal sikre sig adgang til geologiske råstoffer. Litium og sjældne jordartsmetaller bliver snart vigtigere end olie og gas, lød det i udmeldingen. EU anvender allerede nu omkring 25 procent af de geologiske råstoffer globalt, men producerer selv kun tre procent.
Et nyligt studie viser, at der i overskuelig fremtid ikke er en geologisk begrænsning på sjældne jordartsmetaller.
Flemming Larsen
Direktør, Geus
Et nyligt studie publiceret af Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) under Geus viser, at der i overskuelig fremtid ikke er en geologisk begrænsning på sjældne jordartsmetaller. Navnet til trods er disse metaller, som bland andet anvendes til magneter i vindmøller og elbiler, ikke sjældne, og det vil sige at behovet godt kan dækkes ved øget minedrift.
MiMa’s analyse viser derimod, at udfordringerne ligger i forsyningskæderne fra malm til magnet, da de er både komplekse og sårbare og vurderes yderligere udfordret af fremtidens øgede forbrug.
EU-samarbejde og national strategi må sikre adgang
Danmark må, som et lille land med en åben økonomi, sikre sig adgang til de globale værdikæder gennem et koordineret EU-samarbejde, når det for eksempel gælder litium og de sjældne jordartsmetaller.
Der er ligeledes behov for en national strategi med hensyn til indvinding af geologiske råstoffer til større infrastrukturanlæg i Danmark, som det også blev fremhævet af brancheforeningen i den forgangne uge. Her var udledningen, at allerede nu holder lastbilerne flere timer i kø efter råstoffer.
Ligesom med litium og grafit kan cirkulær økonomi heller ikke bringe os i mål, når det gælder grus og sand. Materialet til den energiø, vi skal bygge i Nordsøen, forventer vi for eksempel ikke kan genbruges i overskuelig fremtid.
Indsigt
Peter Thyssen75 årI dag
Fhv. rådmand (R), Aarhus Kommune, fhv lektor på Aarhus Katedralskole
Hanne Storm Edlefsen48 årI dag
Tiltrædende seniorrådgiver (1/1), Concito, Medlem af fonden Baltic Energy Island, medlem af advisory board for Klimafolkemødet
Lars Bonderup Bjørn57 årI dag
Adm. direktør, EWII, formand, Center Danmark, forfatter

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet














