GEUS: Grundvandssikker kloakering er vores nye klimaudfordring – og en løsning på klimatilpasning

Miljøministeriet har vurderet, at 450.000 bygninger i Danmark er i områder med et grundvandsspejl, der står mindre end én meter under terræn om vinteren. Det betyder, at der er stor risiko for fugtskader og oversvømmelser af kældre samt skader på anden infrastruktur.

Generelt står vi overfor meget store udfordringer i de kommende år med vand fra alle sider – for eksempel stigende vinternedbør, skybrud, stormflod, havstigning og oversvømmede vandløb. 

Vi har ikke været helhedsorienterede nok

Den seneste IPCC-rapport peger på, at vi for at løse det skal tænke helhedsorienteret, på tværs af sektorer og transformativt, fremfor den trinvise tilpasning vi hidtil har formået. Problemet ved ikke at tænke tilstrækkeligt helhedsorienteret har fået et navn i IPCC-rapporten, nemlig 'maladaptation'.

De problemer, vi står med i Danmark med højtstående grundvand, skyldes langt hen ad vejen maladapdation. Lokal afledning af regnvand, indsatser overfor uvedkommende vand i kloakker og neddrosling af grundvandsindvinding har visse steder givet os et utilsigtet problem med højtstående grundvand, og det problem forstærkes i de kommende år som følge af global opvarmning.

Klimatilpasning skal derfor være en integreret del af planlægningsprocesserne i Danmark, det vil sige vandrammedirektivet, oversvømmelsesdirektivet, fysisk planlægning og ikke mindst initiativer i forhold til biodiversitet og udledning af drivhusgasser.

Vi har brug for grundvandssikker kloakering. Et system, hvor vi løser problemet med terrænnært grundvand samt undgår, at det uvedkommende vand opblandes i det spildevand, der skal til rensning, samtidig med at det kommer til gavn som en øget vandressource for landbrug og erhverv.

Hans Jørgen Henriksen
Seniorrådgiver, GEUS

Vi skal ikke infiltrere forurenet regnvand eller slippe miljøfremmede stoffer ud i vandmiljøet fra utætte kloakker der, hvor grundvandet dannes. Længere nede i vandløbssystemet, hvor samspillet mellem vandløb, regnvand, overløb og spildevand giver problemer, skal vi også huske at sikre os mod højtstående grundvand.

I kystbyerne er der også særlige forhold, ligesom vi ved deltaet i Ribe, Odense og andre vandløbsudløb skal kunne tilpasse os kaskadevirkningen fra samtidig havstigning, stormflod, øget risiko fra skybrud og mere vand fra oplandet.

Og når vi skal løse problemer med højtstående grund, skal vi det også altid overvejes, om der er fælles-, separat-, spildevands-, overfladevands- eller anden kloakering i området.

Grundvandssikker kloakering er vejen frem

Man kan måske sige, at vi mangler endnu en kloakeringsstrategi, som vi kan kalde 'grundvandssikker kloakering'. Et system, hvor vi løser problemet med terrænnært grundvand samt undgår, at det uvedkommende vand opblandes i det spildevand, der skal til rensning, samtidig med at det kommer til gavn som en øget vandressource for landbrug og erhverv.

Ved hjælp af modelberegninger har vi undersøgt mulige løsninger som tredje dræn, urbane vandløb og grøfter, skovrejsning i og omkring byer og grundvandssænkning/MAR med udgangspunkt i Sunds.

Vi bør først og fremmest prioritere at arbejde på tværs. Væk med siloer. By, land, grundvand og hav hænger sammen. 

Hans Jørgen Henriksen
Seniorrådgiver, GEUS

Der er herudover brug for at teste grundvandssikker kloakering mange andre steder i landet, og vi skal også undersøge, hvordan vandet kan give mest mulig nytte, for eksempel til erhvervsformål. Vi skal ikke blot flytte problemet længere ned i systemet.

Den nye IPCC-rapport kan bestemt inspirere os til at tænke mere helhedsorienteret, og den sætter en helt ny standard for, hvad der skal til. Vi skal have styr på usikkerheder og sårbarheder samt de samlede effekter og merværdier af, hvad vi har gang i.

Væk med siloer, vi skal arbejde på tværs

Derfor bør vi prioritere først og fremmest at arbejde på tværs. Væk med siloer. By, land, grundvand og hav hænger sammen. Heldigvis har vi en landsdækkende model og højopløselige kort fra HIP til screeningsformål. HIP kan levere randbetingelser til lokalmodeller, der inkluderer hydrodynamiske påvirkninger fra højvandssluser, urbane drænsystemer, vandløb med mere.

Så når vi skal vurdere, om der er fare for højtstående grundvand, står vi et meget bedre sted i dag end for ti år siden. Nu har vi nye screeningsværktøjer i høj opløsning fra HIP, KAMP og andre downstream-services, som samler data om og modelleringer af blandt andet grundvandsstanden.

Og snart får vi også en realtidsmodel, der kan fortælle os, hvordan situationen er her og nu og dermed styrke vores risikoopmærksomhed og fremsynede beredskab, når vi næste gang får en våd februar, som vi havde det i 2020 og i 2022.

Og så skal vi indtænke grundvandssikker kloakering i byerne på linje med fælles-, separat-, spildevands- og overfaldevandskloakeringen. Målet må være, at den nye terrænnære vandressource kan genbruges efter rensning i lokale økosystembaserede løsninger og nyttiggøres til vanding til erhvervs-, industri- og andre egnede formål i vore husholdninger samt til imødegåelse af udtørring af naturområder i byer og ådale, når tørken kommer.