Green Power Denmark: Vi har stadig brug for biomasse i et grønt elsystem

Energistyrelsen tændte i januar de røde advarselslamper med analyser, der viser, hvordan Danmarks elforsyningssikkerhed vil blive drastisk forværret i de kommende 10-15 år. Samtidig sætter EU turbo på udfasningen af naturgas med deres udspil "RePower EU", og det stiller krav til, at vi også husker at tænke langsigtet i tid, hvor udfasningen skal gå stærkt.

Den grundlæggende udfordring er, at der bliver færre og færre kraftværker, som skal producere, når solceller og vindmøller holder fri. Samtidig bliver vores elforbrug flerdoblet, fordi grøn strøm skal erstatte gas og andre fossile brændsler i både boligopvarmning, transport og industri.

Takket være den grønne energi har vi allerede i en betydelig del af tiden en dansk sol- og vindproduktion, der dækker hele vores samlede elforbrug. Men i de fleste af årets timer kan det trods alt stadig kun dække en del af det samlede forbrug.

Flere vindmøller og solceller, som alle er enige om, er vejen frem, vil naturligvis give flere timer, hvor opgaven kan løses uden supplement – og til lave priser. Men lige så sikkert er det, at der stadig vil være timer, blot færre end nu, hvor andre kilder skal producere strømmen. Til gengæld kan disse timer ikke dækkes af sol og vind, så der skal andre løsninger til.

Udlandsstrøm er kulstrøm

I dag sikrer vi balancen ved at skrue op og ned for anlæg, der kan reguleres. Det er hovedsageligt "naturlige" vandkraftværker i Norden og traditionelle kraftværker i Danmark og Tyskland. For heldigvis er vi godt bundet sammen med udlandet.

I løbet af få år har den danske energibranche med få undtagelser udfaset kul på de hjemlige kraftværker, men sådan er det ikke i resten af Europa. Her udgør kul og atomkraft fortsat en stor del af el-mikset.

Dermed er der risiko for, at den strøm, vi skal hente sydfra, når vi selv mangler, vil komme fra kul i mange år endnu

Martin Dam Wied
Afdelingschef, Green Power Denmark

Polen taler nu om kul som frihedsenergi, der gør dem mindre afhængige af Rusland. Og Tysklands nye regering, der lagde ud med ambitiøse mål for udfasningen af kul med gas som løsningen, diskuterer nu, om de skal udskyde lukningen af både a-kraft- og kulkraftværker.

Dermed er der risiko for, at den strøm, vi skal hente sydfra, når vi selv mangler, vil komme fra kul i mange år endnu. Samtidig betyder den fortsatte udbygning med sol og vind – både i Danmark og i vores nabolande – at der bliver endnu mere rift om den vandkraft, vi i dag henter nordfra.

Vi kan ikke læne os tilbage og stole blindt på, at udlandet i fremtiden kan opretholde vores elforsyningssikkerhed. Det er vi nødt til at vise, at vi kan gøre selv, hvis vi vil være et ægte grønt foregangsland.

Fleksibilitet og grønne kraftværker

I Green Power Denmark mener vi, at løsningen falder i to kategorier. Den ene er 'fleksibelt forbrug'. Det handler om, at vi skal blive bedre til at udnytte strømmen, når vind og sol producerer til overflod, og sænke forbruget, når der mangler strøm.

Den anden handler om at fastholde tilstrækkeligt med 'regulerbar kapacitet', der kan skaffe strøm i kontakten, når det kniber for vind og sol. Det skal selvfølgelig ske fossilfrit, og her er de ombyggede kraftværker, der fyrer med bæredygtig biomasse, stadig en uundværlig brik.

Efterhånden som fleksibelt forbrug, energilagring og anden regulerbar kapacitet vinder frem, bør det som på alle andre markeder være sådan, at de mest konkurrencedygtige løsninger må vinde.

Men hvis vi fortsat vil have strøm i kontakten, hver gang vi tænder, har vi i en årrække brug for biomasseværkerne, indtil andre teknologier også kan løse opgaven, og balancen naturligt indfinder sig. Og uanset hvad der skal tage over til den tid, er der behov for, at elmarkedet giver et økonomisk incitament til at investere i disse anlæg. Sådan er det nemlig ikke i dag.