Greenpeace: Gasledning til Nordic Sugar fastlåser en fossil fremtid

Det er, som om man læner sig tilbage og håber, at reduktionerne kommer lidt af sig selv. Man indgår frivillige samarbejdsaftaler med de største forurenere for at slippe for at lave egentlig politik, som vil kunne mærkes af dem, der forurener mest.

Er ny aftale lig en fossil fremtid?
Spørgsmålet er nu, om regeringen varmer op til at lave samme spin-finte, når Danmarks næststørste forurener blandt produktionsvirksomheder, Nordic Sugar, om lidt skal omstille sin produktion fra kul og olie?

Nordic Sugar ejer Danmarks to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing, og disse skal snart erstatte deres enorme forbrug af kul og olie for fortsat at leve op til EU-miljøkrav.

Derfor har Energinet undersøgt samfundsøkonomien i at bygge en ny gasledning, og derfor har vi lige nu en politisk debat om, hvorvidt sukkerproduktionen i fremtiden skal få sin energi fra natur- (og sidenhen bio)gas eller fra for eksempel store varmepumper.

En naturgasledning fra Sydsjælland til Falster og Lolland med en pris på 853 millioner kroner ser ud til at blive en samfundsøkonomisk katastrofe med et forventet underskud på 699 millioner kroner. For hver 100 kroner vi investerer, får vi kun 25 kroner tilbage.

Og det var den snævre økonomiske betragtning: Den største risiko i disse år er, lidt bredere set, at vi foretager et lock-in på nye fossile brændsler.

Hvis vi bliver ved med at udvide og bygge ny fossil infrastruktur, vil det låse os fast i en fossil fremtid – og dette fossile valg vil være billigst, fordi de sorte investeringer allerede er foretaget.

Eksperterne mener desuden, at en elektrificering formentlig vil være billigere samfundsøkonomisk (ikke for Nordic Sugar, bevares, hvor elektrificering med store varmepumper vil koste dobbelt så meget som naturgasledningen).

En elektrificering, som Nordic Sugar og deres interessevaretagere i Dansk Industri altså slet ikke er interesseret i.

Husk baggrundstjek før aftale
Hvis der i løbet af de kommende uger bliver indgået endnu en ”samarbejdsaftale” med Danmarks næststørste forurener er det vigtigt, at vi alle – i modsætning til sidst med Aalborg Portland – er vågne, og lige kigger med kritiske øjne på, hvad der egentlig ligger i den aftale, før vi glæder os over den.

For er der nye mål og reduktioner, eller vil Nordic Sugar blot gøre, hvad de i forvejen er forpligtet til af EU? Eller er det nye blot, at regeringen nu får lov at medtage Nordic Sugars planlagte reduktioner i regeringens fremskrivning mod 2030-målet? Og endnu vigtigere: Hvad får Nordic Sugar i bytte for denne ”samarbejdsaftale”?

Hvis de får en ny gasrørledning, der udover at være en samfundsøkonomisk elendig investering også fastlåser os i en fossil fremtid, så har regeringens manglende mod og ansvar nået helt nye højder.

Lev op til ambitionerne
Det er stensikkert, at Nordic Sugar snart holder op med at fyre med kul og olie, for sådan er EU-miljøkravene. Enhver politisk aftale må derfor måles på, hvad den leverer af reduktioner udover en omlægning til naturgas.

Hvis regeringen tager sin ambition om at være et grønt foregangsland seriøst, må vi vise omverdenen, hvordan man koger vandet ud af sukkerroerne ved brug af strøm og uden fossile brændsler.

Der er ikke mange måneder til, at Klimarådet skal vurdere, om vi er på rette kurs mod 2030-målet.

Det er ikke utænkeligt, at en regering, der endnu ikke har vist sig leveringsdygtig i reelle her-og-nu reduktioner, ser sig grundigt om efter mulige tons CO2, som de kan trække fra i fremskrivningen mod 70 procent.