Når organisationer fusioneres, er der en ledelseskabale, der skal gå op. I den proces blev det besluttet, at Jesper Gronenberg ikke skal fortsætte som kommunikationsdirektør.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft står til at blive fusioneret i den nærmeste fremtid. Muligvis under navnet Green Power Denmark.
Det betyder også, at der skal lægges et nyt organisationsdiagram. Og her var det ikke muligt for Jesper Gronenberg at fortsætte med sit ledelsesmæssige ansvar for kommunikation og interessevaretagelse. Det overtages i stedet af Thomas Aarestrup Jepsen, som er direktør i Dansk Solkraft.
På LinkedIn skriver Jesper Gronenberg, at han endnu ikke ved, hvad fremtiden vil bringe, men at han fortsætter sit arbejde i Dansk Energi de kommende uger, indtil fusionen er på plads.
Jesper Gronenberg er cand.mag. i samtidshistorie (SDU 1999) og har bestridt en række topposter i det private erhvervsliv. Før Dansk Energi var han branchedirektør i Dansk Erhverv.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"





















