Herning-sag skal afgøres ved domstolene

Da Martin Lidegaard i december 2012 understregede behovet for en hurtig afgørelse i fjernvarmesagen i Herning, som kostede kunderne 12.000 kroner i ekstrarenter, var det de færreste, der forestillede sig, at en løsning i maj 2014 stadig var langt væk.

Det er ikke desto mindre tilfældet.

Tidligere på ugen svarede Martin Lidegaards afløser i ministerkontoret, Rasmus Helveg Petersen, på en henvendelse fra Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg.

Medlemmerne af udvalget ville vide, om "Herning Kommunes salg af forsyningsselskaberne til DONG i 2003 og DONG's efterfølgende salg af ledningsnettet til EnergiGruppen Jylland (EGJ) efter ministerens vurdering sket i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler".

Det betyder, at spørgsmålet om Herning Kommunes salg af forsyningsselskaber må afgøres ved de almindelige domstole.

Rasmus Helveg Petersen (R)
Klima-, energi- og bygningsminister

I sit svar henviser Rasmus Helveg Petersen til en afgørelse fra Energiklagenævnet fra den 28. marts 2014. Heri hedder det, at "Energitilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til, om en aftale om overdragelse af et anlæg er sket i strid med varmeforsyningslovens § 23 f, stk. 1, herunder om overdragelsen er ugyldig i efter § 23 f, stk. 5, samt hvad retsvirkningen af ugyldighed i givet fald skal være".

"Dette betyder, at spørgsmålet om Herning Kommunes salg af forsyningsselskaber må afgøres ved de almindelige domstole," skriver den radikale minister.

Fjernvarmepenge skulle gå til svømmehal
Det vakte stor opmærksomhed, da Herning Kommune i en afgørelse fra Energitilsynet i december 2012 fik tilladelse til at kradse 230 millioner kroner ind fra fjernvarmekunderne.

Miseren bestod i, at de renter, som afgørelsen fra Herning åbnede op for, at kommunerne nu kan opkræve, alle er forrentninger af den indskudskapital, som kunderne gennem årene selv har betalt gennem indskud, tilslutningsafgifter og løbende abonnementsafgifter.

Men fordi kommunerne med varmeforsyningsloven fra 1981 står som formelle ejere af fjernvarmeselskaberne, har de nu lov til at opkræve rentesummen med tilbagevirkende kraft. Og i takt med at fjernvarmeselskaberne udskilles fra kommunerne, er pengene ikke længere underlagt princippet om, at økonomien skal hvile i sig selv.

I Herning førte det til, at kommunen var ude at love, at pengene skulle bruges på renovering af skoler samt udvidelse af byens svømmeanlæg.

En rundringning, som Altinget.dk foretog umiddelbart efter afgørelsen i 2012, viste, at ingen af ejerkommunerne bag fjernvarmeselskaberne var parate til at gå i Hernings fodspor. Alligevel var det et halvt år senere blot et enkelt af de 45 fjernvarmeselskaber, som havde trukket ansøgningen om historiske renteopkrævninger tilbage.

Herning-sag er atypisk
Et notat fra Energistyrelsen dateret 24. marts 2014 viser, at antallet af verserende sager et år senere er uændret.

Notatet, som i store træk udgør baggrunden for minister Rasmus Helveg Petersens svar til udvalget, pointerer i øvrigt, at sagen fra Herning er "atypisk, og at der formentlig er få andre sager, hvor der er risiko for store prisstigninger".

Energistyrelsen anslår, at de resterende sager vil kunne medføre prisstigninger på tre procent i gennemsnit. Det fremhæves dog også, at spændet mellem de forskellige virksomheder er stort og skønnes at være på mellem 5 kroner og 2.000 kroner årligt for et standardhus.

"Problemet med de høje prisstigninger er med andre ord formentlig begrænset til enkelte varmeforsyningsvirksomheder," skriver Energistyrelsen i notatet.

Del af effektivitetsanalyse
Altinget.dk har i flere omgange forsøgt at afklare, hvornår tidligere minister Martin Lidegaards "hurtige løsning" kunne forventes klar. Dog uden held.

Men af Rasmus Helveg Petersens svar fremgår det nu, at der tidligst vil komme en afgørelse på fjernvarmeselskabernes adgang til historiske renteopkrævninger ved årets udgang.

"I mellemtiden har regeringen som opfølgning på Vækstplan for Energi og Klima af oktober 2013 igangsat et initiativ for øget effektivitet i fjernvarmesektoren, som skal danne grundlag for en vurdering af en ændret regulering, der tilskynder en større effektivitet i sektoren. Spørgsmålet om ændring af reglerne om forrentning vil indgå i dette arbejde," skriver ministeren.

Tvivl om sagsanlæg
Hvad den konkrete afgørelse fra Herning angår, kan næste afsnit i sagen om ekstraregningen på 230 millioner kroner først skrives, når en af byens 15.000 berørte fjernvarmekunder vælger at følge Energitilsynets opfordring til at gå rettens vej.

Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme kender imidlertid ikke til, at der skulle være et privat søgsmål på vej mod EnergiMidt, som i dag sidder på aktiemajoriteten i EnergiGruppen Jylland (EGJ).

Analysen af effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren skulle ifølge regeringens oplæg komme i løbet af 2014. Det vurderes dog sandsynligt, at der kan gå op mod et år, før resultaterne ligger klar.