Historiker: EU's sammenbrud vil bane vejen for intern krig i Europa

Selvom det er tvivlsomt, om Trump-administrationen vil få held med at ødelægge EU, ser det europæiske projekt i stigende grad skrøbeligt ud.

Hvis EU-skeptiske regeringer kommer til magten i Tyskland og Frankrig, hvor henholdsvis Alternative für Deutschland og Marine Le Pens Rassemblement National står stærkt i meningsmålingerne, kan det føre til en svækkelse af EU's evne til at tage beslutninger.

Det er således interessant at overveje et scenarie, hvor EU er brudt sammen. Med andre ord: Hvad vil konsekvenserne være, hvis Trump-administrationens ønske går i opfyldelse?

Europa står i en ekstremt vanskelig geopolitisk situation med fjendtlige stormagter på alle sider.

Morten Rasmussen
Lektor, Københavns Universitet

Historikere excellerer i at forklare fortiden. Fremtiden derimod er vanskeligere at forudsige.

Det scenarie, der udfoldes her, er således baseret på to analytiske valg. For at kunne forudsige konsekvenserne af et sammenbrud af EU, er det vigtigt at forstå, hvilken måde Unionen har forvandlet det europæiske kontinents statssystem og økonomiske rum. Hvad vil Europa miste, hvis EU forsvandt?

Dernæst trækker jeg tråde til den europæiske mellemkrigstid fra 1919 til 1939. Dette giver mening, dels fordi det europæiske statssystem efter et sammenbrud af EU vil ligne mellemkrigstidens, og dels fordi historisk vraggods i de europæiske nationalstatsprojekter fra tiden før 1945 vil vende tilbage og skabe konflikter mellem de europæiske stater.

En århundreder gammel idé

Visionen for et forenet Europa rækker flere århundreder tilbage i tiden. Det var dog først efter 1945, at projektet fik bred folkelig opbakning som reaktion på Anden Verdenskrigs rædsler.

I sin kerne var ambitionen at skabe varig fred og stabilitet på det europæiske kontinent. Sikkerhedspolitisk skulle projektet skabe forsoning mellem Frankrig og Tyskland og tøjle den aggressive nationalisme, man havde oplevet i mellemkrigstiden.

Redskabet var at etablere et føderalt demokrati baseret på menneskerettigheder samt et fællesmarked, der skulle sikre økonomisk vækst og velstand til den europæiske befolkning. Det føderale projekt mislykkedes i to omgange i 1948 og 1954, og resultatet blev i stedet etableringen af et mere beskedent Europæisk Fællesskab i 1958, hvor man besluttede at skabe et forenet Europa nedefra i stedet for top down.

Med Rusland, Kina og USA som militære supermagter vil en opdeling af Europa i interessesfærer ligge lige for.

Morten Rasmussen
Lektor, Københavns Universitet

Ved at skabe et fælles marked i en ramme af stærke europæiske institutioner forpligtede landene sig til en stadig dybere integrationsproces, der med tiden kunne føre til en politisk union – som man klogeligt ikke definerede på forhånd.

En vigtig forudsætning for den europæiske integrationsproces var USA's engagement i forsvaret af Vesteuropa under Den Kolde Krig.

Unionen blev virkeliggjort med Maastrichttraktaten i 1992, der skabte et EU domineret af de nationale regeringsledere repræsenteret i Det Europæiske Råd. EU var dog samtidig baseret på et solidt fælles retssystem og inkluderede et folkevalgt parlament og en række overnationale teknokratiske institutioner.

Med Maastrichttraktaten udvidede medlemslandene samtidig markant EU's kompetencer med både en fælles valuta og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

EU er et fredsprojekt

Siden slutningen af 1940'erne har den europæiske integration fungeret som et fredsprojekt. Det har bidraget til at forvandle indre europæiske statsrelationer og fjernet sikkerhedspolitiske spændinger mellem medlemslandene.

Projektet har skabt et fælles europæisk marked efter en lang og svær liberaliseringsproces – og sammenlignet med tiden før 1945 stabiliseret europæisk økonomi.

Endelig har den europæiske institutionelle ramme og retsorden ført til en fundamental ændring i det europæiske statssystem. Nu er både stormagter og småstater repræsenteret i alle de europæiske institutioner. Endelige betyder den europæiske retsorden, at virksomheder og borgere fra mindre såvel som store stater behandles ens.

Disse tre strukturelle ændringer i den politiske, økonomiske og juridiske organisering af det europæiske kontinent betyder ikke, at EU kun er en succes. EU er i høj grad en ufærdig konstruktion, der giver store udfordringer i forhold til demokrati og legitimitet, og som ofte mangler effektivitet, når der skal føres fælles økonomisk politik eller udenrigs- og sikkerhedspolitik.

En intens politisk debat om, hvordan EU skal udvikle sig, og hvorledes balancen skal være mellem det europæiske niveau og medlemslandene, er derfor på sin plads. Dette ændrer dog ikke ved den fundamentale forvandling af det europæiske kontinent, som den europæiske integrationsproces har skabt.

Økonomisk kollaps

Hvordan ser det europæiske kontinent ud, hvis EU rent faktisk brød sammen?

Den første konsekvens vil være et sammenbrud af euroen og enten en fragmentering af eller et direkte sammenbrud af det indre marked. Det ville uden tvivl medføre en akut nedsmeltning af europæisk økonomi efterfulgt af en længerevarende økonomisk krise med negativ vækst.

Storbritanniens erfaringer efter Brexit har tydelig vist, at en tilværelse uden for det indre marked fører til en markant lavere økonomisk vækst med mindre økonomisk råderum for de britiske regeringer. Konsekvenserne af et økonomisk sammenbrud vil føre til politisk radikalisering af vælgerne og vil med stor sandsynlighed yderligere true de europæiske demokratier.

Et opsplittet Europa vil medføre en tilbagevenden af gamle etniske konflikter og grænsekonflikter.

Morten Rasmussen
Lektor, Københavns Universitet

Den anden konsekvens vil være en ødelæggelse af den institutionelle og juridiske ramme, der har tilladt mellemstore og mindre europæiske stater en plads ved bordet, når de store europæiske sikkerhedspolitiske og økonomiske spørgsmål diskuteres og besluttes.

For et land som Danmark vil det være katastrofalt og sætte landet i en udenrigspolitiske situation, der minder om mellemkrigstiden, hvor landet måtte balancere mellem de europæiske stormagter. Og hvor danske regeringer især måtte tage hensyn til Tysklands interesser og ønsker.

Mere generelt vil de europæiske stormagter Frankrig, Tyskland og Storbritannien komme til at dominere europæisk politik med en sekundær rolle til mellemstore magter som Italien, Polen og Spanien.

Et opsplittet Europa

En tilbagevenden til et europæisk statssystem uden en overordnet europæisk ramme eller sikkerhedspolitisk organisation – i tilfælde af Natos kollaps – vil medføre en tilbagevenden til europæisk magtpolitik. Dette vil forstærkes, hvis MAGA-lignende partier kommer til magten i flere europæiske lande og fører en nationalistisk politik.

I mellemkrigstiden frygtede de europæiske stormagter inklusive Rusland (dengang Sovjetunionen) hinanden sikkerhedspolitisk og spekulerede i alliancer mod hinanden.

Et opsplittet Europa vil desuden medføre en tilbagevenden af gamle etniske konflikter og grænsekonflikter. Mellemkrigstiden var præget af grænsekonflikter – især i det russiske nærområde, på Balkan og i Øst- og Centraleuropa. Flere af disse latente konflikter vil kunne udnyttes af autoritære nationalistiske ledere og dermed vende tilbage i et svækket Europa.

Endelig vil et Europa uden EU svækkes markant udadtil. Med Rusland, Kina og USA som militære supermagter vil en opdeling af Europa i interessesfærer ligge lige for.

Tilbage til mellemkrigstiden

Nu er risikoen for et direkte sammenbrud af EU nok stadigvæk begrænset. Et mere realistisk scenarie er en langsom svækkelse af EU's funktionsevne og handlekraft, især hvis der kommer EU-fjendtlige regeringer til magten i Tyskland eller Frankrig, eller hvis antallet af autoritære lande stiger markant udover Ungarn og Slovakiet.

En svækkelse af EU vil få mindre dramatiske konsekvenser, men stadig indebære at de tre centrale transformationer, som integrationsprocessen har produceret, vil blive truet.

Det ironiske er, at den nye amerikanske sikkerhedsstrategi, hvis den lykkedes, vil føre til et Europa, der kræver øget amerikansk opmærksomhed, ikke mindre. Det vil svække Europas sikkerhedspolitiske stabilitet og ironisk nok ikke føre til det uregulerede europæiske marked, som de amerikanske techgiganter er interesseret i, men i stedet risikere at ødelægge det indre marked.

Uden EU og Nato vil kontinentet destabiliseres og vende tilbage til en situation meget lig mellemkrigstiden.

Morten Rasmussen
Lektor, Københavns Universitet

I en verden i opbrud står Europa og Danmark over for et fundamentalt valg. Uden EU og Nato (eventuelt i en europæisk udgave) vil kontinentet destabiliseres og vende tilbage til en situation meget lig mellemkrigstiden.

Ved de kommende valg – ikke kun i Frankrig og Tyskland, men også i Danmark – må dette være et afgørende spørgsmål.

De partier, der ønsker en exit fra eller en svækkelse af EU eller en MAGA-tilgang til europæisk politik, bør således levere klare svar på, hvorledes deres tilgang kan håndtere de sikkerhedspolitiske og økonomiske problemer, som et Europa opsplittet i suveræne nationalstater rejser. For ikke at tale om de akutte sikkerhedspolitiske og økonomiske udfordringer Europa står over for i dag.