Ida Auken forsvarer partifælle: Paula Larrain skylder Frederik Vad en undskyldning

Under overskriften 'Jeg kan på en kilometers afstand se, at Frederik Vad ikke aner, hvad danske værdier er' forsøger Paula Larrain sig med et karaktermord på min folketingskollega Frederik Vad (S).
Med overordnede beskyldninger om "etnocentrisme, xenofobi og kulturforskrækkelse" samt nedladende kommentarer om Vads "skingre stemmeleje" hævder hun, at Frederik Vad er for ung og for uerfaren til at kunne tage en diskussion om, hvad danske værdier er.
Hun selv derimod, må man forstå, har været i debatten om de danske værdier i mange år og har derfor kun hån til overs for en, "som i forgårs var ungdomspolitiker."
Jeg er skuffet over Paula Larrain.
Ida Auken (S)
Medlem af Folketinget
På trods af Paula Larrains lange erfaring viser hendes indlæg, at hun mangler enhver erkendelse af, at en af de mest grundlæggende danske værdier er ligestillingen mellem mænd og kvinder.
En rettighed, som danske kvinder har kæmpet sig til gennem mange år. Men en ret som mange kvinder med minoritetsbaggrund stadig kun kan drømme om, selvom de bor her i Danmark.
Frederik Vads legitime position
Forleden holdt vi i Folketinget en høring om social kontrol og undertrykkelse af kvinder med minoritetsetnisk baggrund. Her kunne Paula Larrain have hørt Kvinfo fortælle, hvordan social kontrol er et udbredt fænomen i en række indvandrermiljøer.
Hun kunne også have mødt medarbejdere fra Søstre mod vold og kontrol eller Fakti, der hver dag kæmper for at hjælpe kvinder med minoritetsbaggrund ud af islamiske ægteskabskontrakter, der binder kvinderne, så de mister deres børn, og alt hvad de ejer, hvis de vover at bede om skilsmisse.
Hun kunne have hørt, hvordan der i Danmark de facto er muslimske mænd, der lever i polygami, fordi mændene har ret til at gifte sig med andre kvinder uden at lade sig skille og sætte deres tidligere ægtefæller fri.
Paula Larrain kunne også ulejlige sig til at slå op i den svenske rapport, som Frederik Vad refererer til 'Muliggørere for kriminelle netværk.'
Rapporten er udgivet af Sveriges kriminalpræventive Råd (BRÅ), der en myndighed under det svenske justitsministerium. Her kan man læse, at der er fundet tilfælde af håndlangere for kriminelle i "samtlige undersøgte sektorer. Det drejer sig blandt andet om ansatte i retsvæsenet, flere kommunale forvaltninger, bank- og finansbranchen, ejendomsmæglerbranchen, revisor, juridiske tjenester, sikkerheds- og overvågningsbranchen og transportsektoren med flere."
Benægter Paula Larrain disse tal? Og synes hun ikke, det er et problem og noget, vi skal undgå i Danmark? Eller hvad med svensk politi, der anslår, at der i Sverige nu er 62.000, der kan sættes i forbindelse med bandekriminalitet?
En del af disse udfordringer knytter sig til indvandrermiljøer. Det må man kunne tale om uden at blive kaldt alt muligt. Den ret er også en grundlæggende dansk værdi, nemlig ytringsfrihed.
Uheldig formulering
At Frederik Vad som Socialdemokratiets udlændingeordfører insisterer på at tale om problemerne og ikke tie dem ihjel, indtil de vokser sig ud af kontrol, som de har gjort i Sverige, gør ham hverken til xenofob eller etnocentrist.
Det er en helt legitim position at bekæmpe social kontrol og vold i et demokrati.
Ida Auken (S)
Medlem af Folketinget
Det er en helt legitim position at bekæmpe social kontrol og vold i et demokrati.
Og Frederik Vad kan præcis lige som Paula Larrain og jeg kende forskel på de mange velintegrerede indvandrere, der hver dag yder en kæmpe indsats i Danmark og sætter pris på den frihed, det danske samfund tilbyder alle, og så de miljøer, hvor den sociale kontrol, volden og mistilliden til alt, hvad der er dansk, hersker.
Paula Larrain slutter sin artikel med at påpege, at nogle minoriteter "kommer til at reagere i vrede. Og de skriver ikke alle læserbreve som mig."
Jeg har læst den sætning mindst ti gange. Det kan være en uheldig formulering, men det kommer frygteligt nær en trussel.
Er pointen, at Frederik Vad skal sidde derhjemme og være bange? Og skal han skifte holdning, fordi hans nuværende holdning, kan føre til, at han kan blive genstand for vrede og vold?
For hvordan "reagerer man i vrede" i et moderne samfund, hvis det ikke er ved at blande sig i den offentlige debat? Må vi forstå, at hvis nogen en dag overfalder Frederik Vad i vrede – enten verbalt eller fysisk – så er det hans egen skyld?
I så fald ligger der her en åbenlys erkendelse af, at der en voldsparathed i nogle miljøer, som vi ikke kender andre steder i det danske samfund.
Jeg er skuffet over Paula Larrain. Jeg synes ikke, hendes artikel står mål med hendes normalt både kloge og dialogiske væsen. Jeg håber, hun vil give min kollega, Frederik Vad, en undskyldning og i stedet gå ind i en debat om, hvordan vi løser de problemer, der er.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















