Debat

IT-Branchen: Det er tom politik, hvis bredbåndsmål ikke indfries

DEBAT: Målsætningen, at alle danskere skulle have en hurtig bredbåndsforbindelse, er ikke helt i mål. Det skal politikerne prioritere, før der opsættes nye mål, skriver Mette Lundberg.

Vi skal først og fremmest fokusere bestræbelserne på at indfri den
oprindelige bredbåndsmålsætning, skriver Mette Lundberg.
Vi skal først og fremmest fokusere bestræbelserne på at indfri den oprindelige bredbåndsmålsætning, skriver Mette Lundberg.Foto: IT-Branchen/pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Lundberg
Direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen

I 2010 satte VK-regeringen et mål, at alle danskere i 2020 skulle have adgang til hurtigt bredbånd på mindst 100 Mbit/s download.

Senere kom der også et mål om adgang til mindst 30 Mbit/s upload.

I datidens lys var det en meget ambitiøs målsætning.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Her på falderebet af 2020 lever mindst 94 procent af alle adresser i Danmark op til hastighedsmålet. I international målestok er det et ekstremt flot resultat, der altovervejende er nået ved en markedsbaseret tilgang.

Vi må dog også konstatere, at der desværre stadig er danskere, der ikke umiddelbart har mulighed for at opgradere til hurtigt bredbånd.

Førend vi overvejer en ny ambitiøs målsætning, bør vi følge op med handling på den, vi allerede har.

Mette Lundberg
Direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen

Prioriter bredbåndsmålsætningen
I de forgangne ti år har samfundet og i nogen grad politikerne fået øjnene op for de store samfundsmæssige gevinster ved en god digital infrastruktur og et velfungerende digitalt samfund.

Rigtig mange af os har for eksempel stor gavn af det offentliges digitale selvbetjeningsløsninger.

I løbet af 2020 har mange danskere yderligere taget et stort spring ind i den digitale fremtid med onlineundervisning, hjemmearbejde og virtuelle møder, ligesom nethandlen har fået et ordentligt nøk opad.

Udgangen af 2020 er en naturlig anledning til at se på, om der er behov for at opstille en ny bredbåndsmålsætning.

Skal vi hæve hastighedsmålet? Skal vi insistere på at indfri den oprindelige målsætning, så alle skal have adgang til 100 Mbit/s? Er der brug for andre målsætninger og parametre i en kommende bredbåndsmålsætning?

I den ideelle verden ville vi sige ja tak til det hele. Men hvis vi skal prioritere, hvad der kommer først, er vi ikke i tvivl: Vi skal først og fremmest fokusere bestræbelserne på at indfri den oprindelige målsætning.

Førsteprioriteten er de adresser spredt ud over hele landet, der endnu ikke har adgang til de 100 Mbit/s, som de blev stillet i udsigt i 2010. Vi skal have alle med.

Læs også

Energistyrelsen når i deres seneste fremskrivning af bredbåndsrestgruppen frem til, at når den markedsmæssige udrulning er aftaget i midt 2020’erne, vil der være 26.000-31.000 adresser, som endnu ikke har adgang til 100/30 Mbit/s.

Den ambitiøse målsætning fra 2010 vil derfor kræve støttemidler, hvis den skal opnås.

Så førend vi overvejer en ny ambitiøs målsætning, bør vi følge op med handling på den, vi allerede har. Ellers risikerer vi, at det bliver en tom gestus fra politisk side.

Værdien er det, vi bruger båndbredden til
Regeringens målsætning bør fokusere skarpt på at styrke anvendelsen af den tilgængelige båndbredde, da det er her, værdien ligger.

Værdien ligger ikke i blot at investere i en kæmpe kapacitet, som ikke bliver bragt i spil, men i at vi får brugt den tilgængelige båndbredde og udnyttet de digitale muligheder, som båndbredden giver.

Teleselskaberne knokler med udrulningen i disse år og kan allerede nu tilbyde gigabitforbindelser til 86 procent af alle adresser, men vi kan i dag konstatere, at det kun er en-to procent, der har takket ja til tilbuddet om en gigabitforbindelse.

Vi ser et kæmpe potentiale for Danmark ved at få dette tal højere op og vil derfor foreslå en ny ambitiøs målsætning, at 60 procent af de danske virksomheder og husstande faktisk bliver tilsluttet en gigabitforbindelse i 2025.

Det er ikke nok, at infrastrukturen ligger ubenyttet derude i vejsiden.

Mobilnettet skal tælle med
Selv om mange af os er storforbrugere af mobilt bredbånd, så tæller det paradoksalt ikke med i dag, når vi gør målsætningen op. Men siden 2010 har også mobilsektoren gennemgået en revolution.

De første 5G-net er åbnet i Danmark og kan allerede levere meget høje hastigheder.

Derfor bør mobilnettet nu langt om længe anerkendes og inddrages i bestræbelserne på at opnå bredbåndsdækning i hele landet. Det stillede den oprindelige bredbåndsmålsætning fra 2010 faktisk i udsigt, men det er ikke blevet realiseret i de forløbne ti år.

Konkret bør der som minimum iværksættes test af mulighederne med mobilteknologi, herunder 5G, på udvalgte adresser, der for eksempel har fået adgang til 5G-dækning, men som ikke har udsigt til at få adgang til kablet højhastighedsbredbånd i de kommende år.

Så lad os få alle med, og lad os få bragt alle teknologier og de digitale muligheder i båndbredden i spil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Lundberg

Direktør for politik og kommunikation, IT Branchen, næstformand Punktum, næstformand, DIFO
cand.jur.

0:000:00