IT-direktører: Regeringen kan realisere klimamål med grønne digitale løsninger, vi allerede har til rådighed

Lars Thomsen
Adm. direktør, Telenor Danmark
Marianne Lindhard Moe
Fhv. administrerende direktør, Dell Technologies i Danmark
Kathrine Forsberg
Direktør for kundeforretning, Norlys, formand for Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning
Martin Lippert
CEO, Globalconnect
Natasha Friis Saxberg
Adm. direktør for IT-Branchen, næstformand i Danish Quantum Community, Digital Vismand, forperson i Innovationsfondens Grand Solution udvalg for kvanteteknologi
Selvom regeringens ambitioner er høje, og vi ofte roser os selv for at være en grøn nation, ser virkeligheden anderledes sort ud.
Danmark har det 33. højeste klimaaftryk per indbygger i verden, og dermed er vi blandt de 20 procent af verdens lande, der udleder mest CO2. Samtidig ser det ikke ud som om, at vi gør særligt meget for at forbedre os.
En netop udgivet rapport fra den grønne tænketank Concito slår fast, at vi ikke bare er bagud med vores CO2-reduktionsmål, men at regeringen også har overvurderet reduktionseffekten af fremtidige klimatiltag.
Dermed bliver det svært, ja snart også umuligt, at nå klimamålene på 50 procent reduktion af CO2 i 2025 og 70 procent reduktion i 2030.
Kig på nutidens, ikke kun fremtidens teknologier
Konsekvensen af vores fodslæbende klimaindsats er, at vi må fokusere på tiltag, der kan levere reduktioner nu og her, hvis vi vil nå vores klimamål.
Vi har faktisk allerede en række klimateknogier, der kan accelerere den grønne omstilling
Lars Thomsen, Marianne Lindhard Moe m.fl.
Selvom nye teknologier som Power-to-X og CO2-fangst og -lagring har store potentialer for at skabe reduktioner i fremtiden, har vi ikke tid til at vente på, at den næste store, grønne tech-revolution bliver klar til produktion i skala.
Og vi har faktisk allerede en række klimateknogier, der kan accelerere den grønne omstilling.
Først og fremmest ligger der et stort grønt potentiale i energieffektivisering af bygningsdrift via sensorer og intelligent brug af realtidsdata om varme/køling, energiforbrug og vejrforhold.
I Danmark står bygninger for 40 procent af vores samlede energiforbrug. Et forbrug, der kan nedsættes med 20-30 procent ved hjælp af eksisterende klimateknologier.
For eksempel kan et struktureret overblik over data fra vand-, varme-, og elmålere hjælpe kommuner eller andre større ejendomsforvaltere og bygningsejere med at benchmarke bygninger og lave udredninger af bygninger med afvigende højt energiforbrug, så der kan iværksættes energibesparende forbedringstiltag.
Stort klimapotentiale i data og digitale løsninger
Men også inden for Smart City findes der allerede en lang række løsninger, der kan effektivisere vores byrum og for eksempel optimere affaldshåndtering og mindske trafikforurening.
Herudover er der store klimapotentialer i øget adgang til offentlige forsyningsdata og opsætning af digitale målere, så alle får øget mulighed for at følge og regulere deres ressourceforbrug.
Allerede i dag findes der intelligente, digitale løsninger, der kan være med til at skabe et mere fleksibelt energinet og -forbrug.
Ved hjælp af AI-analyse af realtidsenergidata kan disse teknologier for eksempel balancere forbruget i elektriske anlæg i erhvervsbygninger – det kunne være forbruget til ventilation, varme, køle og frys i supermarkeder – med produktionen af grøn strøm.
Sidst men ikke mindst skal vi arbejde for, at en større del af datacentrenes overskudsvarme anvendes til at opvarme danske hjem via fjernvarmenettet.
Grøn succes kræver politisk handling
Digitaliseringen har desværre været en blind vinkel i klimadebatten alt for længe.
Vi bør ikke lade os paralysere af potentialerne i fremtidens teknologier, men i stedet fokusere på de grønne, digitale løsninger, vi har til rådighed her og nu
Lars Thomsen, Marianne Lindhard Moe m.fl.
Det skal vi have ændret på, så vi får lavet en større sammentænkning af digitale og grønne politikker og strategier, ikke mindst når det offentlige indkøber.
Og så skal vi have lavet en konkret plan for, hvordan digitalisering skal bidrage til realiseringen af vores klimamål.
Ellers når vi det ganske enkelt ikke.
Vi bør ikke lade os paralysere af potentialerne i fremtidens teknologier, men i stedet fokusere på de grønne, digitale løsninger, vi har til rådighed her og nu.
For vi har allerede en lang række klimateknologier, der hurtigt kan implementeres. Dem drøfter vi gerne med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Artiklen var skrevet af

Lars Thomsen
Adm. direktør, Telenor Danmark

Marianne Lindhard Moe
Fhv. administrerende direktør, Dell Technologies i Danmark

Kathrine Forsberg
Direktør for kundeforretning, Norlys, formand for Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning

Martin Lippert
CEO, Globalconnect

Natasha Friis Saxberg
Adm. direktør for IT-Branchen, næstformand i Danish Quantum Community, Digital Vismand, forperson i Innovationsfondens Grand Solution udvalg for kvanteteknologi
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
- Dansk Erhverv: Det er absurd, at en forældet havnelov kan hugge bremsen i for solcelleanlæg
- Kommunerne bør få lov til at skabe lokal grøn elproduktion uden om anlægsrammen
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu


















