Jacob Mark: Kære Michael, kære Lars. Jeg er vred på jer

Jeg har så mange gange læst jeres kommentarer om, at jeg er en idiot, en kommunist, en ubegavet taber, at jeg til sidst mistede evnen til helt at tage kommentarerne ind.

Men den "evne" kom med en pris. Lige pludselig var det også meget sværere for mig at tage de søde kommentarer ind. I gjorde det hele gråt.

Misundelse er en grim ting

Jeg har så mange gange læst jeres kommentarer om, at jeg aldrig har haft et rigtig arbejde, og at jeg er sådan en uduelig lille snotskovl, der aldrig ville kunne klare sig på et rigtigt arbejde, at jeg næsten begyndte at tro på det. Men det var ikke rigtigt. Det er ikke rigtigt.

Jeg har så mange gange set jer såre mine kollegaer, mine venner, min kone, at jeg har lyst til, at de alle sammen skal slette Facebook, at de alle sammen skal blokere jer, at de ikke må læse, hvad I skriver, for jeg ønsker det ikke for dem, for hvordan kan man skrive sådan?

Jeg kan ikke holde ud at se på, at de dygtigste, mest behagelige, kærlige, ambitiøse kvinder bliver kaldt alverdens ting, bare fordi de er kvinder, og I ikke kan holde ud, at det går godt for dem.

Jeg prøver at finde en slags tilgivelse I, at I må bære en stor vrede med jer.

Jacob Mark
Fhv. medlem af Folketinget, SF

Det er nok længe siden, at jeg opgav håbet om, at I ville ændre jer, Michael. Jeg prøver at finde en slags tilgivelse I, at I må bære en stor vrede med jer.

Men det, som jeg stadig har svært ved at acceptere, er alle de mange gode mennesker, der læser med og ikke på noget tidspunkt siger fra.

Nogle gange sker det. En enkelt lille kommentar: "Sådan burde du ikke skrive, det er ikke i orden. Du kan godt være uenig med hende, men du skal ikke kalde hende sådan".

Eller bare et "synes godt om" på den kommentar, jeg svarer dig tilbage med, Henrik.

Det er ikke opbakningen eller støtten eller "liket" i sig selv. Men mere det, som det repræsenterer. At man ikke er alene med det grove.

Nogle gange kan man faktisk godt glemme det, når de grove larmer og det store flertal bare kigger med.

Bedre sent end aldrig

Nu vil jeg runde mit brev af. Og nu fylder det derfor i mig, at der sikkert er en som dig, Michael, der vil kalde mig klynker eller tudeprins.

Og havde jeg haft en libanesisk far, så ville du skrive, at jeg skulle skride tilbage, hvor jeg kommer fra. Og var jeg en kvinde, så skulle jeg bare lukke XXXXX og have "en ordentlig tur".

Og så vil du måske fortælle om, hvor dårligt du selv er blevet behandlet. Og det er jeg ked af. Men det retfærdiggør ikke at skrive sådan til andre.

Det er ikke okay, at du skriver sådan.

Og nu fik jeg sagt fra overfor dig. Det skulle jeg nok have gjort for længe siden.

Denne tekst blev bragt første gang mandag 17. marts 2025 i et LinkedIn-opslag fra Jacob Mark. Altinget bringer det efter aftale som et debatindlæg.