Debat

Danmarks Jægerforbund: Bæredygtig strøm må vige for nødvendig naturbeskyttelse

Vindmølleparken Omø Syd vil fortrænge havfuglene fra levestedet. Fremtidens planlægning skal sammentænke habitater, dyreliv og mennesker for at løse klimakrisen og den menneskeskabte udryddelse af plante- og dyrearter, skriver Christian Clausen.

Der er gode, biologiske grunde til, at der ikke placeres en havvindmøllepark på Omø Stålgrunde, skriver Christian Clausen.
Der er gode, biologiske grunde til, at der ikke placeres en havvindmøllepark på Omø Stålgrunde, skriver Christian Clausen.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Christian Clausen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi står over for to skæbnesvangre udfordringer, klimakrisen og biodiversitetskrisen.

Klimaet kræver omlægning til bæredygtig energi, mens biodiversiteten kræver, at naturen får mere plads, og at levesteder (habitater) ikke ødelægges.

Omø Stålgrunde rammer lige ned i dette dramatiske krydsfelt. De mange havfugle på Omø Stålgrunde er den væsentligste årsag til, at Smålandsfarvandet nu bliver udpeget som fuglebeskyttelsesområde F128, og det er præcis her, man planlægger at rejse den store vindmøllepark Omø Syd.

Først og fremmest er Omø Stålgrunde et enestående økosystem, et lavvandet område langt fra kysten, men tæt på Storebælts kraftige havstrømme.

Det gør stedet til en meget vigtig vinterfourageringslokalitet for havfugle fra hele Skandinavien. Det drejer sig om fløjlsand, edderfugl, sortand, gråstrubet lappedykker og rødstrubet lom.

De tre førstnævnte arter fælder desuden svingfjer på Omø Stålgrunde i august og september, hvor arterne ikke kan flyve, og derfor er meget sårbare over for forstyrrelser.

Det nye fuglebeskyttelsesområdes grænser står imidlertid ikke til at ændre, og da vindmølleparken er planlagt til at ligge oven i områdets vigtigste habitat, må bæredygtig strøm i dette tilfælde vige for nødvendig naturbeskyttelse

Christian Clausen
Hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Jægerforbund

Det nye fuglebeskyttelsesområde F128 er 675,84 kvadratkilometer stort, og det ansøgte område til vindmølleparken inde i F128 dækker et område på 45,6 kvadratkilometer.

Området for vindmølleparken vil altså ikke dække to procent som påstået af udvikleren, European Energy, men derimod 6,7 procent af det nye fuglebeskyttelsesområde. Og vindmøllerne er som nævnt planlagt til at ligge i områdets væsentligste økosystem.

Vil fortrænge havfuglene fra levestedet
Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, som viser vindmøllers indflydelse på edderfugle.

Udvikleren har godt nok betalt Cowi for en undersøgelse af edderfuglenes adfærd omkring vindmøllerne på Rødsand (og henviser ofte til denne), men undersøgelsens datagrundlag er så spinkelt, at Aarhus Universitet (DCE) har frakendt undersøgelsen videnskabelig validitet.

Derimod findes der videnskabelige undersøgelser af sortænders, havlitters og rødstrubet loms reaktion på vindmøller: Over en femårig periode fjerner sortænderne sig ifølge en dansk undersøgelse 5,5 kilometer fra vindmøllerne, mens rødstrubet lom ifølge danske, tyske og engelske undersøgelser fjerner sig 10 til 16 kilometer.

Det giver kraftige indikationer for, at Omø Syd vil fortrænge havfuglene fra levestedet – både fuglene på udpegningsgrundlaget for F128, edderfugl og gråstrubet lappedykker, og fugle, der ifølge DCE-rapporten 'Vurdering af IBA'er (Important Bird Areas) i relation til fuglebeskyttelsesområder' burde være på udpegningsgrundlaget, nemlig sortand og fløjlsand.

Der er med andre ord endog meget gode, biologiske grunde til, at der ikke placeres en havvindmøllepark på Omø Stålgrunde, men hvordan er det overhovedet kommet dertil, at man har planlagt at gøre det?

Prioriterede erhvervsinteresser over naturbeskyttelse
Udviklingen af Omø Syd startede allerede i 2012 under "åben dør"-proceduren, hvor en projektudvikler selv vælger vindmølleparkens størrelse og placering.

I 2016 undrede EU-Kommissionen sig over, at Danmark havde så relativt få beskyttede marine områder og bad med en såkaldt pilotskrivelse om en redegørelse fra Miljøministeriet.

Når processen ikke øjeblikkeligt blev standset, kunne en forklaring være, at den daværende miljøminister åbenlyst prioriterede erhvervsinteresser over naturbeskyttelse

Christian Clausen
Hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Jægerforbund

Derfor fik Aarhus Universitet (DCE) til opgave at udarbejde den ovennævnte rapport, som blev færdiggjort i 2016. Men på grund af fortrolige drøftelser med EU blev rapporten først offentliggjort i 2021.

Af rapporten fremgår klart, at Smålandsfarvandet med føje kunne udpeges til et fuglebeskyttelsesområde, og at Omø Stålgrunde er en vigtig lokalitet heri.

I et fuglebeskyttelsesområde er det ifølge lovgivningen forbudt at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter, der er på udpegningsgrundlaget, så rapporten burde have stoppet planlægningen af havvindmølleparken og derved formindsket udviklerens udgifter.

Når processen ikke øjeblikkeligt blev standset, kunne en forklaring være, at den daværende miljøminister åbenlyst prioriterede erhvervsinteresser over naturbeskyttelse.

I hvert fald blev rapporten holdt hemmelig begrundet i den fortrolighed, som EU-Kommissionen og et medlemsland forhandler under.

Der er brug for samarbejdende specialister
Så vidt vides var den hemmelige rapport dog i høring hos Energistyrelsen, så helt uvidende om processens mulige konsekvenser har udvikleren næppe været. Ikke desto mindre er det da en beklagelig situation, som udviklingsselskabet European Energy er blevet sat i.

Det nye fuglebeskyttelsesområdes grænser står imidlertid ikke til at ændre, og da vindmølleparken er planlagt til at ligge oven i områdets vigtigste habitat, må bæredygtig strøm i dette tilfælde vige for nødvendig naturbeskyttelse.

For at undgå lignende konflikter i fremtiden må placering og størrelse på fremtidige energianlæg bestemmes af en samfundsmæssig planlægning baseret på videnskabelige analyser, som ikke kun tænker i energimæssigt og økonomisk provenu, men som tager højde for både biodiversitet, samfundsudvikling og energibehov.

Der er brug for samarbejdende specialister, fordi fremtidens planlægning nødvendigvis må sammentænke habitater, dyreliv, planteliv og mennesker for at løse den menneskeskabte klimakrise og den menneskeskabte udryddelse af plante- og dyrearter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00