Jakob Zeuthen: Styrk den cirkulære handlingsplan allerede i 2020

KOMMENTAR: Behovet for grøn omstilling forsvinder ikke, fordi økonomien er ramt. Regeringen bør derfor styrke den danske cirkulære handlingsplan med langt flere økonomiske midler og nye målrettede initiativer, skriver Jakob Zeuthen.

Vores samfundsøkonomi og grønne ambitioner er hårdt presset af covid-19-krisen.

Økonomer, forskere, politikere og erhvervsorganisationer var før krisen rørende enige om, at Danmark, EU og resten af verden ville høste store økonomiske fordele ved en effektivisering af vores ressourceforbrug. Det ville være til gavn for klimaet og dermed sigtet om en global opvarmning under de 1,5 grader.

For bare nogle år siden var den økonomiske vækst en forudsætning for den grønne omstilling. Nu viser en nyere økonomisk vurdering, at verden sparer 30.000 milliarder dollars på at undgå ødelæggelser forårsaget af klimaforandringer, hvis man handler nu.

Altså lidt af et paradigmeskifte til gavn for grøn omstilling. Vi bliver stadig flere mennesker med øget forbrug af stadig mere knappe ressourcer, som fører til skader på biodiversitet og natur.

Det bliver derfor langt dyrere at genoprette miljøet, hvis vi ikke gør nok nu. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd til at lade være.

Behovet for grøn omstilling forsvinder jo ikke, fordi økonomien er ramt. Vi må derfor fastholde de grønne ambitioner og i langt højere grad inddrage muligheder med den cirkulære økonomi. Det kommer regeringens klimapartnerskaber også ind på.

Cirkulær økonomi er en oplagt platform for virksomheder, der ønsker at bidrage til grøn omstilling. Den er en motor, der vil bevare en konkurrenceevne til at bevæge sig igennem fremtidens økonomiske kriser.

Regeringen bør derfor styrke den danske cirkulære handlingsplan med langt flere økonomiske midler og nye målrettede initiativer. Det skal gøres allerede i 2020 for at sikre, at cirkulær økonomi bliver en gevinst for især vores mange små og mellemstore virksomheder (SMV’erne).

De er vækstlaget til nye grønne arbejdspladser, og de udgør mere end 90 procent af vores virksomheder og må anses som bredden af vores erhvervsliv.

Det er også værd at notere sig, at EU-Kommissionen allerede har meldt ud, at covid-19 ikke ændrer på "Green Deal"-ambitionerne – køreplanen for cirkulær økonomi (CEAP 2) forbliver usvækket.

EU vil et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der leverer varer fremstillet af genanvendte råmaterialer og drevet frem af bæredygtigt indkøb og forbrug. Fokus er også SMV'er.

Det er rigtigt set af Kommissionen at gøre cirkulær økonomi til et grundlag for grøn vækst og omstilling. Blot 12 procent af vores materialer genanvendes og føres tilbage til økonomien. Derudover har Ellen MacArthur Fonden beregnet, at den cirkulære økonomi vil nedbringe klimabelastningen fra vores forbrug med 45 procent.

Det er derfor en bunden opgave for regeringen at sikre, at en konkurrencedygtig dansk handlingsplan for cirkulær økonomi kobles til at indfri målsætninger og initiativer i CEAP 2.

Omtrent 60 procent af omsætningen for vores virksomheder sker via EU's indre marked, så vores konkurrenceevne er betinget af de rammevilkår og efterspørgsel, der dikteres på EU's indre marked.

SMV'er vil blive massivt udfordret af de lovregler, der kommer fra CEAP 2, som skal øge det cirkulære materialeforbrug frem imod 2030. Udfordringerne vokser kun af, at covid-19 skærer dybt i virksomhedernes omsætninger.

EU er i fuld gang med nye lovregler, der sigter på at fjerne overforbrug af materialer igennem krav til blandt andet design, længere levetid og producentansvar til blandt andet elektronik, tekstiler, emballager samt fokus på madspild.

Dertil skal efterspørgslen hos forbrugere og det offentlige indkøb stimuleres, så de øger indkøbet af grønne produkter og serviceydelser. Det er vigtige indsatser i den cirkulære økonomi, som fordrer radikale ændringer i virksomhedernes forretningsmodeller og dermed behovet for målrettet støtte.

Regeringens klimapartnerskaber beskriver flere relevante initiativer målrettet cirkulær økonomi leveret af erhvervslivet. Cirkulær økonomi er relevant også fordi den kan bidrage til 7.000-13.000 nye job i Danmark inden 2035, som det nævnes i Handlens Klimapartnerskab.

Regeringen anbefales at sikre de nødvendige rammevilkår, så virksomheders grønne investeringer i cirkulær økonomi bliver rentable og konkurrencedygtige.

Uden en reform af den danske affaldsmodel, der stringent sigter på at opnå mere genbrug og genanvendelse, og desuden genanvendelse i en til stadighed bedre kvalitet, styrkes konkurrenceevnen med den cirkulære økonomi ikke.

Affaldet skal konkurrenceudsættes, og sorteringen skal ensrettes for at få sat skub i cirkulær forretningsudvikling, nye værdikædesamarbejder og teknologiudvikling, som sker i Danmark.

Interessen fra forbrugere og det offentlige i forhold til at indkøbe cirkulær økonomiske produkter og serviceydelser er desværre lige nu alt for begrænset til, at virksomheder for alvor går i gang med at udvikle de grønne løsninger.

Blot 10-16 procent af forbrugerne har fået lavet reparationer af defekte produkter inden for fem år eller har benyttet en deleordning inden for det seneste år. En medårsag er også det lille udvalg af cirkulære løsninger. Det er "hønen og ægget", som er en primær opgave for regeringen at få løst.

Forbrugerne skal tilbydes incitamenter og oplyses massivt, hvad der gør et grønt og cirkulært produkt samtidig med, at virksomheder skal støttes med incitamenter og støtte, der fremmer grøn og cirkulær forretning.

-----

Jakob Lamm Zeuthen (f. 1961) er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og skriver hver fjerde uge en kommentar til Altinget Miljø. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Martin Lidegaard: Sådan får klimahandlingsplanen et Joachim von And-perspektiv for erhvervslivet Martin Lidegaard: Sådan får klimahandlingsplanen et Joachim von And-perspektiv for erhvervslivet Næste artikel Cecilia Bonefeld-Dahl: Krisen afslører stopklodserne for digitale potentialer Cecilia Bonefeld-Dahl: Krisen afslører stopklodserne for digitale potentialer
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.