KAB: Lav et nationalt fokus på energirenovering

Af Jens Elmelund
Adm. direktør i KAB
Energirenovering optager os i den almene sektor. I KAB gennemfører vi energirenovering af cirka 1.000 boliger hvert år. Vi oparbejder en mængde erfaring, som vi trækker på, og mange sager giver betydelige besparelser i energiforbrug til glæde for den enkelte beboer, fællesskabet i boligafdelingen og den globale CO2-udledning.
I hver enkelt sag stiller vi os selv spørgsmålene: Hvilken løsning vil give den optimale energirenovering for de kroner, vi investerer? Hvilke metoder er de optimale på markedet lige nu? Hvordan kan vi implementere vedvarende energi ud fra de skiftende regler på området? Og hvor ambitiøse mål for energibesparelse kan vi sætte inden for rammerne?
Sådan arbejder vi fra sag til sag med at sikre den mest optimale løsning.
Vi vil gerne være frontløbere, men vi vil også gerne have flere med oppe forrest i feltet. Klare nationale mål vil være en motivator.
Jens Elmelund
Adm. direktør i KAB
Men, for der er et men, en lang række energirenoveringer bliver ikke iværksat, fordi de er for dyre, og omkostningerne ikke står mål med gevinsten. Konsekvensen er, at betydelige CO2-reduktioner ikke bliver realiseret. Businesscasen hænger ikke sammen.
Sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Især ikke, hvis der er flere til at deles om udviklingsomkostningerne, og der er klare nationale mål, som vi i fællesskab kan forfølge. Lad mig uddybe.
Mangler nationalt fokus
Den almene sektor udgør et stærkt eksperimentarium på scenen for energirenovering. Det betyder, at vi betaler en stor andel af udviklingsomkostningerne. Vi vil gerne være frontløbere, men vi vil også gerne have flere med oppe forrest i feltet. Klare nationale mål vil være en motivator.
Vi mangler et nationalt fokus på det her felt. Langsigtede målsætninger, der tydeligt angiver, hvor vi er på vej hen. Pejlemærker, som gør det muligt løbende at måle, hvor på vejen vi befinder os. Og en national handlingsplan, som bakker op om målene og præciserer aktørernes roller. Et tydeligt nationalt fokus vil for alvor løfte energirenoveringer af de eksisterende boliger op på den store klinge.
Energirenovering er en højaktuel udfordring. Boliger og andre bygninger står for knap halvdelen af det nationale energiforbrug, og der en betydelig energireduktion at hente med en målrettet indsats her. Alene i KAB-fællesskabet er der anslået ca. 20.000 boliger, der potentielt har behov for en energirenovering. Et nationalt fokus kan bane vejen for at skabe bedre og billigere løsninger sammen, som vil gøre flere energirenoveringer rentable og realistiske at gennemføre.
Jeg vil derfor opfordre regeringen til at sætte arbejdet med et nationalt fokus for energirenovering i gang. Et arbejde, vi gerne deltager i og bidrager til. Jeg oplever, at der er et stort engagement og en enorm vilje til at arbejde med energirenovering og bæredygtige løsninger i øvrigt i KAB og i den almene sektor generelt. I KAB kalder vi det ’bæredygtighed med fornuft’. Lad os være fornuftige, når det gælder energirenovering, og forpligte hinanden i et nationalt fokus på området.
Omtalte personer
Indsigt
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Andrea Voigt58 årI dag
Vice president, chef for Global Public Affairs, Sustainability & Communication, Danfoss Climate Solutions
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud















