Danskerne er vilde med at sortere affald – men vi skal helst bare stoppe med at smide ting ud

Vi bliver nødt til tage et opgør med vores affaldsmængder og finde løsninger til at forlænge brugs- og levetiden på vores "ting og sager". Og ikke mindst genbruge og reparere meget mere, skriver Jens Bomann Christensen.

Danskernes sortering af glas, metal, madaffald, plast, pap, papir og mad- og drikkekartoner i 2022 gav en CO2-besparelse på cirka 290.000 tons, skriver Jens Bomann Christensen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jens Bomann Christensen

Direktør, Brancheforeningen Cirkulær

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med jævne mellemrum udgives der analyser og undersøgelser, der viser, at mere affaldssortering ligger i toppen af de adfærdsændringer, danskerne er mest villige til at foretage for at nedbringe deres CO2-udledning.

Det har Region Syddanmark fortalt for nylig, tidligere har noget lignende lydt fra Landbrug og Fødevarer, og det fremgår også af Concito’s årlige klimabarometer.

At der er en CO2-gevinst ved at sortere affald, er alle enige om, men nu kan vi også sætte tal på. Sammen med Cowi og Dakofa har vi udarbejdet såkaldte ’generiske klimafaktorer’, der viser CO2-effekten ved at sortere og genanvende affald.

Danskernes sortering af glas, metal, madaffald, plast, pap, papir og mad- og drikkekartoner i 2022 gav derfor en CO2-besparelse på cirka 290.000 tons, viser vores beregninger på baggrund af tal for henteordninger for de 7 typer af affald.

Vi skal bruge vores ting i så lang tid som muligt, reparere og undgå at købe nyt. Her er der nemlig endnu flere klimagevinster at hente.
Jens Bomann Christensen
Direktør, Brancheforeningen Cirkulær

Men det er kun for genanvendelse – altså hvor affaldet neddeles, knuses, opløses og omsmeltes til nye produkter, ideelt set af samme kvalitet som det oprindelige produkt.

Og som tidligere beskrevet i mine klummer her i Altinget er det langtfra nok.

Genanvendelse er kun tredjebedste løsning set ud fra affaldets pendant til madpyramiden, nemlig "affaldshierarkiet", og i modeller for cirkulær økonomi er genanvendelse heller ikke det optimale.

Ideelt set skal vi genbruge og undgå at smide affald ud. Sagt med andre ord skal vi bruge vores ting i så lang tid som muligt, reparere og undgå at købe nyt. Her er der nemlig endnu flere klimagevinster at hente.

I efteråret udgav Concito sin længe ventede opgørelse over danskernes globale forbrugsudledninger, og hvilke sektorer og typer af forbrug udledningerne knytter sig til.

En nogle gange lidt overset kategori i denne og tidligere Concito-opgørelser er det, man kan kalde ting og sager.

Læs også

IDA, DN og Dansk Erhverv: Plastik er blevet geopolitisk – nu må Danmark ind i kampen med en handlingsplan

Debat

Otte procent af vores personlige udledning kommer fra produktion og forbrug af tøj, møbler, personlige plejeprodukter og elektronik, og medregnes køb af køretøjer, vedligehold af vores boliger samt andre typer af forbrugsgoder- og produkter nærmer vi os 12 procent.

Omstillingen til en cirkulær økonomi – med mere genbrug og længere holdbarhed – er derfor en vigtig del af kampen for at nedbringe vores udledninger.

Det er tid til, at vi reelt knækker affaldskurven, fremfor bare at tale om det.
Jens Bomann Christensen
Direktør, Brancheforeningen Cirkulær

Det gælder både dem, der sker herhjemme, og dem, der sker udenfor landets grænser som følge af forbruget hos virksomheder, det offentlige og husholdningerne.

Senest har Klimrådet anbefalet, at politikerne sætter ind netop her.

Det får den direkte effekt, at vi også bliver nødt til tage et opgør med vores affaldsmængder, og finde løsninger til at forlænge brugs- og levetiden på vores "ting og sager" samt genbruge og reparere meget mere.

Kort sagt: Det er tid til, at vi reelt knækker affaldskurven, fremfor bare at tale om det.

Læs også