Klima-ungedelegater: Giv klimaet jeres penge – ikke jeres flotte ord

Af Nilly Taheri og Monika Skadborg
Danmarks ungdomsdelegat inden for klima og miljø og forperson for Ungeklimarådet
70 procent reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger inden 2030. Den ambition kan man dårligt sidde i hjørnet og tude over. Det passer cirka med det tempo for grøn omstilling, vi som minimum skylder verden, hvis vi sammen skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Så vi jublede selvfølgelig, da ambitionen blev lanceret. Vi vil hellere have, at regeringen sætter sig et fornuftigt ambitionsniveau og gør en indsats for at nå det, end at de sikrer sig selv en nem sejr ved at sætte for lave mål.
Men valgkampen er forbi nu, og vi kommer ikke til at lade os spise af med målsætninger alene. Det er nu, regeringen skal bevise, at ambitionen ikke kun handlede om at tilfredsstille vælgere, men om at gøre en reel forskel for klimaet. Jorden brænder bogstaveligt talt.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Derfor er tiden inde til at omsætte ambitionerne til handling og anerkende, at de nødvendige klimainvesteringer koster kassen, men at det er langt dyrere at lade være med at hive tegnebogen frem nu. Tal fra DTU viser, at politikerne skal hive 80 milliarder kroner frem mod 2050 for at nå fossil frihed og være inden for Paris-aftalen. Så ambitionerne er jo gode, men er de klar til at smide pengene efter det også?
Klima skal prioriteres højest i finanslov
For os er der ingen tvivl om, at klimaet bør stå som første prioritet under finanslovsforhandlingerne, for regeringen har en bunden opgave at løse, hvis de skal være fair over for den næste generation: Undgå at efterlade et hul i klimabudgettet, for det er mindst lige så slemt som et hul i statsbudgettet.
Det er ikke kun i Danmark, at politikerne fedter med pengene til klimaet. I dag mangler over halvdelen af verdens absolut nødvendige klimatiltag finansiering.
Nilly Taheri og Monika Skadborg
Danmarks ungdomsdelegater inden for klima og miljø
Ønskelisterne til finansloven er lange, og benspændene for de effektive klimatiltag er mange. Der er mange interesser at balancere imellem. Men klimahandling bliver hverken nemmere eller billigere af at blive udskudt - tværtimod er der mange penge at spare på at komme hurtigt i gang.
Så lad os tage fat i de tiltag, der måske er politisk svære, men som virkelig batter noget. Lad os indrette klimaafgifter på en socialt retfærdig måde. Det kan godt lade sig gøre. Og lad os tage nogle alvorlige samtaler i alle sektorer om, hvordan vi kan leve op til målsætningerne på den smarteste måde.
Danmark skal spytte i den internationale kasse
Det er ikke kun i Danmark, at politikerne fedter med pengene til klimaet. I dag mangler over halvdelen af verdens absolut nødvendige klimatiltag finansiering. Hvis vi skal leve op til de løfter, der internationalt er givet til FN's klimafond, så skal der inden COP25 i december i år være indsamlet 15 milliarder amerikanske dollar, og her knap tre måneder før er der kun indsamlet 5,6 milliarder dollar takket være Norge, Frankrig, Canada, UK og Tyskland.
Det ville simpelthen klæde Danmark at begynde at spytte i kassen, fordi et isoleret fokus på klimafinansiering inden for vores egne grænser ikke tager højde for den olie, vi sælger til andre, eller de store aftryk, vores forbrug sætter på verdens samlede udledninger. Ligeledes må det også være en prioritet, fordi det helt enkelt er afgørende, at vi på verdensplan faktisk har de penge, der skal bruges for at redde vores planet.
Kære politikere. Det koster skejser at være ambitiøs, men vi har ikke råd til at lade være. Så pengene op af lommerne og længe leve klimaet.
Indsigt
Peter Thyssen75 årI dag
Fhv. rådmand (R), Aarhus Kommune, fhv lektor på Aarhus Katedralskole
Hanne Storm Edlefsen48 årI dag
Tiltrædende seniorrådgiver (1/1), Concito, Medlem af fonden Baltic Energy Island, medlem af advisory board for Klimafolkemødet
Lars Bonderup Bjørn57 årI dag
Adm. direktør, EWII, formand, Center Danmark, forfatter

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet














