Klimakufferten skal pakkes med omhu

Hvad skal vi pakke i kufferten, når vi sætter kursen mod en 40 procents CO2-reduktion i 2020?

Minister Martin Lidegaard har i sin klimaplan pakket 78 bud på dette. Virkemidlerne spænder bredt: Fra energi over transport og landbrug til miljø. Og her har ministeren lagt kursen helt rigtigt an. Det er nemlig helt centralt, at alle erhverv og sektorer deltager aktivt i at indfri målsætningen.

Men det virker også som om, at ministeren har haft travlt, da han skulle pakke til rejsen. Han har lidt for tilfældigt revet nogle ting ned fra hylderne og kastet i kufferten. I byggeriet har vi fået skærpede energikrav til vinduer, krav om energibesparelser i offentlige bygninger samt tilskud til erstatning af oliefyr med.

Det ærgrer os, for ministeren kunne godt have brugt lidt mere omhu, da han pakkede kufferten. Ja, måske endda set lidt bedre efter hvad der lå på hylderne.

Byggebranchens egne virkemidler
Senest har Netværk for Energirenovering givet et seriøst bud på indholdet. Og i maj måned kom 180 aktører fra byggebranchen med deres vurdering af en realistisk målsætning for byggeriet, nemlig en reduktion af energiforbruget i bygninger med 50 procent i 2050.

De kom samtidig med 75 virkemidler til at nå målet; virkemidler, der skal realisere energibesparelser i bygninger på en omkostningseffektiv måde. 

Det er ærgerligt, at ministeren ikke har skelet mere til det brede udspil, der kom fra Energirenoveringsnetværket, da han selv pakkede til klimaplanen.

Lars Storr-Hansen
Adm. direktør, Dansk Byggeri

Netværket foreslår f. eks., at den nuværende BoligJob-ordning afløses af en ny ordning målrettet klima- og energivenlige investeringer. Eller at se til Tyskland, hvor statsgaranterede lån og tilskud har medført, at op mod en fjerdedel af husene i landet er blevet energirenoverede, og der er skabt en kvart million job.

Det er ærgerligt, at ministeren ikke har skelet mere til det brede udspil, der kom fra Energirenoveringsnetværket, da han selv pakkede til klimaplanen.

Med den nye klimaplan formår regeringen nemlig ikke - af samme årsag - at skabe en sammenhængende og effektiv politik for bygninger. Det ville have pyntet meget, hvis ministeren tog afsæt i den strategi for energirenovering af den bestående bygningsmasse, som regeringen skal fremlægge ved årsskiftet, og som udarbejdes på baggrund af anbefalingerne fra Netværk for Energirenovering af bygninger.

Jeg anser således ikke klimaplanens tilgang til byggeriet som den rette kurs mod en ambitiøs linje for energibesparelser i bygningsmassen. Tværtimod er tre indsatsområder kastet tilfældigt ned i kufferten og taget ud af en sammenhæng.

Efterspørger samlet kurs for byggeriet
Vi efterspørger med andre ord, at regeringen sætter en samlet kurs for byggeriet og en konkret målsætning for besparelser i bygningsmassen. Klimaplanen bør understøtte denne målsætning ved at indeholde helhedsorienterede og sammenhængende initiativer på bygningsområdet, der skal udstikke retningen og fastholde kursen mod målet.

Blandt andet bør man kunne forvente, at regeringen vil sætte krav og standarder, der fokuserer på bygningen som helhed - og ikke bare oliefyret eller vinduerne, som der lægges op til i klimaplanen.

Vi må tage udgangspunkt i at reducere det samlede energibehov i den eksisterende bygningsmasse gennem effektiviseringer. Og kravene skal sikre, at de størst mulige effektiviseringer og energibesparelser foretages på det rigtige tidspunkt i bygningens levetid - nemlig når der alligevel foretages forbedringer på bygningen.

Hovedparten af vores bygninger i dag er bygget uden energikrav, og de skal stå mange år endnu. Det, vi ikke reducerer i dag, skal modsvares af en større el- eller varmeproduktion i morgen.

Men klimaplanens virkemidler for byggeriet løser ikke tilnærmelsesvis denne udfordring. Derfor opfordrer jeg ministeren til at pakke kufferten med omtanke, når han ved årsskiftet fremsætter en energirenoveringsstrategi, der skal drive både en stor national renoveringsindsats og en innovativ vækst i byggebranchen. Og så kan ministeren med fordel lade energirenoveringsplanen indgå som et konkret og gennemtænkt bidrag til at indfri målene om en 40 procents reduktion af CO2 udledningen i 2020.